187 / 287
gadens L azareth . Stabslæ ge, Ur. D jøiup u d talte i „B ibliothek for
Læ ger“ sin varm e A nerkendelse af disse D iakonissers V irksom
hed.
Ogsaa selve D iak onissestiftelsen optog i det største af sine
Sygevæ relser gennem læ ngere Tid fire S old ater ad G angen paa
Friplads. „E llers tillo d d et knappe Rum kun a t optage syge af
ét Køn, og det blev da K vinder; men under F aidrelandets Nød
vilde d et unge H jem ikke forsømme a t give sin Skærv af Omsorg
og P leje med til dem, der havde lid t for d e t“.
I de knappe Rum blev der ogsaa Anledning til at vise, a t D ia
konissegerning ik k e ud eluk kende er Sygepleje. P a a et af K vist
væ relserne in d retted e s en lille
Friskole for P iger, og Stuen fy ld
tes sn a rt med tolv E lever, der
undervistes af en Søster, der hav
de vist sæ rlige Anlæg i den R e t
ning. D esuden besørgedes der i
det a n d et A ar nogen P leje i p ri
vate F am ilier, og saaledes havde
m an stra k t sig saa vidt, som de
sm aa K ræ fter p aa nogen Maade
tillod. M an b e tra g te d e d et som
Hovedsagen, a t G rundvolden blev
lag t p a a den re tte M aade i disse
første Aar, saaledes a t der kunde
bygges videre derpaa.
Det var E n k edronn ing Caroline
Amalies G avm ildhed, der havde
sat S tiftelsen i S tand til a t lønne
sin egen P ræ st. Den første Bog
gave var en Bibel fra Prinsesse,
senere D ronning Louise. A f Gave
fortegnelsen frem g aar det, hvor
huslig sm aat d et hele var den
Gang: nogle D yner og Senge-
"baand, en P ak k e K rø lh aar som
H jælp til B ohavet; F lask er med
S aft, The, S u kker og Kaffe, der
kom H usholdningen til gode. De
sam lede U dg ifter var i d et første
Aar, da a lt blev in d re tte t og
anskaffet fra nyt, 9481 Kr., i det
andet A ar 6372 Kr. I Jubilæ um s-
a are t 1888 b ru g te H uset
over 12 Gange saa m eget.
In d tæ g tern e var dels
B etaling for de syge, dels
aarlige B idrag og Gaver,
der for S tø rsted elen var
indsam lede, før Sagen
sattes i Gang. B landt
de stadige B idrag d e l
tog allerede den Gang
Kongehuset med væ
sentlige Beløb.
Diakonissestiftelsens Moderhus og tilliggende Filialer, set fra Øst (Fasanvejen).
Søsterfløjen. 2. H o sp italsflø jen . 3. E m m au sk irk en . 4. L ig k ap el. 5. S arep ta. 6. M artliabo.
7. T eba. 8. P ræ steb o lig . 9. D riv h u s og H ø n seg aard . 10. Iso la tio n sb y g n in g e r. 22. D ro n n in
gensvej 4. 11. H eg n et. 12. N r. 8. 13. D epot og B og b in d eri. 15. M ara. 16. B ø rn eh o sp ital.
17. 2den P ræ steb o lig . 18. N ova.
19. Ilia s M inde.
D et
varede
ikke
længe, før H uset i Sm allegade 43 blev for tran g t. Det læ gek yn
dige Medlem a f B estyrelsen, E ta tsraa d Dr. Goricke ønskede, at
man sn arest m u lig t skulde hjem sende et P a r af de svenske Søstre,
da Rumm ene var uforsv arlig t overfyldte. „Under saadanne F o r
hold nødtes m an til a t tæ nk e paa a t flytte en Virksomhed, der
netop m a a tte blive stor for a t kunne opfylde sin Bestemm else
Der frem kom forskellige P la n er og T ilbud. F ra én Side fore
slog m an a t flytte d et hele til en lille Provinsby, hvor m an m ente,
a t D iak onissestiftelsen vilde trives allerbedst, og der var blevet
givet L øfte om a t skæ nke en Byggegrund ved Nykøbing p aa F a l
ster. B estyrelsen m ente dog, a t H ovedstaden havde sine F ortrin,
og en Tid haabede m an, a t Kommunen vilde give gratis Bygge
grund p a a en a f Fæ llederne. S am tidig saa m an paa L andbohøj
skolens G rund ved Siden af Sygehjemm et og paa E tatsraad Steins
K linik paa L am pevejen. Men det viste sig dog, at det bedste laa
allernæ rm est. Skraas overfor Nr. 43 i Sm allegade, hvor Moder
huset nu var, havde F a b rik an t E. N o b e l bygget en solid og vel
in d re tte t V illa i en gammel, skyggefuld Have, og c}ep tilbød han
B estyrelsen, h voraf han selv var blevet Medlem, p aa o v ero rd en t
lig gunstige V ilkaar baade med H ensyn til Pris og U dbetaling.
I Septem ber var K øbet i Orden, og e fte r a t der var fo retag et de
nødvendige F o rand ringer og Istan d sæ ttelser, blev d et nye Hus
indviet ved en G udstjeneste den 2den O ktober, A llehelgensdag,
1865.
D ette var e t sto rt F rem sk rid t for D iakonissesagen. I selve
H uset var der ca. 15 Væ relser, foruden L oftsrum og stor K æ lder
lejlighed, og i d et tilhørende H avehus endnu nogle Rum. A n ta lle t
af Sygesenge kunde strak s blive m ere end fordoblet, nem lig til
22. I et e n k elt Aar blev der nu op tag et ligesaa m ange syge som
i de første to A ar ovre i det op
rindelige Hjem , og siden endnu
flere. Med d et større A ntal kunde
der ogsaa bedre sæ ttes Skel m el
lem a k u t og kronisk syge; S tif
telsens to F ripladser blev fo r
beholdt de førstnæ vnte, m en og
saa for de lan g v a rig t og u h e l
b red elig t syge kunde m an tæ nke
p aa a t skabe e t blivende Hjem ,
hvad der senere udviklede "sig
til e t virk elig t Sygehjem , eller,
som d et blev k a ld t i M odsæ tning
til „S ygehjem m et“, et „Syge-
p en sio n at“. Professor, Dr. H o -
w itz havde allered e en e n k elt
Gang anm odet om a t m a a tte ud
føre O perationer i d et o p rinde
lige M oderhus; her i d et nye
H jem fik baade han og andre
Læger et Lokale, som dog var
noget bedre in d re tte t d ertil, og
den hele udvidede Sygebehand-
ling tje n te til a t fremm e S østre
nes K undskab og Øvelser i Syge
pleje. S am tidig voksede S østre
nes A ntal i d et udvidede Hjem .
F ra 6—7 ved F ly tn in g en steg det
i Løbet af e t P a r A ars Tid til
17, men kom saa a tte r til a t sta a
om tren t stille, in d til den Dag
kom, da den nye Bygning b e
gyndte a t rejse sig. De forøgede
K ræ fter gjorde d e t im id lertid
m uligt, a t V irksom heden kunde
ud stræ kkes ogsaa udenfor H jem
m ets Mure. D ette kom fø rst og
fremm est
P r i v a t p l e j e n
til
gode. Og i dennes U dvikling,
hedder det i B eretningen, m aa
— ved Siden af Sygeplejen i
M oderhuset — d ette Hjems v ig
tig ste B etydning søges.
D et var i de T ider en h e lt
u ken d t Ting, a t det: a t pleje
syge, kunde væ re et Kald,
nogen paatog sig a t udøve uden af y derste Nød. I .1853 havde
I I ia. F i b i g e r m eldt sig som Stuekone ved K oleralazareth et
p aa A lm indeligt H ospital, m en hun havde ikke fu n d et E fte rlig
nere; d et v ak te lan g t m ere Forundring end fo rstaaen de B eun
dring, a t en Dame, en v irkelig „F røken“ — Ilia Fibigers
F ader var en hø jtstaaen d e Officer — vilde in d lade sig paa
sligt. Man havde den Gang ingen rig tig F o restillin g om, hvad
Sygepleje var.
Der var sik k e rt m ange retsk afn e og sam
v ittig hedsfu ld e M ennesker blandt H ospitalernes Vaage- og S tu e
koner, m en for de allerfleste var d et udelukkende e t Levebrød;
deres Interesse og T anke var andensteds; de havde hverken v alg t
deres G erning a f L yst eller læ rt den som en Kunst. D ertil kom,
a t de fik en saa ringe Løn, a t den dem oraliserede dem til a t b e
handle de syge e fte r D rikkepengenes Størrelse. Skulde Sygeplejen
d erfor hæve sig til en saadan virksom L indring af m enneskelig
Nød og en saadan søsterlig M edhjæ lp for Læ gekunsten, som den
bør være, da m a a tte der en hel anden Slags M ennesker til — de
bedste, dygtigste, æ dleste, m est opofrende. Saadanne, som havde
20. M ariaro . 21. Salem .
183