196 / 287
F ejl fra S ygehusets S ide; th i i B etingelserne for Søstres U dsen
delse hed d e t: „Hvor Mænd skulle forplejes paa Sygehuse, stilles
en d e rtil sk ik k e t M and til Søstrenes R aad igh ed, dels i T ilfæ lde,
som overgaa deres legem lige K ræ fter, og dels i T ilfæ lde, der
kun ne saare deres B lufæ rdighed.“
Frøken C onring p a a ta lte denne A fvigelse fra en in d g aa et Over
enskom st, m en i sk arp este Form
blev K lagen afvist fra Sygehusets
Side — d et drejed e sig om A ssistance
ved visse S ten o p eratio n er og den
paafø lgen de E fte rb eh a n d lin g — og
der re jste sig nu en h e ftig S trid
om, h vorvidt K lagen var b e re ttig e t.
Biskop Sw ane i V iborg, en a f D ia
konissesagens tro fa ste V enner, havde
sa t sig ind i Sagen og kom til d et
R esu ltat, a t d er ikke v ar p a alag t
S østrene noget, som kunde saare
B lufæ rdigheden; heri sam stemm ede
de selv, og P asto r S tein delte denne
O pfattelse, id et h an hæ vdede, a t den
e n k elte Søster her m a a tte sta a med
k ristelig F rihed og handle e fte r sin
S am vittigh ed i de givne Forhold
uden a t væ re b un d et af b estem te
R egler. F røken Conring, F o rsta n d e r
inden, h oldt derim od paa, a t der
m a a tte væ re streng e R egler, som
absolut skulde overholdes af alle.
Sagen blev fo relag t selve Biskop M artensen, der form entes som
„Den ch ristelig e E th ik s“ navnk und ig e F o rfa tte r b edre end nogen
a t m a a tte kunne fæ lde en re tfæ rd ig Dom. Biskoppen slu tted e sig
fu ld t ud til H arald Steins O pfattelse og gjorde gæ ldende, a t det
gruopvæ kkende M om ent ved Sygdommen, dens L ivsfare og dybe
Alvor gjorde enhver nødvendig H jæ lp
.forsvarlig for den, hvis Kald d et v ar a t
hjæ lpe. H an fa n d t tillig e, a t Biskop Sw ane
havde sla ae t Sømm et p a a H ovedet véd a t
sige, a t „K aldet h ellig er G erningen“.
Biskop M artensen forsøgte tilm ed a t
tilv ejeb rin g e et Komprom is; m en F røken
Conring kund e ik ke gaa m ed d ertil. For
hendes Synsm aade stilled e d et sig end-
ogsaa saale^des, a t „P astor Steins O pfat
telse m a a tte føre til sik k er U ndergang for
D iakonissesagen“. S østersam fundet slu t
tede sig til F o rstand erind en s B etragtn in g,
og d e t samme gjorde S tiftelsen s P rotek-
trice, D ronningen. D erm ed v ar B ruddet
ulæ gelig t, og P erso n sk iftet fa n d t Sted som
ovenfor om talt. — —
D er hvilede i disse A ar e t d obbelt T ryk
over S tiftelsen: Følelsen af for en ikke
ringe Del a t have den offentlige Stem ning
imod sig og sam tid ig økonom iske V an
skeligheder; m en D iakonissesagen havde
allerede sla a e t saa dybe Rødder h e r
hjemm e, a t d et kun blev en foreløbig
M odgangstid.
Løsenet blev nu a t gøre D iakonisse
sagen til en M enighedssag. D er a rb e j
dedes ved H envendelser baade til P ræ ste rn e og m ere direk te
ud til de „m enige“ K ristne, ved T ale og S k rift, i Blade og
T id ssk rifter, m est dog ved D iako nissestiftelsen s eget Blad og
dens A lm anak. Derved fik S tiftelsen e fte rh aa n d en Evne til bedre
end h id til at k lare sine løbende U dg ifter og Mod til a t foretage
de U dvidelser, den træ n g te til. I 1883 erhvervedes ved M age
sk ifte e t større Stykke G rund p a a den nordlige Side af P e ter
Bangs Vej, m ellem denne og Jern b an elin ien . Man var allerede
i E fte ra a re t 1880 bleven opskræmm et ved M eddelelsen om, at
den hele M ark, som stra k te sig fra D iakonissestiftelsens gam le
Ejendom ved E nden af Sm allegade og h e lt hen langs Je rn b a n e
linien — Nordre Fasanvej var den Gang endnu ik ke a n la g t —
skulde sælges til Opførelse af e t G arveri. Man havde ikke an d et
Middel til athindredet end
selv at købe Marken, men da Købet
omsider kunde komme
i
Stand, endte det med, at man maatte
give ligesaa m eget for den halve Mark, som man før kunde have
købt den hele for. Omtrent sam tidig afhændedes ved Mageskifte
den gamle Ejendom, hvori S tiftelsen havde h aft sit andet Hjem.
Den ind k ø b te halve M ark, som mod Øst blev b e g ræ n set af en
ny Gade, „O rla L ehm anns V ej“, var
e t re t an seligt S tykke Byggegrund.
F ø rst blev der, i dens vestlige E n
de, opført en P ræ stebolig , der blev
ta g e t i B rug den 17. M arts 1885.
D ernæ st toges der sam tidig fa t paa
to B ygninger i M arkens bredere,
østlige Ende, et Sygepensionat „ S å
r e p .ta “ og e t fo ren et T jenestepige-
hjem og T jenestepigeskole » M a rtlia -
b o “. G ru ndstenen nedlagdes den
16de D ecem ber 1884, til S a re p ta af
F rk. Conring, D iakonissestiftelsens
F o rstan d erin d e, tilM a rth a b o af Frk.
von P lade S toltenb erg , en N iece af
H usets afdøde V elgører. Bygningen
opførtes e fte r A rk ite k t L endorphs
T egning. „ S a re p ta “ toges i B rug ved
en Ind vielsesfest den 1ste Novem ber
1885 (A lleh elgensdag); „M arth ab o “
aabnedes den 1ste A pril 1886 som
T jenestepigehjem , dens T jen estep ig e
skole den 1ste Maj s. A. Jo rd sty k
ket, der var tilb a g e m ellem P en sio n atets og P ræ stebo ligens H aver,
blev in d h eg n et oga n la g t som en Søsterhave, hvis fo rreste H alvdel
dog sn a rt toges iB rug til en Bygning, bestem t til Asyl og Vuggestue.
De samme A ar m ed førte flere F o ran d rin g er i S am m ensæ tningen
a f D iakonissestiftelsens B estyrelse. Den Bdie F e b ru a r 1884 døde
Biskop M artensen. I Ja n u a r in d tra a d te
L andinspektø r B erggreen, i F eb ru ar Biskop
Fog og P rovst V ahl. I D ecem ber s. A. ud-
tra a d te Frk. B arner, og hendes P lads in d
toges af F ru Emmy Koefoed, f. Høegh-Guld-
Pjberg.
Ved O vergangen til A aret 1885
m a a tte B estyrelsen løse d et ene af sine
M edlemm er, V ekselm æ gler Aggersborg, fra
K assererpostens b ety d elig e og stad ig vok
sende Byrde, og d et ly kkedes a t form aa
V eksellerer U. G. J a n t z e n til at in dtræ de
i B estyrelsen som K asserer. I 1885 ud-
tra a d te F rk. v. P lad e-S to lten b erg og blev
udnæ vnt af D ronningen til Æ resm edlem
E ndelig døde den 2den O ktober 1885 E tats-
ra ad Gøricke, tid lig ere Overlæge ved St.
H ans H ospital, der havde væ ret B esty rel
sens n idkæ re V iceform and og i lang Tid
havde m ed delt Søstrene de m edicinske
K undskaber, der hørte til deres Kald.
F oruden ved selv a t bygge havde D ia
kon issestiftelsen ogsaa p a a anden Maade,
ved d irek te Gaver, fa a e t sine Ejendomm e
forøgede. I 1884 fik den G avebrev paa
D iakonissebygningen i K arrebæ k; i 1886
fik den — til sin M enighedspleje — E je n
dommen Vodrofsvej Nr. 20 tilsk ø d e t af
„P lejeforenin gen for F red erik sb erg “ ; i 1887
et lille Hus i Stige ved Odense af K apt. R asm ussen og hans D atter,
der var D iakonisse. E ndelig blev der ved sæ rlige Gaver, indsam
lede m est b lan d t Søstrene selv, bygget e t lille R ekreation sh jem i
G illeleje.
S ø s t r e n e s A n t a l blev fra 1880—88 fordoblet og m ere end
tre Gange saa sto rt som den Gang d e t nye Hus var ta g e t h e lt i
B rug, og m ed en saadan Forøgelse af K ræ ftern e kunde A rb ejdet
udvides baade i U dstræ kning og Flersidighed.
De tred iv e til fyrrety v e syge, der plejedes af D iakonisser i h v ert
af S tiftelsens første Aar, steg til o t t e T u s i n d e i h v e rt a f de
sidste (ind til Ju b ilæ um saaret 1888), og de plejedes ru n d t om i
alle L andets Egne, p a a Sygehuse og F a ttig g a a rd e eller i H jem
m ene i By og paa Land. I lignende Forhold steg T allene p aa de
Emmaus-Kirken indvendig.
Altertavlen.
(Professor A. D orph).
192