186 / 287
Filialen Teba.
P e te r B angsyej N r. 10.
Im id lertid var B estyrelsen blev et d an n et og kom til a t b estaa
a f: K am m erherre C l a s s e n som Form and, Konfessionarius, S tifts
provst P a u l l i , E ta tsraa d , Dr. med. G o r ic k e (Viceformand), F rø
ken C. R o s e n ø r n , F røken R. B a r n e r , S ek retæ r M e i d e l l (Kas
serer), senere afløst i samme E genskab af V ekselm æ gler A g g e r s
b o r g , endelig P asto r F i c h som Sjæ lesørger og F røken L o u is e
C o n r i n g som F o rstan d erin d e. —
K on geparrets B ryllupsdag, den
20de Maj 1863, „aabnedes den fø r
ste d a n s k e D iak o n issestiftelse“. Ved
en lille Indvielsesfest, der overvæ re-
des af E nkedronning C aroline Am a
lie , Prinsesse Louise, der k n ap t et
h alv t Aar e fte r blev D anm arks D ron
ning, og Prinsesse D agm ar, den se
nere K ejserinde af R usland, ta lte
S tiftsprovst P au lli og „lagde dem,
d-er vilde arbejde i G erningen, paa
Sinde a t udføre den i Kæ rlighedens,
T aalm odighedens
og S agtm odig
hedens Aand, id et de ik k e i noget
m aa tte søge deres e g e t“.
Søstrenes A ntal ved Husets In d
vielse var kun to foruden F o rsta n
d erin d en ; m en o tte Dage e fte r fik
m an en D iakonisse o v erladt fra D ia
ko nissean stalten i Stockholm , og
flere Gange senere m a a tte der sen
des Bud til Stockholm om H jælp,
en Bøn, som a ltid redebon blev
efterkom m et. Nu kom der ogsaa, nye Sostre fra D anm ark, saa at
sn a rt alle S tæ nder og alle P rovinser var rep ræ sen tered e: de to
første var fødte i N ordsjæ lland, den ene D a tte r af en Officer, den
andens F ad er ejede en Mølle; den tred ie var en P ræ steenke, født
i Fyen, D a tte r af en Em bedsm and, denfjerde enK øbm andsdatter
fra Kolding, den fem te fra Jy lland, den sje tte fra København. En
S k o le læ re rd atter fra Lolland, cn P ræ ste d a tte r fra Jyllan d og to
L andb ru gerd øtre fra Egnen ved C hristian sfeld t h ørte ligeledes til
de første to Aars T ilgang.
Filialen Mara.
D ro nn in g en sv ej N r. 16.
Men A fgangssiden blev h e lle r ik k e læ nge tom . Sagen v ar saa
ny, hedder d et i B e re tn in g e n ; flere kom u d try k k elig kun for a t
læ re G erningen a t kende, og d et kunde baade føre til, a t de fik
den kæ r, og a t de sn a rt fik nok af d en, eller d et kunde ogsaa
sk e: „m edens de læ rte G erningen a t k e n d e, læ rte G erningen og
saa dem a t k end e, og d a k unde der jo godt væ re dem , som den
ikke vilde kendes ved“. A tter andre
havde ik k e K ræ fter til a lt d e t A r
bejd e og den N attevaa.gen, som der
kræ vedes. E fte r d e t første Aars
Forløb var Søstrenes A ntal kun
ste g et til seks, og højere n aaede det
h e lle r ikk e d et a n d et Aar.
D et er le t fo rk larlig t, n a a r det
siges paa d e tte P u n k t i B eretningen,
a t un der saa sm aa Forhold kunde
der neppe u d re tte s store Ting. „D et
m a a tte allered e k ald es ik k e saa lidt,
a t S ygehuset m ed sine 8—10 Senge
i do første to A ar optog 68 syge,
h v o raf 38 blev udskrev ne som hel-
bredede og 7 som bedrede.
Med
senere Overlæge, Dr. H o l s t e i n , til
Læge og S østrene til S ygeplejersk er
syntes de syge a t have b efu n d et
sig vel i d et lille H jem . Den dag
lige H u sand ag t blev m ange en dag
lig T røst, og de, som var der ved
Ju letid , fik a t se, a t der ogsaa kan
holdes Ju l i en S yg estue“.
U nder K rigen i 1864 fik Søstrene en ny og sm uk Opgave, som
de rig tig n o k kun ved rigelig B istand fra Sverige ku nde tag e op.
D et var den fø rste K rig, hed der d et videre, hvori evangeliske
D iakonisser var med til a t pleje saarede og syge, og d e t fra
begge Sider. D iakonisser fra K aiserw erth og de udsendte danske
Søstre afløste h verandre i L azareth ern e p a a Als. A llerede fra
den 1ste April afgaves to Søstre, en dansk og en svensk, til La,za-
re th e t p a a F rederik sberg Slot, og ved S lutn in gen af Maj var fire
dér og fire p a a Als, ligesom der ogsaa en Tid var to p aa Sølv-
Filialen Mariaro, Diakonissernes Alderdomshjem.
Dalhoffs Villa.
182
Depotet.