36 / 121
24
Adelsmænd, saavel paa fædrene som paa mødrene Side; ethvert Medlem skal være, som det
hedder i Statuterne, »a gentleman by name, arms and biood«. De skulle være gudsfrygtige og
tapre, og ligesom Kongen kan vælge Ridderne, kan han ogsaa fratage dem Værdigheden, naar
de ved slet og vanærende Forhold have gjort sig uværdige til den. Til udenrigske Medlemmer
kunne blot vælges Mænd af fyrstelig Byrd. Naar et udenrigsk Medlem skal installeres og han
ikke kan give Møde i W indsor, skal Ordenen, Dragten og Statuterne overrækkes ham ved
Ordenens Vaabenkonge. Foruden disse egenlige Riddere tæller Ordenen ifølge Statuterne 26
saakaldte simple Riddere (poor knights), hvis Hverv det er at bede for Ridderskabet, hvorfor
de erholde hver 300 Lstrl. om Aaret. Ordenen har sin Ransler og sin egen Præst, der altid
er Biskoppen af W inchester.
Ordensdragten bestaar af en Underklædning af hvidt sølvindvirket Silkestof, Barret med
vajende Fjer og en blaa Fløjlskappe, paa hvis venstre Brystside er anbragt en ottestraalet
Stjerne, med St. Georgskorset og Baandet med Devisen: »Hony soit qvi mal y pense«, i
Midten.
Selve Ordenstegnet derimod bestaar af Knæbaandet af blaat Fløjl med Devisen af
Diamanter, der bæres under det venstre Knæ, og til dette oprindelige Tegn, der stammer fra
Edvard III, føjede Henrik VIII den prægtige Guldkjæde, som bæres om Halsen, og om hvilken
det udtrykkelig fremhæves, at den skal være af purt Guld, bæres ved store Højtideligheder,
og at den hverken maa bortgives eller sælges. Udenfor de egenlige store Ordensdage bæres
et Guldskjold med St. Georgs Billedet indfattet i Diamanter, og dertil hører et blaat Baand,
som bæres over den venstre Skulder og sammenheftes ved højre Hofte.
I den kronologiske Samling ere flere til Hosebaandsordenen henhørende Gjenstande
opbevarede. Der findes saaledes flere Knæbaand, St. Georgsbilleder, Dragter o. s. v ., men
en Gjenstand, der navnlig ei af stor Interesse, er en saare skjøn og værdifuld Halskjæde, som
har tilhørt Kong Frederik II. Paa Afbildningen ses et Stykke af denne Kjæde, hvert Led i
| af dens sande Størrelse. Denne Kjæde bestaar af 26 smaa .runde Skjolde, sammenføjede
ved et Slags kunstigt slyngede Snore af Guld. Hvert Skjold dannes af et sammenslynget blaat
emajlleret Baand, der omgiver en dobbelt rød emajlleret Rose. Paa Baandet læses Devisen.
Under det midterste af disse Skjolde hænger et Georgsbillede i Guld. Hele Kjæden er c. 2^
Alen lang og meget svær. Det Knæbaand, hvoraf Afbildningen viser begge Dele af Spændet
og Begyndelsen til Baandet, har ligeledes tilhørt Kong Frederik II. Spændet er af Guld, viser
hist og her Spor af Emajlle og er besat med Rubiner og Diamanter; selve Baandet er kantet
med hvide Perler, medens Devisens Bogstaver bestaa af Rubiner. Endelig ses paa Afbildningen
de to Sider af et Georgsbillede, indfattet i Diamanter, der har tilhørt Kong Kristian V, og
som vi for Sammenhængens Skyld optage paa dette Sted. Forsiden, der viser St. Georg til
H est, fældende Dragen, er af emajlleret Guld i gjennembrudt Arbejde, saaledes at Bagsiden,
der dannes af en smuk graa Onyx, hvor ligeledes samme Helgen findes smukt udskaaren,
skinner igjennøm. Dette Billede er ogsaa tegnet i f- af den virkelige Størrelse.
Syv danske Konger ere bievne hædrede med Hosebaandsordenen, nemlig: 1) E r ik
a f P om m e r n , der fik den under Henrik Y; 2 ) H a n s , under Henrik VII; 3) F r e d e r ik II,
under Elisabeth; 4) K r is t ia n IV , under Jakob I; 5) K r is t ia n V under Karl II den
16de November 1662, da han som Kronprins gjæstede England; 6) F r e d e r ik VI, der modtog
Ordensinsignierne den 17de Juni 1822, og 7) vor nu regjerende Konge, Hans Majestæt
Kong K r is t ia n IX , hvis Investitur som Hosebaandsridder fandt Sted paa Amalienborg den
25de April 1865.
De fleste af disse Konger have erholdt Ordenen, ikke blot paa Grund af Slægtskabs
forhold imellem det danske og det engelske Kongehus, men ogsaa af andre Grunde, navnlig
naar det har været af sær Vigtighed for England, at staa i et inderligt og venskabeligt Forhold
til Danmark.
Saaledes var det, for at tage et Exempel, navnlig for ved den ham viste