212 / 287
i m ere end en M enneskealder h a r præ get V irksom heden p aa D ia
konissestiftelsens H ospital. Paulli, der var u d dannet som R eserve
k iru rg hos Professor S axto rph p a a F rederiks H ospital, in te resse
rede sig ligesom How itz sæ rlig for Underlivssygdomm e, og under
disse to Mænds Ledelse
arb ejded e H ospitalet sig
e fte r H aanden frem til
a t in dtag e en sm uk S til
ling paa Gynæcologiens
og U n derlivskirurg ien s
Om raade. I 1900 tra k
Professor How itz sig t il
bage fra sin m angeaarige
V irksom hed ved Hospi
ta le t, og i 1908 m a a tte
Professor P au lli opgive
sin H ospitalsgerning e f
te r i 28 Aar m ed sjæ l
den S am v ittighedsfu ld
hed og D ygtighed at
have v iet sine store E v
ner og sin ualm indelige
A rb ejd sk raft til D iako
nissestiftelsens T jeneste
. .
S idstnæ vnte Aar
tiltra a d te Dr. P. A. F e n
g e r J u s t som O verlæ ge.
Den store U dvikling,
der h a r fu n d et Sted p aa
det k irurgiske Om raade,
belyser O verlæ gen ved
følgende T a l: I 1878
u dfø rtes p a a H osp italet
16 O perationer, i 1883
31, i 1893 84,
287 og i 1912 512 Ope
-rationer.
Foruden
Overlæ gen
var der i 1912 en R e
servelæ ge og tre K an
d id ate r a n sa tte ved Ho
sp italet, hvor der altid,
Dag og N a t, er Læ ge
vagt til Stede. I A are
nes Løb havde henved
100 yngre Læ ger i k o r
te re eller læ ngere Tid
væ ret k n y tte d e til Hospi
tale t.
D iakonissestiftelsens
P olik lin ik aabnedes i
August 1880 og b ehand
lede in d til 1892 1258 P a
tie n ter. F ra 1892—1913
behandlede den under
Læge T hanings Ledelse
52,195 Mænd, Kvinder
og Børn m ed 75,548 Be
søg. Som E lever og M ed
h jæ lp ere ved B ehand
lingen, under en æ ldre
D iakonisses V ejledning,
læ rte sam tidig 415 yngre
K vinder nogen Syge
pleje, isæ r vedrørende
de m ange tiskadekom ne,
der søgte til K liniken.
B land t de m ange nye
F i l i a l e r og S t a t i o
n e r , der betegnede D iakonissesagens Væ kst i disse Aar, skal her
om tales O p d r a g e l s e s - o g S k o l e h j e m m e t f o r e p i l e p t i s k e
P i g e b ø r n , M oltkes Sygehjem ved Ruds Vedby, der oprettedes
til Brug for d e tte Form aal i Sommeren .1900. H jemm et in d re t
ted es fra først af til 12 P a tie n te r; senere udvidedes P a tie n t
a n ta lle t til 24, og ved Udgangen af 1912 var det 35, medens
ia lt 90 P a tie n te r havde væ ret under B ehandling. — H e l s e b o d
o p retted es som R ekonvalescenthjem og b egyn dte sin V irksom hed
1ste O ktober .1896. F ra 1ste Ja n u a r gik „H elsebod“ h e lt over til
a t væ re S anatorium for B rystsyge m ed 18 P lad ser og 1 R eserve
plads og h ar siden den
T id v æ ret m ed i Kam pen
for T ub erku losens Be
kæm pelse.
I A arene
1903—1912 blev der b e
h a n d le t ca. 400 F tisik ere.
A f disse blev om trent
50 %> [arbejdsdygtige, ca.
30 % døde, og om ca.
2 0% vides in te t. R esul
ta te t b eteg nes som t il
fred sstillen d e i B e tra g t
ning a f, a t m ange af
P a tie n te rn e var h a a rd t
a ng reb ne ved deres Op
tagelse.
K v i n d e h j e m m e t S i-
k a r (med „B ak k ely “)
o p retted es som
R ed
ningshjem for A lkoholi
ster. D erfra udgik fra
1898 til M arts 1913 247
K vinder, og b lan d t dem,
m an h a r k u n n e t følge,
blev der vun d et et posi
tiv t R e su lta t for næ sten
de to T red ied ele.
O r m s le v o g C o r s e
li t z e B ø r n e h je m har
ta g e t sig af forsøm te og
u ly k k elig t stilled e Børn.
D et førstnæ v nte, der lig
ger ca. 1 Mil fra Aarhus,
h a r Plads til om tren t
50 Børn og fik i 1889
D iakonisser (4—5) baade
til L edelse og U n der
v isn in g .— Corselitze op
re tte d e s allered e i Juli
1866 og hører under det
C lassenske Fideikomm is.
T il U dgangen af 1912
havde det o p tag et 90
Piger, som R egel fra
7—10 A ar, dog ogsaa
nogle yngre og æ ldre,
og m ed den lan g t over
vejende P a rt (72) ly k
kedes G erningen godt.
Af F ilia ler um idd el
b a rt ved D iakon issestif
telsen skal
nævnes
„ H e g n e t “ (for Søstre
og
Pensionæ rer)
og
„ M a ri a r o “ (Søstrenes
A lderdom shjem ).
Som
M enighedshjem i H oved
stad en in d retted e s et
saad an t i N ath an aels
Sogn,
desuden
Frue
Sogns O ptagelseshjem i
D yrehaven,
M atthæ us
Sogns
P lejefo ren in g ,
F red erik sb erg Sogns Me
nighedshjem og „Salem “
i G jentofte. — Endvidere som S tatio n er paa Ø erne: en af de
nye P avillo ner p aa O ringe Sindssygeasyl, H jo rteb jerg O pdragelses
skole, „B orgen“ (K. F. U. M.) i H elsingør. I Jy llan d : K. F. U. M.
i H olstebro, S tefanshjem m et i Horsens.
En sæ rlig Om tale fo rtje n er d et A rbejde, der er blevet øvet i
V estindien. Sognepræ sten p aa St. Thomas havde i 1899 anm odet
208