238 / 287
m er fra en yng re Tid. K uriøst nok forekom m er „H ans K usk“
v irk elig t i R egn sk ab erne fra forrig e A arh und redes S lu tn in g .“
Vi skal i d et følgende c ite re en k elte U ddrag af B ergsøes in
te re ssa n te Bog, som giver vore Læ sere et In d blik i T idens Aand
p aa det fjern e T idspunkt, og d et m ystiske Skær, som hvilede
over P o rcelain sfab rik atio n en og dens Udøvere.
I. Forsvundne
H erligheder.
Der var en Tid i
D anm ark, hvor de
S ty ren de havde fo r
un d erlig e Ideer og,
hvad der v ar væ rre,
fik dem sa tte i Væ rk.
D er v a r en T id, hvor
m an i den G rad saae
feil af L andets N a
tu r og L and ets K rav,
a t m an antog, at Plo
ven burde om byttes
m ed
S v ing hju let,
P leilen med Væ ver
spolen,
K ornladen
med den rygende
F ab rik sk o rsten . Man
saae, a t den livegne
Bonde med sine fo r
su ltn e Børn og u d
asede T ræ ldyr ikke
kunde bringe noget
ud af Jorden — og
d et v ar Jorden, der
fik Skylden.
Man
sk ifted e System —
L and et skulde ikke
læ ngere væ re
et
A gerland, m en e t F a
brik lan d . E ngland havde jo F ab riker, hvorfor skulde saa D an
m ark ik ke have d et Samm e? M an gjorde et Spring, og den ab-
solute H ersker nedlod sig til a t blive In d u stririd d e r; m an vilde
ophjæ lpe F o lket ved a t gjøre d et fra Det, d e t var, til Det, det
ald rig kun de blive, og — m an an lagd e F a b rik er.
P a a denne Tid, hvor m an sp ek ulered e i S ilkespinderier, P a p ir
m øller og K læde væ
verier, fik m an ogsaa
den snilde Idee a t
ville spinde Silke
ved en P orcellains-
fa b rik . En saadan
m a a tte jo væ re en
hø ist hensigtsm æ ssig
In d retn in g .
L eret
skulde h en tes fra
Bornholm , K vartsen
fra Norge og B ræ n
d et fra Preussen.
Men F ra n k rig havde
jo sin i Sevres, Sach-
sen den i M eissen;
d et v ar i T ydskland
blevet Mode, a t Kon
ger og hø ify rstelig e
Personer ved F o r
m æ linger og B arne-
daab foræ rede h v e r
andre fo rg y ld te Spi
sestel og Servant.e-
servicer, hvorfor
skulde m an ikk e
gjøre d et Samme i
D anm ark? »So ein
D ing muss ich auch
h a b en “ ! — og F re d e
rik den F em te var
den, som først b e
hagede a t u d tale
disse Ord, sam tidig
med a t han in d
k a ld te K lopstock.
F ab rik en blev an lag t, kongelig an lag t. Den stra k te sig med
fire lange G aarde og ti overflødige B ygninger lige fra K jøbm ager-
gade til Springgade. Den fik Kongens gyldne K rone og N avn e
ciffer over P orten, der blev tilla g t den P ræ d ik a t af „kon gelig“,
og den fik som Symbol to Overflødighedshorn, hvoraf der ud væ l
dede P æ rer —- en sindrig P ro feti af K unstneren; th i Penge kom
der aldrig. Hans M ajestæ t behagede endvidere at bestemm e, at
dens F ab rikm æ rk e skulde væ re tre blaae, bølgede Streger, Sym
b o let p a a Øresund, Store- og L illeb elt — en sindrig P ro feti af
M ajestæ ten: d e t var V and altsamm en. Men m an b ru g er m eget
V and til en P o rcellain sfab rik , og Vand — ja, d et h a r D anm ark
a ltid h a v t i Overflod.
F ab rik en begy ndte, F o lk et ju bled e, th i F ab rik en gjorde V id
under paa V idunder. Sm aa H yrd in d er med høihæ lede Sko, sm alle
om L ivet og bred e om B arm en, blev i deres K n iplin gssk jørter
tru k n e ned m ellem K ornax a f høist letsin d ig e H y rd er i guldbro-
derede Ja k k e r og v io le tle B enklæ der. M a rtia lsk e S oldater med
den tre k a n te d e H at p a a snur og H aan d en h vilende p a a K aarde-
fæ ste t snoede deres
K neb elsb art, m edens
de sk o tted e ned til
den lille M a rk ete n
dersk e, som paa Knæ
hæ ld te n o g e t ud af
e t Anker, der næ sten
v ar lige saa sto rt
som hun selv. Vaser,
hvis H an k e og Halse
vaandede sig i den
u sa lig ste
Roccoco-
fortv iv lelse, bare
Hans M ajestæ ts høie
B illede og N avne-
cilfer om slynget af
Porcellainsblom ster,
saa fine, a t de gik
itu , na ar m an blot
aan d ed e p aa dem,
saa a t de k u n ved
egne, h ø itb etro ed e
K u rerer k u n d e sen
des til de tydske
Hoffer som e t V idne
om, a t D anm ark nu
v ar in d tra a d t i de
civil icerede S taters
Ræ kke, a t d et lavede
Oder og — Porcel-
lain. D e tte var F a
brikens lyse Periode,
dens egen tlige G uld
alder, hvor den var æ gte kongelig og fik Besøg af æ gte kon
gelige P o te n ta te r. Da F red erik den S je tte døde, var allered e
noget af F orgyldningen borte. C hristian den O tten des „Nu ville
vi alle sp a re “ gav den vel en Del af dens G iands tilb a g e, n av n
lig gjorde den i denne Tid en ^foruroligende Mængde T røffel-
daaser og R agou tfad e m ed Løver p aa L aag et; m en K a tastro fe n
af O tte og F y rre blev
dens
Dødsstød
hvad fo rsta a ogsaa
Bønder sig paa Assiet-
te r til A gu rk esalat?
Dog — d e t stod
sk rev et i Skjæ bnens
Bog, a t den ikke
skulde falde ved fø r
ste Hug. „Den hol
der s’gu nok, den er
ko ngelig“, pleiede
den gam le Rasmus
P o rtn e r a t sige u n
d er R igsdagens D e
b a tte r, og den holdt,
th i den var nu b le
ven en p a rlam e n ta
risk F jerboldt. F ra
F o lk e th in g e t k a ste
des den ind i Lands-
th in g et, fra første
B ehandling fløi den
til anden, fra det
Sæ rlige over i det
Fæ lles — „den er jo
ogsaa b ygg et for H ol
sten ern es P e n g e “,
sagde Rasmus. De
b a tte rn e om dens
B estaaen e lle r ikke
B estaaen ere m eget
læ ngere, end denne
H istorie vil blive, og
selv da en ivrig De
p u te re t forlan g te, at
m an skulde slaa dens H yrdinder og V aser til V ejsk jæ rver og
fo ran dre dens B ygninger til L okale for tresin d sty v e Hinke U n
derofficerer, som saa m ed det Samme kunde tag e Overopsynet
m ed U n iv ersisetsb ib lio th ek et og i fornødent Fald flytte det
fra T rin ita tis K irk elo ft til K ry stalgaden — selv da holdt den.
Ja, livad der bør anføres som en h istorisk K jendsgjerning, den
seirede over denne sin iv rig ste M odstander. Den holdt, da h a n
ik ke holdt, og først 1868 sk ete d et F orfæ rdelige. F a b rik en blev
stille t til offeutlig A uktion, og P ræ d ik a te t „kongelig“ m istede sin
oprindelige B etydning. Da skjalv d et i dens æ ldgam le Mure;
den kongelige Krone, der havde p ra n g et over V aab en sk jo ld et
og bu dt sex H erskere Velkomm en, sty rted e sig i Følelsen a f sin.
G alante Par. 1780—30.
(B. H irsc lisp ru n g s E je).
Tiggersken.
Fløjtespilleren.
(F o lk e M useet).
234