192 / 287
Springvandet.
'
D iakonissestiftelsens Have.
a ltfo r ringe, m edens der dog næ redes B etæ n keligheder ved a t sæ tte
en b estem t T ak st p a a den udsendte S ygeplejerskes A rbejdstid.
Som ved alle V elgørenhedsform aal m a a tte m an , ved Siden af
selve In d tæ g tern e, væ re lienvist til, hvad
der kunde indvindes ved Gaver og lignende.
D et m anglede h eller ik k e p a a saadan ne
Bidrag, som næ rm est kunde kaldes M enig
hedsgaver, om de end ikke flød saa rig elig
som der var T rang til. R undeligere S tø tte
fa n d t m an p a a anden Vis. I 1870 og 1875
afholdtes der B azarer, som hver Gang in d
bragte om tre n t 18,000 Kr., og i Somm eren
1875 o p rettedes til Fordel for S tiftelsen et
L o tteri, der i de første A ar in d b rag te
m eget betydelige Summ er (ca. 32,600 Kr.,
25,200 Kr. og 20,000 Kr.), som dog aftog
■gradevis, in d til sle t in te t Overskud det
sidste Aar. T ilsamm en in d b rag te alligevel
„D iak o n isselo tteriet“ den forholdsvis store
Sum 118,900 Kr.
Den vigtige og b etydn ing sfulde Opgave,
som fo relaa i disse Aar, var O pførelsen af
d et nye store M oderhus, der skulde rejse
sig p a a det allered e erhvervede og b e p la n
ted e G rundstykke.
P a a e t B estyrelsesm øde var d e t b lev et
v ed tag et, a t der nu skulde bygges, og at
G rundstenen skulde lægges inden U dgangen
af 1878. P a a d e tte V ilk aa r blev der ved
selve M ødet o v errak t et Gavebrev paa 30,000 Ivr., som i F o rb in
delse m ed et re n te frit L aan p aa 20,000 Kr. og en rig elig K asse
beholdning udgjorde e t re t an selig t Byggefond. E t o ffentlig t Op-
ra ab og forskellige p riv ate B estræ belser forøgede d et k læ k k elig t,
m en d et kostede ikk e desm indre store A nstrengelser at tilv e je
bringe de bety d elig e M idler, som B ygningen kræ vede.
Al K ra ft blev nu sa t ind paa Byggesagen. B estyrelsen supple
redes med et byggekyn digt M edlem , E ta tsra a d , T øm rerm ester
B lo m , og forsk ellige P lan er kom til a t foreligge. Af disse be
stem te m an sig for Professor H a n s H o lm s ,
dog m ed den Æ ndring, a t K irken ikke, som
først fo reslaaet, skulde nøjes m ed en E tage,
m en danne en hel, selvstæ ndig Fløj. Man
opnaaede derved, a t den blev en M ellem
tin g m ellem en blot A n sta ltsk irk e og en
Sognekirke, saaledes a t H usets Beboere
kunde føle, a t de med R ette havde hjemm e
dér, m edens m an undgik d et indsnæ vrede,
der le t kan blive ved et aflukket A n sta lts
liv, og som G ud stjenesten b lan d t an d et
netop skulde lø fte op af. Den udvidede
P lan til K irken vilde dog foreløbig ikke
kunne væ re blev et realiseret, dersom ikke
den tid lig ere V elgører, S t o l t e n b e r g , paa
é t B ræ dt havde skæ n k et den Sum, K irken
skulde koste.
Den I l t e O ktober 1873 nedlagdes G rund
sten en til den nye B ygning af D ronning
Louise, e fte r a t Biskop M artensen havde
ho ldt en T ale, hvori han samm enlignede
D iakonissesagen m ed e t Sennepskorn, der i
and re L ande var vokset op til e t sto rt Træ,
som ud b red te sine G rene til fjern e H im
m elstrøg ; „ogsaa hos os v ar der sk a b t en
god Begyndelse, h v o rtil gode F orhaabning er
kunde k n y tte s“ . — Ligesom ved O vergangen til d et a n d et H jem
betegnedes ogsaa O vergangen til d ét tred ie ved en m eget sto r T il
væ kst af Søstre, saa a t disses Tal, der i fem A ar havde sta a e t om
tre n t p aa d et samme P u n k t, pludselig fordobledes i L øbet af de to
B yggeaar 1874 og 1875. T ilstrøm ningen af nye Søstre gjorde nu F ly t
ningen saa m eget m ere nødvendig. Der blev sat P res p aa Byggeriet,
Søster Victoria Jensen.
Bøgegangen i Diakonissestiftelsens Have.
188
Patienter i Haven.