Søstrene kunde blive grundigt og flersidigt oplærte i Syge
pleje.
Man var b eg y n d t a t leje hos N aboerne, hvor der i Nr. 48 (i
Sidehuset), senere ogsaa i Nr. 46 i Sm allegade, blev en hel F ilial
af D iak onissestiftelsen. S am tidig foresloges det a t bygge en T il
bygning til M oderhuset ud imod Haven, hvor der kunde være
K irke og Forsam lingssal (efter T egning a f A rk itek t Holm). „Men
man havde m ere L yst til a t bygge fra N yt end saaledes a t sæ tte
Lapper p a a den gam le K læ dning.“ Man tog da Mod til sig og
købte i Somm eren 1867 en hel M ark paa 7Va Td. L and, der var
bleven til Salg.
A realet stra k te sig fra det søndre H jørne af
Fasanvejen og P e te r B angs Vej og ud langs med Jernbanelinien.
Navnlig havde E ta tsra a d T ietgen sin Del i, a t d e tte Køb kom i
T idspunkt henv endte B estyrelsen sig til den unge P ræ st H a r a l d
S t e i n , den Gang K a tek e t ved Holm ens K irk e, om a t overtage
Stillingen som P ræ st og tillig e som Form and i B estyrelsen. H a
rald Stein havde k o rt forinden udgivet en Bog: „Nogle B lade af
den k ristn e Kvindes H isto rie“, hvori der for første Gang p aa
D ansk gjordes Rede for D iakonissegmm ingens Væsen og B ety d
ning, og som derved blev e t væ g tigt Indlæ g for D iakonissesagen.
E fte r a t have fo reta g et en R ejse samm en med F orstanderinden,
først til Stockholm , d e refter til H olland og endelig til Konferencen
i K aiserw erth, overtog P asto r H arald Stein den 1ste Oktober
1872 den dobbelte S tilling som P ræ st og Form and, og derm ed
begynder et h e lt n y t A fsnit i D iakonissestiftelsens H istorie.
Der kæm pedes p aa d e tte T idspunkt med økonom iske Vanskelig-
Stand. Jo rd sty k k e t beplan tedes samme E fte raa r ved velvillige
Gaver fra forskellige Godsejere, saa a t det havde høje T ræ er, da
Bygningen opførtes. Der var frem lag t en T egning af A rk itek t
Vilh. P etersen til e t n y t Moderhus og H ospital, men med Op
førelsen havde d et endnu lange U dsigter. Det viste sig ogsaa,
a t der var divergerende M eninger om, hvor sto rt m an skulde
bygge. Form anden m en te , a t Sygehuset ikke burde have Plads
til m ere end h ø jst 40 syge, medens P ræ sten og Forstanderinden,
der fu lgtes af F le rta lle t af B estyrelsen, ønskede et Sygehus til
30 Mænd og 30 K vinder foruden en sæ rlig Børnefløj. K amm er
herre Classen nedlagde i A nledning af denne D ivergens (i April
1868) sit F orm andsskab, som blev overtag et af K amm erherre E.
Rosenørn, der med en læ ngere A fbrydelse, m edens han var Kul
tusm inister, beho ld t det in d til Oktober 1872. Im idlertid var P a
stor Fich paa G rund af Sygdom bleven afløst som Præ st og Sjæ le
sørger af P astor H a n s K n u d s e n (særlig kendt for sin u træ tte
lige Omsorg for vanføre Børn), ligesom P astor Knudsen ogsaa i
d ette M ellem rum overtog Stillingen som m idlertidig Formand.
Under disse F o ran dring er og tillig e under et stæ rk t økonom isk
T ryk var B yggesagen foreløbig stille t i Bero. Men paa d ette
heder. Ikke blot H uslejen, der voksede med H usrumm et, men
ogsaa alle andre U d gifter var stegne sam tidig m ed Søstrenes og
de syges forøgede Tal. Hvor stor Sparsomm elighed, m an end
ud viste, m aa tte d et derfor stad ig dreje sig om , hvordan In d tæ g
tern e kunde forøges. B estyrelsen tæ n k te en Tid lan g paa a t
binde U dgiftssiden til e t form eligt B ud get, men m an fa n d t med
R ette, a t et saadant B aand i a ltfo r høj Grad vilde hæmme V irk
somheden i e t B arm hjertighedshus. S ygebetalingen var gentagne
Gange bleven sat o p ; den havde oprindelig væ ret 13 og 20 Rdl.
om M aaneden, henholdsvis p aa 2den (Fælles-) og 1ste P leje (Ene
værelser) og v ar bleven sa t op til 15 og 25 Rdl. ved Indfly tn in
gen i det and et H jem , og til 1 Kr. 33 Øre, 2 Kr. og 3 Kr. (1ste
Klasse a) pr. Dag ved Overgangen til den ny M øntfod, foruden
a t B etalingen for udenrigs P a tie n te r blev forhøjet med 33 eller
50 Procent. Desuden var Prisen endnu en Gang i d e tte Hjem , fra
1. Jan. 1875, bleven sat op til henholdsvis 1 Kr. 50 Øre, 2 Kr. 50 Øre,
og 4 Kr. Ogsaa B etalingen for P ensionæ rer var et P a r Gange blevet
afru n d e t opefter.
D et frivillige V ederlag, som D iakonissestif
telsen modtog for a t udsende sine Søstre i P riv atp leje hos vel
havende Folk, fandtes ligeledes ved m ange L ejligheder a t være
D iakonissestiftelsen med Hospitalet (bagerst) og Kirken (til højre), set fra Indkørselen
M idt i B illed et ses D ron n in g L ouises B u ste.
Peter Bangsvej — 1920.
187