219 / 287
tilbage for at slemme Leret, brænde ildfaste Sten, bygge Ovne,
præparere Glasur o.
s.
v. o. s. v.
I S lutn in gen a t 1774 ansaa han F orsøgsstadiet for a fslu tte t og
henvendte sig til den danske O ffentlighed med en try k t „Indby
delse til et P a rtic ip an tsk a b i en dansk P orcelains-F abrique“, hvori
han opfordrede Folk til ved A ktietegning a t rejse e t Beløb paa
50,000 Rdl. Men d et blev en Skuffelse. „Jeg ved næ sten ikke,
hvad jeg sk al dømme om P ublico“ skrev han ved Ju letid 1774
„ikke uden en eneste h a r in d til D atum positiv eller sk riftlig te g
net sig for nogen A ctie“. Nogen T illid til at hans F oretagende vilde
Hvor glad end Miiller har følt sig ved a t væ re n a a e t saa vidt,
uden B itterh ed h a r han ikke fu n d et sig i, a t han ikke fik en
adm in istrerende D irektørs, m en en F abrikm esters S tillin g ; dog
erklæ rede han sig rede til a t m eddele D irek tionen „m in hele
D écouvert og P roced ure i m it P orcelain sarb ejd e,“ skønt han tid
ligere havde tæ n k t sig „ a t K unsten (o; Opdagelsen) m aa stedse
blive under m in egen D isposition og a lle rn a a d ig st conserveret
den eller dem af m ine A rvinger, som jeg d e rtil vil søge a t
d an n e“.
Først fra N y ta ar 1776 kom F ab rik en i fuld Gang, og den 22.
betale sig eksisterede aabenbart ikke hos Publikum, endsige nogen
Offervillighed overfor den gode Sag.
Men naany kom H jæ lpen fra K ongehuset. M iiller var tra a d t i
Forbindelse m ed T heodor Holm, der da var Chef for G eneral-Post-
am tet og S ek retæ r hos L andets virkelige R egent, E nkedronning
Ju lian e M arie. Holm h en led te E nkedronningens Opmærksomhed
paa M üllers In v itatio n sp lan og den ringe Succes, denne havde haft.
E nkedronningen tog stra k s fire A ktier å 1000 Rdl.,
K ronprinsen og A rveprinsen og tre af deres n æ r
m este b lan d t Hoffets V enner tegnede sig for ialt
8 A ktier, M iiller tog selv én, og 6 A ktier afsattes
til andre borgerlig e In teressen ter. Med en
in d b eta lt A k tiek a p ita l paa 19,000 Rdl. g ru n d
lagdes P o rcelain sfab rik en i Ja n u a r 1775.
Dens første D irektion bestod af E nkedron
ningens S ekretæ r, Theodor Holm, der da
og siden var tilsy nshavende D irektør, den
kendte H istoriker, K amm erherre Suhm,
G ehejm e-St.atsm inisteren, G eneral E ich
stä d t og selve Guldberg, der som K abi
n etssek retæ r ledede R egeringen e fte r Stru-
ensees Fald. Med denne D irektion var F a
briken sik k er p aa S taten s S tø tte under enhver
ønskelig Form . Den ben y tted es dels til Opnaa-
else a f e t Statsm onopol p aa P orcelainstilv irk nin g
i D anm ark, (der senere suppleredes af et Forbud
mod Indførsel af P orcelain fra U dlandet,) og dels til at
faa overlad t den davæ rende P ostgaard i Købm agergade
med dens v id tstra k te G runde ned mod Pilestræ de. I
d e tte fornemm e gam le Hus (Side 213), der laa ligeoverfor Skinder-
gade, blev F abrik en boende, in d til den i 1883 købtes af „A lum inia“
og flyttede ud i Sm allegade.
Den første Maj 1775 holdt A ktionæ rerne et Møde, hvor d et
b lan d t an d et vedtoges „at F abrikens Stem pel eller Mærke paa
fo rarb ejdede V arer skulle væ re 3de Bølgeform ige Stræ ger, fo re
stillende D anm arks 3de Strømme, nem lig Øresund og begge B el
tern e, det store im ellem Sjæ lland og Fyen og d et lille im ellem
Fyen og Jy lla n d “.
A lt var saaledes i Orden, og F abriken kunde begynde sit A r
bejde ; en sam tidig F o rfa tte r skrev : „D et er L andets Moder,
Hds. M ajestæ t D ronning Ju lian e Marie og Kongens Broder, Arve-
prinds F rederik , der form entlig tilkomm e Æ ren for denne for
S taten saa vigtige In d retn in g “.
Maj
1777
kunde den afgive sit første Porcelain: en lille Kaffe
kande, en Flødepotte, en Theflaske, et Par Kopper, en em ailleret
Flaske og en Bondedreng i Biscuit.
Det sidste er værd at lægge Mærke til, fordi det viser, at Fa
briken fra den første Begyndelse har forsøgt at frem stille Figurer.
Derefter hører vi om en Del Stykker, der
1778
og
79
sendtes
som Gaver til Fødselsdage i Kongehuset, og om mindre Genstande,
der skænkedes Interessentskabets Medlemmer, men end
nu kunde man ikke oprette et Udsalg. Naturligt
nok blev det derfor en „Hovedknude“ for D irek
tionen at skaffe Penge. Gang paa Gang be
slutter man sig til at „indfly“ til Kongens
Naade om en Gave eller et Laan og sjæ l
dent eller aldrig forgæves.
I
1779
var im idlertid Aktionærernes Ind
skud:
19000
Rdl., Kongens Gaver:
22000
Rdl. og den stiftede Gæld:
40000
Rdl.
forbrugt, og endnu var der ikke solgt et
eneste Stykke Porcelain; man havde ment
»at Hensigten fornemmeligen i Førstningen
mere maatte sigte til Værkets sande Flor
end til utidig V indelyst“.
Men Interessentskabet besluttede sig dog
nu til at tilbyde Kongen at blive Eneejer af
„Værket“ med dets Aktiver og Passiver, mod at
han indløste Aktierne til Pari plus paaløbne Renter.
En kgl Resolution af
21.
April
1779
accepterede T il
budet, og ved en kgl. Befaling af
29.
Juli
1779,
den
Dato, som Fabriken betragter som sin Fødselsdag, be
stem tes at denne herefter skal kaldes: D e n K o n g e lig e D a n sk e
P o r c e la in s F a b r i k .
I Ledelsen skete ingen større Forandring, Holm og Müller ud
mærkedes, den sidste med Justitsraads Rang. I det Hele ofredes
der Müller megen Virak i denne Anledning, og da Fabriken aab-
nede et Udsalg i Begyndelsen af
1780
pristes han i Prosa og paa
Vers, paa Latin og paa Dansk, men mest har det sikkert glædet
ham, at Videnskabernes Selskab optog ham som Medlem.
III.
Holm førte paa Direktionens Vegne Tilsynet med Fabriken.
Det er sandsynligt, at han, der var begyndt som Botaniker og
var Elev af den store Linné, har givet Idéen til Flora Danica-
Stellets Dekoration, men han synes ikke at have blandet sig stærkt
Frantz Henrich Müller.
F a b rik e n s G rundlæ gger.
Arveprins Frederik.
Kong Frederik V.
Dronning Juliane Marie.
215