178 / 287
Peter A ndersens V andvæ rk paa Peter A ndersens Vej ved N. Fasanvej, ca. 1895, set fra F orbræ ndingsanstaltens Skorsten.
V andvæ rket anlagt 1877—78 og blev drevet for egen Regning af Jern støb er R. A ndersen, „Svanholm “, GI. Kongevej 64—66.
O vertaget af Frederiksberg Komm une A ar 1898. I B aggrunden m idt i B illedet ses de Classenske B oliger.
henimod Juni Maaned 1770 forflyttes fra Byen til Frederiksberg
Slot, er Strueenses Forhold til hans kongelige Elskerinde alm inde
lig kendt. Han er udnævnt til Konferensraad og færdes som
Kongens Forelæser i M ajestæ ternes Gemakker, og længe varer
det ikke, før han — skæ rmet af Kongens Idioti og ægteskabe
lige Ligegyldighed — sæ tter ethvert Hensyn til Side for at nyde
sin uventede Lykke. Og hun, Landets Dronning, som af Folket
var bleven modtaget med aabne Arme er nu Genstand for dets
Forbauselse og voxende Ringeagt. Ogsaa hun glider hurtigt ned
ad den farlige Skraaplan, demoraliseret som hun er bleven af
den Raahed, der omgiver hende paa alle Sider. Hun lader haant
om Vedtægt og Form — endsige om et kongeligt Hofs E tikette.
Hun rider i Slotsgaarden overskrævs paa Kongens store Hunde,
hun viser sig paa Skydebanen klædt i Mandfolkedragt og spad
serer i al Slags Vejr den lange Vej fra S lottet til Byen og gør
sig gemen med dem, der tilfæ ldigt møder hende. Og over hele
Slottet ved Enhver, at hun om N atten modtager sin Galan, der
gennem den lille Kronprinses Gemak skaffer sig nem Adgang til
Dronningens Sovekabinet. Men det er ikke alene Landets Dron
ning, der er i den fremmede Eventyrers Magt, — han er snart
den virkelige Enehersker i Landet selv! I December 1770 under-
B randts parterede Kroppe hang paa Galgen. Dr. B a l t h a s e r
M u n te r , der i Fængslet havde væ ret Struensees Skriftefader,
stod ved hendes Side. „Det havde den Tykke dog ikke troet, at
jeg herfra skulde se ham paa S tejlen !“ udbrød hun.
I det Tiaar, der nu fulgte, blev der kun af og til ved Sommer
tid holdt Hof paa Frederiksberg. Først fra 1784, da Regerings
forandringen var sket, og Kronprinsen faktisk var Landets Konge,
oprinder Slottets minderigeste og skønneste Tid, da han Aar efter
Aar, som oftest fra Foraaret til langt hen paa Høsten, residerer
herude. Og navnlig blev det første Tidsrum af hans lange Rege
ringsperiode præget af hans ejendommelige Livsglæde. I Somme
ren 1785 gaves der saaledes hver Uge Baller paa Slottet, ved
hvilke Lejligheder han, som den lidenskabelige Danser han altid
var, førte op sammen med sin meget smukke Halvsøster, Prinsesse
L o u is e A u g u s ta , der, hvad Hvermand viste, var en D atter af
Struensee, og som den 27de Maj 1780 ægtede Prins F r e d e r i k
C h r i s t i a n a f A u g u s te n b o r g .
F r e d e r i k d e n S j e t t e og Frederiksberg Slot er i alle nulevende
Københavneres Bevidsthed k n y ttet saa nær til hinanden, at næv
ner man Slottets Navn, føjer man uvilkaarligt i Tankerne Kon
gens Navn til. Og dog er der endnu et Navn, der i samme Øje
Den 28. Jannar 1768 føder Barnekonen sin kongelige Æ g te
herre en Kronprins — den senere S jette Frederik. Men Gemalen
er snart paa U denlandsfart og tum ler omkring uden Tanke paa
hende, der sidder og venter ham hjem — sikkert uden virkelig
Længsel. Thi hun har forlængst læ rt at kende ham. Kun kort
efter den første Kærlighedsrus, er hun ham ganske ligegyldig.
Krænkelse paa K rænkelse har han tilfø jet hende, ondskabsfuldt
har han glædet sig a t se hende lide, ra a t og uhøvisk har han
ta lt hende til, — alle hendes Ulusioner er bristet. Den kvinde
lige Trang til a t elske og blive elsket kan ikke tilfredsstilles i
Samlivet med denne skørliovede Svækling, hvem en ond Skæbne
har givet hende til Ægtefælle. Da han vender tilbage fra sin
Udenlandsfart, i Januar 1769, medbringer han den holsteenske
Rejselæge S tr u e n s e e , og i ham finder Dronningen, før Efter-
aaret er inde, sin Trang til Hengivelse tilfredsstillet. Da Hoffet
tegner den sløve Konge det Aktstykke, der ophæver Gehejme-
konseillet som stridende mod Monarkens Enevælde, Ministrene
afskediges — Stuiensee træ d er faktisk i den enevældige Monarks
Sted. Alle de Skrivelser, der er adresserede til Kongen, skal
ikke som tidligere afleveres i M ajestæ tens Forgemak, men i K abi
netskontoret — det vil sige til Struensee. Men Buen var spændt
for h u rtig t og hensynsløst stæ rkt, — i Begyndelsen af 1772 brast
den, og Gengældelsen ram te haardt.
Ved Sommertide i 1772 tog Enkedronning Juliane Marie sam
men med Kongen, A r v e p r in s F r e d e r i k og den lille Kronprins
Frederiksberg Slot i Besiddelse paany, — det var forandrede
Forhold fra de glade Maskerader og støjende Fester for et halvt
Aar siden! Dronningen landflygtig, Struensee halshugget! Fra
dette Sommerophold fortæ lles det, at Juliane Marie fra et V in
due paa S lottet saa udover Vestre Fælled, hvor Struensees og
1 7 4