172 / 287
besagter Contract exspiriret«, — hvilket altsaa vilde sige, at nu
var der ikke mere at transportere til Bygningspladsen.
Vil man vide, hvad nu alle disse kongelige Herligheder stod
Landsherren i, kommer man, efter Datidens Regnskaber, til det
Resultat, at der var i Et og Alt til Slottets Bygning og Udsty
relse medgaaet en rund Sum af 55000 Rdlr., hvilket paa ingen
Maade kan kaldes dyrt. I vore Penge vil det vel svare til
350,000 Kroner. Ialfald synes Beløbet ringe i Forhold til de
kolossale Summer, som Christian den 0te anvendte paa Christians
borg Slot og Frederik den 5te paa den ulyksalige »Marmorkirke«.
Københavns loyale og skikkelige Borgere knurrede ikke over
Udgiften. De havde faaet et nyt kongeligt Slot i en smuk Egn
og i Byens umiddelbare Nærhed a t valfarte til, selv om der fore
løbig umuligt kunde tænkes paa at lade dem faa Adgang til P a r
ken og endnu mindre til selve Slottet. Kongen var folkekær, og
man undte ham det godt, — selv om man nok kunde tillade sig
i Krogene at ræsonnere over hans mangehaande erotiske Forvil-
personlig i Arbejdet, hvis Fuldendelse havde ta g e t ikke saa lidt
længere Tid, end lovet var, og under hvis gradvise Fremadskriden
han meget ofte havde indset, at R esultatet i flex-e Retninger
vilde blive mangelfuldt. Frem for A lt — Pladsen derude var for
snever for en Kongelig Hofholdning, saa uanstændig snever, a t
man havde m aatte arrangere Kamre baade under og over Hane
bjæ lkerne ved Taget! Og i Kældrene var Majestætens Bageri,
Stegers, Ølfade og Vinbeholdninger pakket sammen med Vagt
lokaler og Priveter, og m idt i dette V irvar var Brønden, hvorfra
hele S lottet fik sin Vandforsyning, beliggende.
Sandelig om
dette var en kongelig Bygherre væ rd ig t!
Den ydre Anledning til, a t Frederik den Fjerde den 26de
August 1710 paany beæ rede Frederiksberg Slot med sin høje
Nærværelse, var Fejringen af Dronning Louises Fødselsfest. Det
var kun et ganske kort Besøg ligesom i det paafølgende Aar,
da Pesten hjemsøgte København. Og i det kommende T iaar, da
Krigen med Sverige optog hans Tanker, kunde de Gange, da han
m m
k . g,v
un
m
n u
ft, iH
I
l i
• •
A llegade 33. Bevæ rtningen „Svanen“, Aar 1890 nedbrudt 1895.
delser, f. Ex. over hans Forhold til den bekendte Grevinde V ie re c k ,
der forresten lagde sig til at dø, netop da S lottet stod p arat til
Beboelse. Man ønskede ham af H jertet al mulig Lykke paa hans
nye »Hausz«, ligesom naturligvis Poeten B e n d ix D id r ik s ø n
ikke lod Lejligheden til a t slaa Lyrens Strenge gaa ubenyttet
hen. Mere velment end skønt synger h a n :
S tat F ridrichsberrig! Og fæst dine stive Stylter
I Jordens H jerte need, og bær de Konge-Bylter
Du paa din Skuldre har, paa ævig’, ævig’ B een !
1 Frederiksberg Slots H istorie vil Datoen den 25de Septbr. 1704
blive husket, thi paa denne Dag skete det, a t hans kgl. Majestæt
Frederik den 4de „forføjede sig fra Jægersborg til sit nye Lyst
slot, som han udenfor Kjøbenhavn paa Valby Bakke havde ladet
opføre“ for sammen med sit Hof at tage Bolig dér for første
Gang. Indtoget fandt Sted uden nogensomhelst Højtidelighed og
uden nogensomhelst særlig Indvielsesfest, og dette kan vel have
haft forskellige Aarsager, hvoraf vi her blot skal nævne et Par.
Mon den høje Monark ikke paa Forhaand allerede var saa
smaat ked af det Slot, han havde ladet opføre ? Under dets Op
bygning havde han ved mange Lejligheder m aatte blande sig
opholdt sig paa sit Sommerslot, h u rtig t tæ lles. En af disse
Gange fejredes derude en af de celebreste Fester, S lottet har
væ ret Vidne til. Det var den 2den August 1716 da Ruslands
navnkundige Zar P e t e r d e n S to r e var Frederik den Fjerdes
Gæst sammen med sin Gemalinde, ved hvilken Lejlighed Mid
dagstaflet var dækket paa Slotsaltanen. Man formoder, a t det
var under dette Besøg Frederik den Fjerde m aatte døje lidt
næ rgaaende Bemærkninger fra Zarens Side i Anledning af Kon
gens altfor aabenlyse Forhold til sin Maitrease, A n n a S o p h ie
R e v e n tlo v , der var ophøjet til Hertuginde af Slesvig og er en
af de interessanteste Kvinder, der har havt Ophold indenfor
Frederiksbergslottets Mure. Forholdet mellem Kongen og hende
havde officielt Stempel, a t dømme efter et Nummer af „Post
ry tte re n “ fra hine Tider, hvori der ret ugenert meddeles, at „den
16de haver allernaadigst behaget Hans Kongelige M ajestæ t meget
højtideligen at holde sin Elskelige Gemals, Hendes Højheds,
H ertuginden af Slesvigs Fødselsdag paa Friederichsberg Slot udi
al fornøjelig Lyst og Glæde“. Lysten og Glæden har ialfald for
Dronning Louises Vedkommende væ ret ringe ved a t se sin legi
time Æ gteherre kurtisere denne anden Hustru, der var viet til
ham til venstre Haand.
1 6 8