183 / 287
D iakonissestiftelsens første Hjem.
Sm allegad e N r. 43.
Aar 1200 — i de ad sk ilte K irkesam fund i Ø sterland endnu læ n
gere —, m en kun i ringe A ntal og som en h e lt underordnet k ir
kelig T jen erstillin g , og tilsid st dør selve N avnet ud*).
D iakonissestiftelsens andet Hjem.
S m allegad e N r. 50.
d e n s f ø r s t e 25 A a r, 1863— 1888“, „ D en d a n s k e D i a k o n i s s e
s t i f t e l s e 1 863 — 1 913. E t Ju b ilæ um ssk rift“, S tiftelsens „A a r-
b ø g e r 1913—1919“ og „ M e d d e l e l s e r “.
H‘P.
h a n s i
Først A arhun dreder e fte r R eform ationen kommer D iakonisse
sagen til ny og rig U dvikling. L uther m anglede ikke Øje og
Sym pati for Sagens B etydning, men han siger et Sted:
„vi h a r ikk e Personerne d e rtil“, og K lostrene
hvad der dog havde ligg et næ rm est — lod sig
ikke reform ere til den nye Tids D iakon- og
D iakonissehuse. A lligevel blev d et fra den
evan gelisk -luthersk e Tro og fra tysk Jordbund,
a t F ornyelsen udgik til vore Dages D iakonisse
gerning.
P ræ sten T h e o d o r F l i e d n e r i Kaiser-
w erth ved R hinen tog i A aret 1833 L yst
huset i sin P ræ steg aard shave i Brug til sin
B arm h jertig h ed sg ern in g ; han blev D ia
konissesagens Fornyer i vor T id ; fra den
ringe B egyndelse udfoldede der sig en h u r
tig voksende, vid t forg ren et Virksomhed.
D iakonissehuset i K aiserw erth blev „Senneps
k o rn e t“ til d et store Træ, og d erfra toges
F o rbilled et ogsaa til „ D en d a n s k e D i a k o n i s s e
s t i f t e l s e “.
__________ _
De første fem og tyve Aar.
Den historiske F rem stilling, som „ F ø r o g N u" bringer, er h e n
te t fra D iakonissestiftelsens m angeaarige P ræ st, P astor N. D a l-
h o f f s F e stsk rifte r: „D en d a n s k e D i a k o n i s s e s t i f t e l s e i
*) N. D a l li o f f: „D en d anske D iak o n issestiftelso “. E t F e stsk rift. (1888).
Den danske D iakonissestiftelse har til S tifterin d e Kong C hri
stian den N iendes H u stru , D ronning Louise, den Gang Prinsesse
Louise til D anm ark. P astor Dalhoff fo rtæ ller: Ved et
Besøg hos sin Slæ gtning, Prinsesse M arianne af
M eklen borg -S trelitz, der havde væ ret F red erik
den Syvendes G em alinde, fik Prinsesse Louise
L ejlighed til a t læ re D iakonissegerningen a t
kende, saaledes som den allerede i en halv
Snes Aar havde u d v ik let sig i M eklenborg,
m ed M oderhuset i Ludw igslust til M idt
punkt, og under levende D eltagelse fra det
kristeligsin ded e Fyrstehuses Side. E fte r
sin H jem kom st spurg te Prinsessen en Søn
dag E fterm id dag Sognepræ sten ved G arn i
sonskirken (Biædel), hos hvem hun havde
v æ ret i K irke om Form iddagen, og som nu
e fte r Sædvane var in d bud t til Taflet, om han
ik k e k en dte nogen k ristelig Kvinde, der kunde
og vilde p aatag e sig a t grundlæ gge et D ia
konissehus i D anm ark. Spørgsm aalet kunde ikke
have væ ret h en vend t p aa noget bedre Sted. P asto r
B iædel kunde strak s udpege to D am er af hans T il
hørerkreds, der m aa tte væ re skikkede d ertil. De blev
saa begge paa Prinsessens B ekostning sendt til Stockholm , som siden
1851 havde h a ft sin „D iako nisseanstalt“, hvor allerede henved h u n
drede Søstre arbejdede i Sygehus, B ørnehospital, B ørnehjem og Mag-
dalen estiftelse hjemm e, foruden adskillige V irksom heder ude; „dér
Diakonissestiftelsen i Fugleperspektiv fra Nordøst i 1870’erne
Professor Hans Holm.
179