176 / 287
i ydre Henseende gunstig. Det fik et pragtfuldere Udstyr i de
forskellige Gemakker, og K irken, der havde sin Beliggenhed i
Kælderen og op over Stueetagen, pyntedes med Malerier, kost
bare Kar, A lterstager og udskaaret Træværk.
Den 10. April blev enhøjtidsfuld Mærkedag i Frederiksbergs
Slotskirkes Annaler. P aa denne Dag, der var en Palmesøndag,
udfoldedes her en Kirke-Ceremoni, man aldrig før havde hørt
om i Landet. Den unge, livsglade Prins Frederik, den senere
F r e d e r i k d e n F e m te , skulde underkaste sig den nylig ind
førte Conflrmation.
„Dagen tilfo rn “, hedder det i Beretningerne om den celebre
Handling, „vare Med
lemmer af Konseillet
saavelsom de ordent
lige som overordent
lige Professores i The-
ologien ved den kon
gelige Hoffoureer ind-
budne at overvære
Højtideligheden. E fter
at en Psalme var sjun
gen, tra ad te Prinsen
frem m idt paa K irke
gulvet med Ansigtet
vendt mod A lteret.
Bagved ham stode
hans Overhofmester og
hans Hofmester. Hof
prædikanten B a rth o -
lo m æ u s
B 1u h m e ,
som stod ligefor Kron-
prindsen, holdt først
en kort og fyndig Tale
og gjorde Prindsen vel
et Hundrede eller flere
Spørgsmaal af adskil
lige den christelige
Lærdoms H ovedartik
ler, hvilke alle, ey eet
eeneste undtaget, re t
telig bleve besvarede
og stadfæ stede og det
ey allene med den
Færdighed, som af en
saa grundig og vel
underviist Prinds kun
de forventes; men end-
ogsaa m aatte alle T il
stedeværende erkjen-
de, at Hans Kongelige
Højheds store Fæ rdig
hed langt overgik det,
som Nogen kunde have
forestillet sig“.
Det maa endvidere
ikke glemmes, at i
Christian den Sjettes
Regeringstid opførte Bygmesteren H au s e r de foroven nævnte
Sidebygninger med Buegange i Slotsgaarden, ligesom der i denne
indrettedes en Fontæne, der siden fjernedes.
I sin sidste Levetid, da Christiansborgs Opførelse var lykkelig
fuldendt, var Kongen en sjelden Gjæst paa Frederiksberg Slot.
Men medens Opførelsen stod paa, benyttede han og Dronningen
det som Residens i længere Tidsrum. En af de sidste Festlig
heder, der fandt Sted paa Slottet, før Christian den Sjette gik
hjem til sine Fædre, bør her noteres. Den 6te December 1743
ankom Prins Frederiks Gemalinde, den senere højtelskede Dron
ning Louise, til Frederiksberg Slot og opholdt sig her nogle Dage,
for hendes Indtog i Hovedstaden og den derpaa følgende For
mæling skulde gaa for sig. Ved denne Lejlighed begav Hans
Majestæ t sig, ledsaget af sin Søster og Datter, ud til Frederiks
berg for at byde sin unge, skønne Svigerdatter Velkommen til
Danmark fra Storbrittanien.
Da Christian den Sjette i August 174G lukkede sine smaa,
plirrende Øjne med de store, tunge Laage ude paa Hirschholm
Slot, gik der et Befrielsens Suk gennem Landet. Den Pietismens
og Kedsommelighedens Mare, som i sam fulde sexten Aar havde
redet Folket, væltedes bort, og man saa med Forventningens
Fryd det unge Kongepar, den livsfriske og glade F r e d e r i k d e n
F e m te og hans yndige, vennesæle Dronning L o u is e , imøde, og
Forventningerne blev ikke skuffede — ialfald foreløbig, th i næg
tes kan det ikke, at i Aarenes Løb gav Kongens K araktersvag
hed sig mere og mere Udtryk, saa at hans Endeligt var sørge
ligt. Og hvad Dronning Louise angaar, afgik hun desværre ved
en tidlig Død, der vakte ensandere og oprigtigere Landesorg
end de fleste kongelige Dødsfald baade før og siden.
F rederik den Femte
opholdt sig kun sjel-
dent paa Frederiks
berg Slot, hvorfra han
kun havde triste Min
der. Og naar han
endelig var derude,
skyndte han sig hur
tig t tilbage. Han døde
14. J a n .1766 og havde
— dog under stæ rk
Paavirkning — kort
efter sin Hustrus
Bortgang g iftet sig
paany med J u l i a n e
M a r ie , en tysk H er
tu g d a tte r fra Braun-
schweig-Wolfenbiittel.
Trods sin fremmede
A fstamning maa man
give denne Dronning
den Ros, at
hun
sluttede sig med V ar
me til Danmark, og
hvad dansk var. Og
hun bar taalmodigt
over med sin Gemals
Udsvævelser, baade i
Retning af D rikfæ l
dighed og Elskovs
eventyr.
Havde Frederik den
Fem te kun væ ret en
sparsom Gjæst paa
Frederiksberg Slot,
blev hans Efterfølger,
C h r i s t i a n d e n S y
v e n d e — sørgelig Ihu -
kommelse! — en desto
hyppigere. Samme
Dag hans Fader var
død, flyttede han, efter
sin Proklam ation til
Konge, ved A ftentid
ud paa Frederiksberg
med sine Søstre og
Bedstemoderen Sophie Magdalene. Han havde til en Begyndelse
vakt Forhaabninger, der desværre blegnede, da det viste sig, at
han var uhelbredelig sindssyg. Sammen med sin Halvbroder,
Arvepris Frederik, holdt han allerede i sin Kronprinsperiode hver
Sommer Hof herude, og fra den Tid, han blev Konge, ser vi
Frederiksberg Slot i mere end 70 Aar som Majestæ ternes Resi
dens Sommer efter Sommer og som Skueplads for en Række h i
storiske Begivenheder, snart glædelige, snart — og det rigtignok
oftest — meget sørgelige. Den 3die November 1766, ikke et Aar
efter Faderens Død, er han i utaalmodig, halvt drengeagtige
Længsel draget til Roskilde for at hilse paa sin vordende, fem-
tenaarige Dronning, C a r o lin e M a t h il d e , som en Maaned ifor-
vejen med diplomatisk Fuldm agt er bleven viet til liam i Slottet
St. James i London. Det var i Ordets bogstavelige Betydning
et Barneægteskab. Kong Christian selv var 17 Aar gammel.
Det ungdommelige Æ gtepar kører i Karosse til Frederiksberg
Slot, hvor de i Ro og Fred skal nyde de første Hvedebrødsdages
Sødme, før det festlige Indtog gennem Hovedstaden skal finde Sted.
Forbræ ndingsanstalten for D agrenovation ved Nordre Fasanvej m ellem N yelandsvej o g Fabriksvej.
A abnet i Sept. 1903. Skorstenen er 95 A len 'hø j og 5 A len i D iam eter.
1 7 2