17 / 121
5
Rosenborg er opført i den saakaldte t y s k - n e d e r l a n d s k e R e n æ s s a n c e s t i l , hvis
Opgave det var at tilvejebringe en harmonisk Sammensmeltning af Gothiken og- Antiken, idet
man fra den gothiske Bygningskunst overførte selve Hovedformerne: slanke, gjennembrudte
Taarne, takkede Gavle, spidse Tage, Vindeltrapper m. M., men derimod søgte sine Forbilleder
i Antiken, hvor der var Tale om den egenlige Ornamentering.*)
Denne S til, der navnlig
trængte igjennem hos os under Kristian IV , blev af denne kunstelskende Bygherre anvendt
paa en saa ejendommelig Maade, at man med fuld Føje med Hensyn til mange af hans Værker
kan tale om en »Kristian IV ’s S til« , og dette gjælder da navnlig om Rosenborg, der saa at
sige er voxet frem under hans egne Hænder: endnu den Dag idag bærer det trods alle de
Forvanskninger, der skyldes senere Slægters Vansmag, overalt Præget af sin Mesters Ejen
dommelighed.
Hvad selve Bygningen angaar, da er den opført af røde Mursten og gullandske
Sandsten; disse sidste ere anvendte overalt til Udsmykning: Kanter, Vindueskarme, Figurer,
Spidser, flade Baand og andre Ornamenter, hvilket Altsammen bidrager til at bringe Liv og
Afvexliug i de store Flader.
Slottet bestaar kun af een Fløj med trende Stokværk, nemlig
Stueetage, 1ste og 2den Sal, hvortil endnu kommer en Kjælderetage. Hovedfaçaderne have en
Længde af 150 Fod; de vende mod V est og Øst og ere prydede, hin med eet, denne med tre
Taarne, der ere ulige høje, idet det vestlige Taarn har en Højde af 160 Fod, medens de to
firkantede Ydertaarne paa Østsiden kun have en Højde af omtrent 116 Fod og det ottekantede
Taarn i Midten endog* maa anstrenge sig, for med sin øverste Spids at naa Tagryggens Linje
eller 65 Fod over Slottets Grundflade.**) Indgangen var i Kristian IV’s Tid ad tvende mægtige
Stentrapper, der paa hver Side af det mellemste Taarn førte ind i Slottet; disse Trapper ere
siden borttagne, og Indgangen til Slottet er nu ad en Trappe og Dør lige sønden for det
nordligste Taarn.
Naar denne Forandring har fundet Sted, vides ikke med Bestemthed, men
efter al Sandsynlighed skriver den sig fra anden Halvdel af forrige Aarlmndrede; fra samme
Tid daterer sig vel ogsaa Forandringen ved de to fremspringende Karnapper, der nu bryde hver
af Endefaçadernes Flader fra øverst til nederst, men i Kristian IV ’s Tid kun naaede til nederste
Stokværk, livor de afsluttede, hvilende paa nedeutil afrundede Konsoller.
Rosenborg har overhovedet i Tidens Løb undergaaet mange Forandringer, saavel med
Hensyn til sit Ydre, som navnlig hvad hele dets indre Udsmykning angaar.
En Forandring
til det Bedre var det, da Skifertaget blev ombyttet med et Kobbertag. En mindre iøjnefaldende
Forandring med Hensyn til Slottets Ydre, men dog ligeledes i god Retning, var Opstillingen
af den Række Broncebuster, som Kong Frederik IV kjøbte i Italien 1708—9, og som tilligemed
Kristian IV ’s Brystbillede pryde den vestlige Façade, medens det derimod var Skam og Skade,
da en smagløs Tid viste sit Moderniserings-Talent ved at overstryge Murene med Farve og ved
at anbringe de stygge og karakterløse moderne Vinduer istedetfor de oprindelige karakteristiske
Vinduer med blyindfattede Ruder og fritstaaende Karme. Det blev forbeholdt den nyeste Tids
bedre Kunstsans og Kjærlighed til Fortidens Minder at gjøre den skete Uret god igjen, og den
Istandsættelse af Slottets Ydre, der nu er i fuld Gang under en kyndig Bygmesters Ledelse,
lader os allerede i Perspektiv se et smukt Billede af Slottet, som det vil vise sig, naar det
helt staar i forynget Skikkelse.***) Hvad Forandringerne i Bygningens Indre angaar, da ville
vi under Beskrivelsen af enkelte Værelser komme til at berøre de vigtigste og skulle derfor
ikke dvæle ved dem paa dette Sted.
*) I. P. Trap »Om Bygningsformerne i Danmark«.
**) D isse Maalangivelser, der afvige fra tidligere B eskrivelsers, hidrore fra en af Arkitekt A. Klein
foretagen nojagtig Opmaaling af Rosenborg.
***) Denne Restauration af hele Slottets Ydre er soin bekjendt nu (1875) allerede for flere Aar siden
fuldstændig gjennemfort.