S_FørOgNu

Meyer Herman Bing.

Frederik Vilhelm Grøndahl.

Jacob Herman Bing.

I 1880 optoges I. H. B in g s to Sønner officielt i Firm aet, de

havde i adskillige Aar væ ret Fabrikkens faktiske Ledere. M. P.

B in g , den højtfortjente Senior, døde i 1883, hans Broder over

levede ham vel i 13 Aar,

men tra k sig allerede til

bage i 1884.

Banen var altsaa fri, Ung

dommen kunde rase. Det

nærmest foreliggende var

a t tilvejebringe et selvstæn

digt Udvalg for Fabrikken;

denne havde hidtil h aft sit

D etailsalg hos H. I. Bing &

Søn, men da dette E ta

blissement hævedes i For-

aaret 1885, m aatte et nyt

Lokale tilvejebringes. Et

saadant fandtes paa Amager

torv Nr. 8, en Ejendom, der

i mange Aar havde tilhørt

M. H.

I. H. B in g Øg

Aaret forud var solgt til

Firm aet Å d o lp h T r i e r

G o ld s c h m id t med det

Forbehold, a t Stueetagen,

om ønskedes, skulde være

til Disposition for B in g &

G rø n d a h l. Her indrettedes

i Sommerens Løb et elegant

Udstillingslokale, og d. 19.

August 1885 aabnedes det

nye Udsalg. Der var Liv og

F art i Forretningen. Mod

og V irkelyst hos de unge

Chefer ; de kunde haabe

paa et mangeaarigt Sam

arbejde lig det, deres For

gængere havde ført. Som

disse var de fulgtes ad fra

Barndommen af, stem te

overens i Anskuelser og

frembød dog tilstræ kkelig

Forskel i Temperament og

Evner til paa en fyldest

gørende Maade at supplere

hinanden. Den 1. Oktober

Fabrikken set fra

samme Aar skiltes de to

Brødre om A ftenen efte ra t have truffet Aftale for den næste

Dags Gerning ; faa Timer efter hentedes den yngre til sin Bro

ders Dødsleje, han var bukket under for et Hjerteslag.

Skulde det nye Udsalg tilbørlig tilses, skulde Forretningen,

som ogsaa for en-gros Handelens Vedkommende efter H. I. B in g

Fabrikken set fra Gaardspladsen, 1860,

& S ø n s Ophør blev ført direkte fra Fabrikken, ikke vanrøgtes,

m aatte den tilbageblevne Chef skaffe sig fornøden Medhjælp.

Denne fandt han i Adm inistrator F. H o lm , som havde bestyret

S tatsfabrikken i nogle Aar;

til ham overdroges den te k

niske Del af Ledelsen.

Et af de sidste Emner,

L u d v ig B in g , havde be

skæ ftiget sig med før sin

Død, var et Forslag om at

formaa P i e t r o K ro h n til

at lede Fabrikkens Kunst

nere ind paa andre Spor.

Med K ro h n begyndte en

ny Æ ra.

Det lyder underligt- at

sige, a t denne Kunstners

Fortjeneste af Fabrikken

ikke m indst bestod i, at

han forlangte det umulige.

J u u e l , som den erfarne

Porcellænsm aler han var,

H e in r i c h H a n s e n med

sin Rutine i at komponere

og tegne for mange for

skellige Haandværksfag næ

rede den tilbørlige Respekt

for de „praktiske Vanske

ligheder“, de mødte paa

deres kunstneriske Bane.

For K ro h n var Forholdet

anderledes, han fastholdt

sit ideale Krav til Genstan

dens Form eller Farvegiv-

ning, netop fordi han sav

nede Forudsætningerne for

at vurdere Vanskeligheden

af de Opgaver, han stillede.

Derved skruede han, sig selv

uafvidende, Fabrikkens te k

niske K apacitet adskillige

Gænger op. Ved Overtalelse,

ved List, ved den Ildfuld-

hed, hvormed han frem stil

lede sine Tanker, lykkedes

V esterbrogade, 1856.

det ham som oftest at over

vinde alle Betænkeligheder

hos de sagkyndige, og hvad der fra Begyndelsen af blev betegnet som

ugørligt formede sig efterhaanden flinkt nok under de øvede Hæn

der. D ekorativt set, revolutionerede Krohn Fabrikken; den gamle

Malemaade, hvor Farverne paalagdes Glasuren og d erefter ind

brændtes, forkastede han. Orienten havde efter hans Mening vist