S_FørOgNu

nøje bekendt med fra sin Stilling som „Figurm ager“ paa den

gamle Fabrik paa Købmagergade.

Planen var beskeden i sit Omfang, syntes pekuniæ rt overkom

melig, og G rø n d a h is smukke Person og frejdige aabne Væsen

gjorde et vindende Indtryk paa de erfarne Forretningsmænd.

Ret hu rtig t maa Forhandlingerne være gaaet for sig, thi alle

rede tidlig paa A aret 1853 hejstes Krans paa Bygningen, der var

beliggende paa en Grund, som var tilskødet B r ø d r e n e B in g af

Justitsraad T h a y s e n paa egne og Medejers Vegne. Medens man

saaledes i Foraaret var tra v lt beskæ ftiget med at bringe Huset

under Tag, var Fabrikationen forlængst begyndt. Paa et lige-

overfor Fabrikken liggende Terræn, havde man lejet Plads til

nogle interim istiske Arbejdslokaler, i hvilke Modeller udførtes

vilde tage Arbejde paa den nye Fabrik, og dermed var Tærnin-

gerne kastede for adskillige af Grøndahls unge Kammerater, de

tra f deres Valg og bandt deres Skæbne til den Virksomhed, som

for dem bar Frem tiden i sig; der knyttedes herved et Baand,

som ikke senere skulde løses.

Saa syslede da i de tarvelige, for T ilfæ ldet opførte, T ræ ba

rakker travle Hænder med at danne de Figurer, som skulde

overføres i L eret; Modellerne blev censureret af gamle H. V.

B is s e n , hvem B r ø d r e n e B in g havde formaaet til a t sæ tte sit

i m p r i m a t u r paa hver Skulptur, forinden den overgaves til Støb

ning, imedens Sten paa Sten føjedes til Fabriksbygningen paa

den anden Side af Vejen, om Gade var der som bekendt den

gang ikke Tale. Rammen for Foretagendet blev strax gjort

Bing og Grøndahls Porcellænsfabrik.

En Dag i 1852 tra a d te F r e d e r i k V ilh e lm G r ø n d a h l en

ung A rbejder fra S tatsfabrikken, ind i Brdr. B in g s kendte E ta

blissement, for at forelægge dets Chefer sine Planer, som gik ud

paa at tilv irk e F igurer og Reliefs, særlig Kopier efter Thorvald

sens Arbejder, i saakaldt Bisquit, hvilken Virksomhed han var

og Forme støbtes under Ledelse af Grøndahl. Det havde knebet

for ham at skaffe sig fornøden Bistand dertil. Der var adskil

lige Kolleger fra Statsfabrikken, som havde lovet a t følge ham,

men i det afgørende Øjeblik fo retrak at se Tiden an. Den da

værende Adm inistrator paa Statsfabrikken, B e r g s ø e , hjalp ham

im idlertid, mod sin Villie, over V anskelighederne; han affordrede

nemlig sit Personale en bindende E rklæ ring om, a t det aldrig

Amerika Mølle, som var beliggende paa det Sted paa Vester Fælled, hvor Retterstedet tidligere laa (for Enden af nuv. Amerikavej.

M øllen opfø rtes 1814 og nedbrødes 1882 (se T ek sten Side 15).