30 / 121
18
Fra Raadliuset blev det for nogle Aar siden tilligemed det bekjendte griffenfeldtske
Drikkehorn bragt til Rosenborg, for der som et mærkeligt historisk Minde at opbevares for de
kommende Slægter.
Tegningen viser Smykket i dets virkelige Størrelse.
Underlaget dannes af en paa
begge Sider forgyldt Sølvplade, ovenpaa hvilken en Krans af Blomster og Løvværk, ligeledes
af forgyldt Sølv, danner Rammen om Mellempartiet, der bestaar af en Ørn, som holder det
sachsiske Vaaben (Dronningens Familjevaaben), hvis øverste Rand viser Aarstallet 1557, i
Kløerne.
Paa Brystet bærer den en stor usleben Safir og paa hver af sine Vinger en lille
Fugl. Ovenover Ørnen sidde to Stene af betydelig Størrelse, nemlig en lys Smaragd og en
Safir, og under Vaabenet-ligeledes to S tene, en Safir og en Ametyst.
Endvidere findes 6
temmelig store norske Perler spredte omkring imellem Stenene, men saavidt man kan skjønne
af Smykkets nuværende Tilstand, ere efter al Sandsynlighed nogle indlagte Perler faldne ud af
Indfatningen i den Tid, det tjente til hyppig og almindelig Brug.
Kun nogle af Stenene ere
slebne, og hvad Arbejdet overhovedet angaar, da røber det ringe Smag og vidner om en lidet
dygtig Guldsmed.
m.
Freder ik II (1559-1588).
Elefantordenen.
Elefantordenen, den fornemste af de danske og jevnbyrdig med de berømteste fremmede
Ordener, er tillige et af Europas ældste Hæderstegn, ihvorvel man, for at hævde dens Ry for
Æ lde, ikke behøver, som Nogle have gjort, at føre dens Oprindelse helt tilbage til Middel
alderens Tider.
Det første Spor til den maa søges i et af Kong Kristian I i Aaret 1457, sandsynligvis
i Anledning af hans Kroning som Sverrigs Konge, stiftet gejstligt Broderskab, hvis Medlemmer
Kongen skjænkede en særegen Prydelse, en Guldkjæde, der skulde bæres om Halsen, til Tegn
paa at de vare optagne i Samfundet. I Guldkjæden hang der en Madajllon, paa hvis ene Side
var anbragt et Mariabillede, paa den anden en Elefant; Mariabilledet bortfaldt ved Reforma
tionens Indførelse.
Dette Broderskab blev siden sat i Forbindelse med det af Kristian I i
Aaret 1459 indstiftede Hellig tre Kongers Kapel ved Roeskilde Domkirke, der i Aaret 1462
blev højtideligt stadfæstet af Pave Pius II. Da Kong Kristian seuere, i Aaret 1474, foretog
den bekjendte Rejse til Rom, udvirkede han endyderligere Pave Sixtus IV ’s Stadfæstelse paa
Forbindelsen imellem det oprindelige Broderskab og Hellig tre Kongers Kapellet, og fik ved
denne Lejlighed tilkjendt Samfundets Medlemmer adskillige Forrettigheder, hvoriblandt ogsaa
var det i hine katholske Tider særdeles vigtige Privilegium, at de Medlemmer, der paa visse
bestemte Dage besøgte Kapellet, skulde have fortrinlig Adgang til deres Synders Forladelse.