16 / 121
Rosenborg før og nu.
I Begyndelsen af Aaret 1606 kjøbte Kong Kristian IV en Del private Haver og Grunde,
liggende tæt udenfor Kjøbenhavns Volde imellem Nørre- og Østerport, for af dem at danne
en eneste stor Have, imellem hvis Blomster og skyggefulde Træer han agtede at opføre et
»Lysthus«, vel ikke stort nok til at afgive en mægtig Herskers stadige Sommerresidens, men
dog egnende sig til et fredeligt og behageligt Opholdssted, naar han for en kortere Tid vilde
unddrage sig Larmen fra den travle Hovedstad og udhvile sig under skjønne Naturomgivelser.
Alle disse Haver og Grunde indtoge tilsammen et Areal, der kan tænkes begrænset af lire
Linjer, hvoraf de tre drages imod Nord langs Volden og imod Øst og V est langs Sølvgaden
og Gothersgaden, medens den fjerde, den sydligste Grænselinje, der forbandt de tvende sidst
nævnte Gader, løb omtrent midt imellem den nuværende Kronprinsessegade og Adelgaden.*)
Allerede i Aarets tredje Maaned tinde vi en Mængde Mennesker i travl Beskjæ ftigelse:
Grøftegravere, Gartnere, Murere og Tømrere vare paafærde tidlig og silde; men der maa have
været Meget at tage fat i, før den lille Borg rejste sig, hvis egenlige Begyndelsestid vistnok
maa sættes ved.Aaret 1610.**)
Hovedlængen fik først sit Skifertag i Aaret 1615, ligesom
det var i dette Aar, at Brøndmester Hans Riemann kom til at sætte Spirene paa Slottets øst
lige Taarne; disse bleve tækkede Foraaret 1616, medens Hovedtaarnet paa Vestsiden efter al
Sandsynlighed først har staaet færdigt i al sin Skjønhed og Glans hen paa Sommeren 1617.***)
Naar det Hele har staaet færdigt, er det ikke muligt at angive med fuldkommen Sikkerhed,
men ifølge de sparsomme Oplysninger, der haves, er det neppe sandsynligt, at Arbejderne paa
Slottet ere standsede ganske, før i Aaret 1625.
Slottet, der nu fik sit smukke Navn: R o s e n b o r g , var dog allerede en rum Tid, inden
dets Fuldendelse, sandsynligvis fra Aaret 1618, taget i Brug af Kristian IV, der altid nærede
en sær Forkjærlighed for det og, som denne Bog siden vil fortælle, tilbragte sit Livs sidste
Dage indenfor dets Mure.
Og det var intet Under, om hans Hjerte hang ved denne Bygning;
thi han efterlod sig i den et skjønt og ejendommeligt Mindesmærke, der vel maatte være istand
til, ved Siden af mange andre ædle Værker, at bære hans Eftermæle frem i Tiden.
*) Rosenborg med Omgivelser kom først til at ligge udenfor Kjøbenhavns Volde efter disses Flytning
i Aarene 1639— 42.
* * ) Jfr. »Samlinger til dansk Bygnings- og Kunsthistorie«, udgivne af Fr. R. Friis.
* * * ) I dette Aar ses nemlig Corvianus Sauer at have faaet »20Rdl. for en Kobberfløj og tvende Kobber-
k u gler, som komme til at stande paa det lange Taarn udi samme L ysthave, han har forgyldt af
Hans Majestæts eget Guld.«
Denne og flere interessante Oplysninger vedrørende den egenlige
Byggeperiode skylder je g Fuldmægtig i Finans-Ministeriet A. L. V. Petersen.