217 / 287
DEN KONGELIGE DANSKE PORCELAINS FABRIK
Den kongelige P o rcelain sfab rik er den æ ldste, endnu florerende,
ku nstin d u strielle V irksom hed i D anm ark. Den h a r kend t to Blom
stringsperioder ; den første varede de sidste tyve Aar af d et 18.
A arhundrede, den a n
den begyndte m ed 1883
og vil fo rh aa b e n tlig
først slu tte sent.
Den første G lanstid
hører til de, kun a ltfo r
faa, lysende A fsnit i
ældre, dansk K unst-
haandvæ rks H istorie;
dansk og fremm ed m ød
tes og brødes i F a b ri
kens Stil, dengang som
siden; m en k a ra k te ri
stisk er det, a t d a var
det væ sentlig t frem
mede K unstnere, der
læ rte a t u d try k k e sig
med en jæ vn N a tu rtro
skab og lid t tu n g Ynde,
som vi ikke finder netop
saaledes noget an d et
Sted, og som vi derfor
med en vis R et b e tra g
ter som en sæ rlig dansk
Indsats i d et 18. Aar-
hundredes europæ iske
P orcelainskunst.
I R enaissanceperio-
den, som b egy ndte i
1880’erne, er Forholdet
det om v en d te ; ta k k e t
være sine tek n isk e Opfindelser førtes F abrik en frem ikke blot i
første Ræ kke b lan d t andre F ab riker, men til for en Tid a t blive
d e n stilbestemm ende
V irksomhed, som V er
den over sk ab te en
ny P o rcelainsku nst i
sit Billede.
D anske
K unstnere læ rte sig
da a t tale deres eget
Sprog paa en M aade,
som kunde forstaas
og gøre sig gæ ldende
lan g t udenfor vort
Lands G rænser. I a l
drig sta n d se t K appe
strid med „Bing &
G røndal“, d er selv
stæ n dig ere og med
større Smag end no
gen udenlandsk F a
b rik fu lg te den kon
gelige paa de nye Veje,
skabtes d et m oderne
danske Porcelain, der,
som U dsalgene i alle
Landes Storbyer vid
ner om, hører til de
m est yndede k u n st
in dustrielle F rem b rin
gelser i vor Tid.
Den kgl. Porcelains Fabriks Ejendom paa Købmagergade Nr. 50 (den tidligere Postgaard).
N edrevet A ar 1885.
Gaardlnterieur fra Den kgl. Porcelains Fabriks Ejendom paa Købmagergade
Det hvide, æ d elstensagtig t blanke, haard e og tran sp are n te Stof,
som vi i E uropa k ald er Porcelain, opfandtes i China, men n aar
og hvorledes ved vi m eget lid t om.
I
A arhundreder grundede m an
i
E uropa paa dets Samm ensæ tning;
en Oplysning hos den italiensk e R ejsende Marco Polo fra 1200’ernes
S lutning udsm ykkedes i Tidens Løb saaledes, at man til Slut
„Før og Nu“. 6. Aarg. Nr.
10.
213
troede, a t C hineserne nedgravede en B landing af Æ ggeskaller, Gips
og K onkylier, der skulde ligge i Jorden i 80—100 Aar, før den
kunde brændes til Porcelain. Men da fik d e tte Stof ogsaa vidu nder
lige Egenskaber, det
kunde taa le at rumm e
de hedeste Vædsker:
m en m a a tte briste, n aar
G ift b erø rte det.
C hineserne vidste na-
tu rlig v isb ed re. D eblan-
dede den ild faste K ao
linjo rd med en sm elte
lig F eldspat og b ræ nd te
B landingen ved en m e
get høj T em peratur.
Med eri gamm el L ignel
se h ar de h eld ig t anskue-
lig g jo rt P orcelain ets
N atu r e fte r dets Sam
m ensæ tning: Den usm el
telig e K aolin er dets
B enbygning, d e t sm el
telige F eldspat der b in
der K aolinen dets Kød,
G lasuren dets Hud.
E fte r O pdagelserne,
og navnlig e fte r Op
re tte lse n a f de første
ostindiske Kom pagnier,
kom hele S k ibslad nin
ger af chinesisk P o r
celain til Europa, og
Forsøgene paa dets Ef-
tergørelse begyndte.
I
Italien naaedes de første R esu ltater i 1500’ernes Slutning, i F ra n k
rig først et hundrede Aar senere; i begge T ilfæ lde frem stilledes
et
porcelainsagtigt,
b lan k t, hvidt Stof,
der m anglede P o rce
lain ets H ovedbestand
del K aolinen, og d e r
for dets H aardhed og
T ransparens; R aastof-
ferne, Massen frem
stilled es af, kunde
væ re m eget forskel
lige. H ovedingredien
serne var h v idt Ler
og Glas eller F ritte .
Man k ald er det for
„blødt
P o rcelain “,
„pâte
te n d re “, og
heri frem stilledes i
F ra n k rig (navnlig i
Sèvres) d et 18. Aar-
hundredes skønneste
P orcelain ; skønnest
ikke
alene
fordi
fransk Kunstflid p aa
næ sten alle Om raader
i denne Tid var forud
for andre Landes i
ku n stn erisk K u ltu r og
Modenhed, men ogsaa
fordi selve Stoffet er
taknem m eligere end d et eg entlige „haarde P o rcelain “, id et F a r
verne sm elter fuldstæ ndigere sammen med G lasuren og ikke tab e r
deres G lans og L yskraft i den forholdsvis lave T em peratur, hvori
B ræ ndingen foregaar. N aar m an senere opgav F rem stillingen af
blødt Porcelain, skyldtes d et d ettes K ostbarhed og navnlig dets
Skrøbelighed. D et ses saaledes i Rosenborg Sam lingen, a t m an
var nødt til at fore T errinerne med B eholdere af Sølv for a t