15
han i Hænderne holder en Strimmel, hvorpaa læses Indskriften: drinc al wt. — Hornet er
overalt forgyldt og, som berørt ovenfor, paa flere Steder emajlleret.
Hvad Benævnelsen: d e t o ld e n b o r g s k e H orn angaar, af hvilken man ogsaa har
villet hidlede dets Alder fra Grev Otto af Oldenborgs Tid, da finder den en ligesaa naturlig
Forklaring deri, at det skriver sig fra Kong Kristian, Stamfaderen til den oldenborgske
Stamme; hertil kommer den Omstændighed, at det i mange Aar blev opbevaret paa Slottet i
Oldenborg, indtil det i det 17de Aarhundrede, efter Anton Gynthers Død, blev bragt til Kjøben-
havn, for som en sjelden historisk og kunstnerisk Mærkværdighed at opstilles i det af Kong
Frederik III dengang nys oprettede Kunstkammer.
il
Krist ian III (1533—1559).
Dronning Dorotlieas Brudesmykke.
De hundrede Aar, der ligge før og efter Reformationens Indførelse i Danmark, karak
teriseres i en mærkelig Grad ved den Overdaadighed og Luxus, som herskede iblandt Adelen
og især traadte frem ved Gilder og Gjæstebud, hvad enten disse nu havde en glædelig eller en
sørgelig Anledning. Ved alle slige Lejligheder blev der udfoldet en uhyre Pragt, hvorom de
gamle Krøniker indeholde mangfoldige Beretninger.
Et af de mærkeligste Exempler paa en
overdreven og smagløs Ødselhed have vi i Fortællingen om det Gilde, Rigsraad Ole Stisen lod
berede i Anledning af sin Datters Bryllup.
Til Brudens Dragt blev der indkjøbt saadanne
Masser af Hermelin, Guldbrokade, Perler, Klæde og Fløjl, at nutildags mindst fem Frøkener
deraf kunde faa tilstrækkeligt Udstyr, og at hendes Guldsmykker have staaet i Forhold til
den øvrige Pynt, kan man slutte deraf, at deres samlede Vægt ikke angives i Lod, men i Pund.
Men sørgede han vel for sin Datter, Ridder Ole, saa glemte han dog ikke over hende at paase
sine Gjæsters Tarv; iblandt andet Mere beværtede han dem med »72 Tønder tysk 01, 5 Fade
Emserøl, 3 Fade Pryssingøl, 2 Tønder Hamborgerøl, 12 Tønder Mjød, 640 Potter Rhinskvin,
800 Potter Franskvin, 4 Tønder Eddike og ^ Tønde Honning; Fødemidlernes Mængde svarede
hertil: 4 Kokroppe, 40 røgede Faar, 10 Oxer, hvoraf de 5 saltede, 60 Lam, en Tønde saltet
Lax osv.«
Saaledes gik det til ved en dansk Adelsmands Bryllup i Begyndelsen af det 16de
Aarhundrede.*)
Denne Adelens Pragtsyge og Overdaadighed smittede efterhaanden Borgerstanden. Jo
mere dennes Betydning tiltog ved Handelens stadige Opkomst og Haandværkers og Kunsters
Fremme, desto mere voxede ogsaa dens Selvfølelse, tidt rigtignok i en skjæv Retning, saa at
Følelsen af eget Værd stundom udartede til en Trang til »at være med«, en Tilbøjelighed til
*) Jvf. Allens Haandbog i Fædrelandets Historie, 2den Udg. Pag. 338 og flg.
2*