203 / 287
„Endelig i Dag kan
jeg u n d e rre tte Deres
M ajestæ t om Søstrenes
Skæbne; jeg fik ju st
nu Brev fra Søster
O ttilie, d a te re t N ord
borg den 12te. Hun
og den yngste af dem
vare paa Nordborg; de
to andre p aa A ugustenborg. M odtagelsen af Læ gerne havde ikke
væ ret opm untrende, de m ente ingen Brug a t have for dem; dog
var nu en Professor Ø hrstedt (?), Overlægen paa Nordborg, blevet
venlig imod dem og havde lovet at skaffe dem A rbejde. Søster
O ttilie skulde paa S lo ttets L azareth, og den L ille m aa tte blive i
P ræ steg aard en , som er in d re tte t til et lille Sygehus, hvor der lig-
„Hvor læ nge det
dog er, siden jeg
h ø rte fra Dem, m in
kæ re Søster Louise,
jeg form elig længes
e fte r at høre lid t fra
Dem, og in d lag te y n
kelige B rev giver m ig
A nledning til at skrive
Dem til for at spørge, om De med H je rte og F orstand kunde
hjæ lpe m ig til et godt Raad for d e tte stak k els ulykkelige Væsen!
De kunde vel ikk e tag e hende til H uset, hvor hun m aaske kunde
læ re a t væ re n y ttig med den ene Arm, og saa kunde vi m aaske
finde noget til hende d erefter. Giv m ig et godt R aad og send
m ig B revet tilbage, for a t m in S ek retæ r kan ind h en te Oplys
Filialen „Hegnet“, Dronningens Vej.
u træ tte lig e In teresse for alle S tiftelsen s Anliggender. — Frk. Con-
ring havde u n d er K rigen 1864 forgæves anm odet Stabslæ ge Dj ør up
om a t m a a tte sende P le je rsk e r til de syge og saarede Soldater.
Hun gav D ronningen
U n derretn ing om den
m islykkede H env en
delse og m odtog i den
Anledning
følgende
Brev:
„Deres T aa rer rø rte
mig, om endskønt jeg
t a v ; m en ta b ej Mo
det, Gud h jæ lp er os
nok frem i vor Kamp;
jeg h a r stra k s sendt
O b erstlø jtn an t
D ahl
til Overlæge D jørup
og lad e t ham sige min
Mening om Sagen. Saa
ta lte jeg m ed K am m er
herre Classen, og han
kørte d e re fte r a tte r til
ham, og nu lad er det
til, at han k u n m e n
t e d e n e n e D a m e
og beder om de andre
fire Søstre, som han
havde a lt anm eldt;
den gode F røken h a r
skadet os ved hendes
ilfæ rdige Besøg til Als,
som h ar frem b rag t
d e tte R aab om „Skaan
os for D am er“. D et er
a tte r Bevis p aa F ø l
gerne af de n u væ ren
de em anciperede D a
mer, der lu k k er Dø
ren for alle gode og
fornuftige. Nu m ener
jeg, a t vi beh older en
og sender Søster Ada,
og hun beder sn a rt om
Hjælp, og saa sender
vi en af vore egne
Søstre over til dem;
men den F røken m aa
ikke fo rsty rre os, men
h ellere prøves her. Det
bliver a ltsaa, som det
er, og De k an væ re
glad igen — ønsker
Dem Deres stedse
aarvaagn e
Louise“.
Den 16. M arts 1864
skriver F rk . Conring:
gér e n k elte saared e og flere andre syge. t)e havde leje t Rolig
til dem i Byen, som var bedre, end den behøvede, men d et Lo
kale, som blev dem anvist i P ræ stegaarden, var ringe; dog vare
de tilfre d se derm ed,
og denne E rk læ rin g
var det, der havde
g jo rt et saa godt In d
try k p a a Overlægen,
a t han selv lovede at
sørge for et bedre,
og fra d et Ø jeblik
var anderledes imod
dem . . .“
1 1867 sk riv er D ron
ningen fra M arlbou-
rough House:
Om
D ronningens
varm e Sind for alle
nødlidende vidner føl
gende Brev, d a te re t
Fredensborg den 13de
Novem ber 1878:
»Jeg læ ste i Dag en
saa dejlig P ræ d iken
af Biskop M artensen
for m in D atter, og vi
følte os saa hjemm e i
Aanden, re t som „n aar
2 eller 3 ere forsam
lede i m it Navn, dér
er jeg m idt ib lan d t
dem “. Det var P aask e
Søndag om O pstandel
sen og en T ekst saa
rig p aa T røstens Ord
og Haab, og saa tæ n k te
jeg p a a Dem, og at
De saa o fte h a r (m e
get) a t gennem gaa,
m en at De vist ogsaa
finder Deres Engel, der
væ lter S tenen fra G ra
ven for Dem og lad er
Dem følge den Op
stan dne paa V ejen til
Livet! — De ved, at
jeg stedse er e n i g
m ed Dem, og at jeg
ønsker, a t vi saa vidt
m uligt følger K aiser-
w erths Love, der kun
er vel overvejet, vel
ord net og i en sand
k ristelig Aand, fri for
alt Svæ rm eri og verds
lig t E ffektjageri . . .“
Filialen Raavad Optagelseshjem.
Filialen Salem, Gentofte.