Hof, der ik ke ejede e t eneste fuld stæ n d ig t B ordstei af kjøben-
havnsk Porcelain, men d et strid er mod en gamm el T radition, e fte r
hvilken K ronprinsen skal have h a ft i Sinde a t skæ nke d et til den
aldrende K ejserinde K a th arin a II af
R usland, der døde, før d et k unde af
leveres. S te lle t afgaves i 1802 til Hof-
conditoren og opbevares nu for største
Delen p a a Rosenborg.
Ikk e blot re n t talm æ ssigt er det en
beundringsvæ rdig P ræ statio n , e t A r
bejde „de longue h a le in e “, som ku n en
bety d elig F abrik kunde overkomm e med
en saa usvigelig D ygtighed og O m h u ;
det er ogsaa sm ukt i [sine F orm er og
fe stlig t og fornem t ved den forgyldte
P erlebort, der g aar igen paa alle S ty k
ker. Men næ g te kan vi jo ikke, a t hele
P lan en, hv orefter d et blev deko reret,
m ere m inder om den p a trio tisk e Bo
ta n ik e r end om K unstneren. Der er
over disse F ade og ta lrig e an dre Gen
stande, hver m ed sin h erbarium sagtige
P la n te , hvis latin sk e N avn anføres p aa
B agsiden m ed en H envisning til T avlen
i F lora D anica V æ rket, noget n aiv t do
cerende, som m enneskeligt m aaske kan
væ kke vor Sym pati, m en som savner
Rod i en dekorativ, k u n stn erisk Følelse.
Man fristes til deri a t se et ty p isk t
U dslag af den ra tio n alistisk e Oplys
ningstids Tæ nkem aade, m en m aa da i
R etfæ rdighedens Navn anføre en K u nst
elskers U d talelser fra 1791; e fte r et
Besøg i F ab riken k ritisered e han S te l
let som en M isforstaaelse: Thi egen tlig Belæring maa vel aller
mindst søges ved Stormænds Tafler (Side
227—29).
Et bedre, ja et forbausende rigt Indtryk af, hvad Fabriken
formaaede særligt paa Dekorationens
forskelligste Omraader i dens allerbed
ste Aar, giver det saakaldte Müllerske
Stel. (Side 221).
Det var en lykkelig, og — som det
nærmere paavistes af C. A. Been — en
beviselig rigtig Tanke af afdøde Mu
seumsdirektør Pietro Krohn, at dette
Stel, som bar en senere Ejers Navn,
var udført til Fabrikens Grundlægger
Frantz Henrich Müller. Silhuetterne paa
to Thedaaser viste sig at forestille ham
(Side 221), hans anden Hustru, en Søster
af Theoder Holmskjold, og hans tre Søn
ner; en næppe holdbar Formodning gaar
ud paa, at det skal være udført til
Müllers Bryllup den
7.
Januar
1780;
en
Sukkerskaal (Side 221) bærer tre „en
grisaille“ malede Emblemer, der svarer
til Underskrifter: „Evig L ijksalighed“,
„Egte Skabs Enighed“ og „Guds F rijgt“,
men alligevel tillader, hvad vi ved om
Fabrikens Arbejder fra Slutningen af
1779
og i
1780
ikke at henføre det til
disse Aar; dertil er dets Stil for mang
foldig, rig og sikker.
Men at Müller selv har ejet det, og
at det har fyldt ham med en beret
tiget Stolthed og Faderglæde, derom
kan der ingen Tvivl være; vi bør, som
han, se i det et Bevis paa den Fuld-
Potpurrivase med det Holmskjoldske Familiebilled.
(F o lk e M useet).
Ægvase med G. W. Rabeners Portræt.
(B ergens M useum ).
Holmskjolds Tabatiere.
(K u n stin d u stri M useet).
222