220 / 287
i den d aglige D rift, selv e fte r a t han fra April 1786 til sin Død
1793 blev F ab rik en s E n ed irek tø r. En u dm æ rket lille Porcelains
T ab a tiè re h a r p aa L aagets Overside hans S ilh u et-P o rtræ t, paa U n
dersiden hans Navn, der ved hans Adling i 1781 blev fo ran d re t
til Holm skjold (Side 222). Samme Side gengives en af de k a ra k
teristisk e P o t
pourri-V aser,
F ab rik en frem
stilled e m ange
a f og dek o re
rede med P o r
træ tb ille d e r e f
te r B estilling ;
under de frit
u d fø rte Porce-
lainsblom ster
ses her en g ra at
i g ra a t m alet
M edaillon med
d et Holm
sk joldske F a
m iliebillede,
vistnok ud ført
a f P o rtræ tm a lere n C. F. C ainrath e fte r en O riginal af Juel. —
F abriken s egentlige L eder og drivende K raft vedblev A arhun-
dred et ud M üller a t være. — Hans sæ rlige Om raade var den
tek n isk e Side ved P orcelain sfab rik atio n en .
T alrig e bevarede U d talelser af ham viser,
hvorledes hans T an k er kredsede om Ovnene,
Massens og F arvernes T ilberedn ing og B ræ n
dingen. O prindelig hentedes Massens fo r
skellige B estanddele fra Bornholm og G la
surens K rid t fra Fakse, dens F lusspath fra
S kaane. Men M üller var u tilfre d s m ed d e tte
P orcelains „B laag raaag tig h ed og isæ r T il
bøjelighed til S kæ vhed“. (Nogle S ty k k er i
denne Masse gengives Side 219). Han in d
fø rte derfor K aolin fra Limoges og frem
stilled e d e raf en udm æ rk et B landing, som
gav en k la r og ren Porcelainsm asse. P aa
næ sten alle Om raader m a a tte han prøve
sig frem gennem E k sperim enter. F arv erne
voldte ham saaledes store V ansk elig heder;
ik k e b lo t den k o b a ltb laa U nderglasurfarve,
der i B egyndelsen havde en T ilbøjelighed
til a t løbe ud, m en ogsaa den grønne Farve,
som h an senere fik m egen A nerkendelse for.
En sæ rlig P u rp u r næ vnes som en bety d n in g s
fuld, h elt selvstæ ndig Opfindelse af ham .
M æ rkeligt er det senere a t se denne A utodidakts ivrige Modstand
mod forskellige N yanskaffelser til F abrik ens L aboratorium . „N y t
ten og N ødvendigheden af T herm om eter, E ndiom eter og H ygro
m eter er for m ig for den allerstø rste Del
fremm ed; jeg h ar ald rig behøvet for P o rce
lains A rbejdet nogen Lærdom a f saa fin A n
vendelse ; m ig forekomm er deslige P aafu nd
la tte rlig e og a t anse for hvad T yskerne k alder
„ein g eleh rt G esicht m achen“, eller som om
m an p aa en fin M aade vil k aste e t Slør over
sine F ejltag elser jeg vil ej sige: strø den
kyndige Sand i Ø jnene“. Han var dog en for
sin Tid dygtig Kem iker, hvis A rbejder V iden
skabernes Selskab lod oversæ tte til Tysk for
a t sikre dem U dbredelse, og som den m eget
yngre H. C. Ø rsted om talte med A nerkendelse.
Som A rbejdsherre var han baade hidsig og
fordringsfuld og m eget selvfølende, m en for
F ab rik en var han en jæ rn flittig og rastiøs ivrig
L eder; den var hans Værk og hans Stolthed.
I F abrik ens økonom iske A dm inistration kom hans E vner m aaske
til k o rt; sin k u nstneriske B egræ nsning erk en d te han og overlod
d erfor denne Del af L edelsen til andre. I 1775 forsøgte h an sig
med danske K ræ fter, m en i 1776 k n y tte r han udenlandske K unst
nere til Fabriken.
Den b ety d elig ste b lan d t disse er Anton Carl Luplau, der an
sæ ttes som M odelm ester, d. v. s. B illedhugger, og blev, næ st M üller,
F abrik ens højst lønnede F unk tio næ r. H an v ar født i B runsvig og
u d d an n et ved den dervæ rende h ertu g elig e F a b rik i F ürstenberg,
først som Form er, senere som Pousserer. 1 1765 undveg han
første Gang fra F ü rsten berg, m en v end te h u rtig tilb ag e ig e n ; da
h an p aa ny
flygtede,
var
d et for a t føl
ge M üllers K al
delse til Kjø-
benhavn, hvor
en B roder af
ham tid lig ere
havde
slaaet
sig ned.
I F ürsten b erg
havde A.C. L up
lau a rb ejd et de
sidste seks Aar
m ed sto r Flid
og godt R esul
ta t; der kendes
om tre n t 80 F i
gurer, som an tag es sik k e rt a t skyldes hans H aand. Om disse siges,
a t de i A lm indelighed ik ke viser nogen større Selvstæ ndighed og
O rig in alitet, m en de er ud fø rte m ed stor Omhu, og de bedste viser
en egen djæ rv U dtry k sfu ld h ed . Over H alv
delen af dem h a r fremm ede F a b rik ers F ig u
re r til F orbillede eller er d a n n et e fte r S ty k
ker i d e t brunsvigske K unstkam m ers rige
Sam ling a f E lfe n b e n sta tu e tte r. Professor
Scherer, der h a r sk rev et en sm uk Bog om
F ü rsten b erg er M an ufakturen , an erk en d er, a t
L uplau fu ld t ud h a r fy ld t sin P lads der.
L up]aus B etydn ing for den kjøbenhavnske
F ab riks k u n stn eriske P ræ g m aa m an an tag e
h a r v æ ret stor; m an ved, a t han har u d fø rt
en Del F ig urer og B uster, h vo raf nogle sk a l
om tales nedenfor, desuden synes det a t
væ re ham , Æ ren tilkom m er for m ange af
de sm agfulde Form er, i hvilke F abrik ens
forskellige Servicer fra de første tyve A ar
frem træ d er, m en næ rm ere a t bestemm e
hans Indsats tilla d e r vor V iden om denne
Side a f P orcelainsfabrilcens H istorie os
endnu ikke.
I 1776 an sattes, sam tidig med Luplau, den
nürn bergske B lom sterm aler Johan C hri
stoph Bayer, der blev en a f F abriken s d yg
tig ste A rbejdere. I henved tyve A ar afm aled e han K obberstikkene
i d et store F lo ra D anica V æ rk p aa d e t berøm te Service af samme
N avn; hver E n k elthed ud fø rte han m ed den m inu tiø seste Omhu
og Kæ rlighed.
I d et samme A ar in d k ald tes desuden tre
Sachsere fra Meissen, men de j fik saa godt
som ingen B etydning for F ab rik en s T rivsel
og U dvikling. De var strid b are , og om M ül
lers Kampe m ed dem vidner v id tlø ftig e A k ter
i R igsarkivet.
Derimod fik tre Broged-M alere, som kom til
F ab rik en fra B erlin i 1780, m eget stor B ety d
ning for den. I B erlin havde de hver a rb e j
d et i 12—15 A ar ved den dervæ rende F abrik,
og m an tilsk riv e r dem, og navnlig den b e ty
deligste af dem, P. H. B. Leh'mann, Æ ren for,
a t de k jøbenhavnske B lom ster fra et re t n a iv t
og ubehjæ lpsom t S tan d p u n k t udvikledes til
a t blive sjæ ld en t sm ukke og stilfuld e.
Ved Siden af disse U dlæ ndinge beskæ ftigede
F ab rik en en Del danske K unstnere; der er Søren Preuss, der for
m ede frit ud fø rte B lom ster p a a V aser (se f. Eks. Ju lian e M arie
Vasen, Side 225) og F lora-D anica-S tellets kurveform ede Blom ster-
sk aale (Side 226), og Claus Tvede, som dog h ø rte op a t arbejd e
for F ab rik en i 1783; han skal e fte r Grossis S tatu e have u d ført
Modellen til S ta tu e tte n af A rveprinsen, som læ n er sig til d et
Kande af Bøttgers Stentøj.
(K u n stin d u stri M useet).
Thepotte af Bøttgers hvide Porcelain.
(K u n stin d u stri M useet).
216