189 / 287
Sm allegade; Søster A. løste hende af og overtog h elt P lejen ved
Konens N edk om st“. — „24de Jun i gik Søster Th. p aa N attev ag t
hos P o litib e tje n t N .’s K one“. — „3die Oktober gik Søster A. til
M askinpudser F .’s Kone p aa N ø rreb ro“. Medens denne Gerning
foreløbig v ar bunden til de næ rm este Omgivelser, stra k te den
egentlige P ri
vatpleje
sig
sn art ud til
Sorø, til Stege,
til Horsens, og
efte rh aa n d en
ud over hele
Landet.
Pri-
vatp lejen var
i Reglen in d
sk ræ n k et til
den egentlig e
Sygepleje, og
andet kræ vede
og
v entede
man ikk e af
den, m en den
Virksomhed,
der øvedes i de
fa ttig ste H jem ,
havde
sn a rt
ingen
andre
G rænser „end
dem, Søstrenes
Tid og K ræ fter
kan drage —
og“,h ed d er d et
i B eretningen, „de bør helst væ re saa rumm elige som muligt«.
Man gav denne G erning N avnet M e n ig h e d s p l e j e , »fordi den
alle rn a tu rlig st fo reg aar i M enighedens Navn og med en vis
Frihed bør gaa ru n d t og tage
sig af M enighedens syge og f a t
tig e “.
D iakonissestiftelsens
M enig
hedspleje fa ld t fra fø rst af noget
mere sp red t og tilfæ ld ig t, men
efterh aan d en an to g den fa stere
Form. E n kelte Søstre blev m ere
stadig, e fte r deres Anlæg, sendte
til de fa ttig ste H jem , hvor m an
f. Eks. ikke kunde nøjes med a t
pleje den syge Kone, n a a r der
ingen var til a t tag e sig af B ør
nene, H uset og M anden, eller hvor
der m aaske in te t var a t lægge i
K akkelovnen og p u tte i G ryden,
og hvor P lejen derfo r nødven
digvis m a a tte udvides til ogsaa
at sørge for a lt d e tte . F ra Ok
tober 1873 blev nogle Søstre
udsete til h e lt a t give sig hen
til denne V irksom hed, der stadig
voksede saavel i U dstræ kning
som i M idler til a t hjæ lpe med.
E fter a t D iakonissestiftelsen
havde fa a e t sit a n d et H jem , to
ges der fa t p a a den Opgave a t
give Asyl til lø sladte kvindelige
Fanger og overhovedet unge P i
ger, der en ten var komne paa
Afveje elle r ved deres Forhold
var stæ rk t u d sa tte derfor. I hen
ved o tte Aar, fra 1865 til M idten af 1873, optoges der henimod hun
drede saadanne P iger, som o ftest fire ad Gangen. „S tørstedelen var
ganske unge P ig e r“, skriv er A n staltens senere Præ st, P astor Stein
i 10de A arsberetn ing , „der ald rig havde væ ret straffede eller til
talte, m en som ganske var uden Hjem og Tilhold. De havde en
ten selv b ed et om O ptagelse eller var brag te af Paarørende, dei
i ingen H enseende var i S tand til a t tage sig af dem , dei es
ko rtere elle r læ ngere Ophold var derfor i Reglen ganske frivil
185
ligt. H er lagdes a ltsa a den første Spire til de senere selv stæ n
dige In stitu tio n e r p aa d e tte filan trop isk e Om raade: L i n d e v a n g s -
h j e m m e t og M a g d a l e n e s t i f t e l s e n . —
I Maj 1866 havde D iakonissestiftelsens P ro te k tric e, D ronning
Louise la d e t forespørge hos B estyrelsen, om der kunde o prettes
e t H erberge for
T j e n e s t e p i
g e r . Man
m ente, a t der
var P lad s nok
til e t saad an t
i M oderhusets
Have, men man
fa n d t d e t ikk e
h eld ig t a t have
d et saa næ r
ved
„Fæ ng
selsp igerne“.
M an søgte der
for en L ejlig
hed
udenfor
Huset. D et fø l
gende A ar var
d et K ongepar
rets Sølvbryl
lup. og der in d
sam ledes i den
A nledning en
K apital
paa
ikke
m indre
end 50,000 Kr.,
der skulde
komme D iakonissestiftelsens F orm aal til Gode. I Septem ber købtes
e t Huspaa H jørnet a f F rederiksberg B redegade, lige ved „Ande
damm en“,for 12,000 Kr.,
ogsamme Dag som d e tte Køb var slu tte t,
kom en Gave netop p a a d e tte
Beløb fra E ta tsra a d S t o l t e n -
b e r g , den første af de m ange
rige Gaver, som denne Mand i
Aarenes Løb lod tilfiyde D ia
konissestiftelsen. Bygningen blev
nu in d re tte t til e t T j e n e s t e
p i g e h j e m , som under to eller
tre Søstres L edelse kunde optage
12 Piger, og sn a rt e fte r m aa tte
der skaffes Plads til 16, hvad der
dog h eller ikke forslog.
F ra
1867—1874 optoges der om tren t
fem H undrede P iger i d e tte Hjem ,
der havde sin egen B estyrelse
med K amm erherre, senere Ge-
h ejm eko nferensraad E. Rosenørn
til Form and. H jemm et fø rte sin
egen Kasse, hvis In d tæ g te r var
en daglig B etaling af 6 Skilling
for hver Pige, desuden F o rtjen e
sten ved a t vaske og sy for Folk,
sæ rlige Gaver og e t T ilskud fra
M oderhuset, der kunde løbe op
til e t P a r T usinde K roner. P a a
samme T idspunkt kom der fra
den ovennæ vnte V elgører, Stol-
ten berg, en ny b ety d elig Gave,
nem lig en K apital, der svarede
til 1550 Kr. i a arlig R ente.
P a a G rund af forskellige F or
hold blev d e tte fø rste T jen este
pigehjem n ed lag t og B ygningen solgt i 1875, m en D iakon issestif
telsen tog sig p aa andre M aader af de unge Kvinder af den tje
nende Klasse, in d til det nye H jem „M arth ab o“ siden hen blev
op rettet.
For B ø r n havde D iakonissestiftelsen vist Omsorg allered e i sit
første H jem , dels ved a t optage dem som syge, dels ved a t aabne
en lille Pigeskole, som dog kun holdtes i Gang en k o rtere Tid.
En Begyndelse til et Børnehjem opstod dog af sig selv, hedder
Diakonissestiftelsen, set fra Haven, Aar 1915.
T. v. H ospitalsfløjen.
Marthahjemmet, Brohusgade Nr. 7.