38 / 121
26
Optegnelser ere hentede*).
Efter Modtagelsen af Insignierne, lovede Kongen at udfylde det
hain overrakte Dokument angaaende Eden, og da Ceremonierne vare til Ende, tordnede alle
Kronborgs Kanoner Budskabet om den Hæder, der var vederfaret Kong Frederik, ud over de
rullende Bølger.
Derpaa blev der »til Ære for Hosebaandet« givet et kongeligt G ilde, og
Dagen sluttede med et kunstigt og prægtigt Fyrværkeri.
De paafølgende Dage vexlede med
Jagtfester og kongelige Maaltider og om Løverdagen den 17de August stededes Gesandtskabet
til Afskedsaudiens, hvorpaa det forlod Danmark med Indtrykket af en gjæstevenlig og gjæv
Konge, der raadede over et rigt og skjønt Land.
Et Skab („Cabinet”).
Det her afbildede Møbel, der paa Klappens Yderside viser Aarstallet 1580 , er en
udmærket Prøve paa de Pragtskabe, som i det 16de Aarhundrede bleve udførte i Tyskland
og derfra vandrede omkring til Europas Slotte og Herregaarde.
Det Ejendommelige ved
disse Møbler bestod dels i den hele Grundform, der gjerne havde en arkitektonisk Karakter,
dels i selve Arbejdets Rigdom og Emnets Kostbarhed.
Selve Skabet er 30 Tommer højt, 36 Tommer langt og 27 Tommer bredt.
Dets
ydre Beklædning er graveret og forgyldt Metal med Ibentræs Indfatning.
Det bæres af fire
hvilende Løver af forgyldt Metal, begrænses ved Hjørnerne af fire kanelierede Ibentræs
Søjler, der ere prydede med Metalindlægning, og har ovenpaa smaa fritstaaende Metalfigurer,
hvoraf mange dog nu mangle. Klappen foran, der er til at slaa ned, og forøvrigt udmærker
sig ved en saare fortrinlig Laas, er baade udvendig og indvendig beklædt med Metalplader
i graveret Arbejde (ligesom Skabets øvrige Ydersider), medens derimod Skufferne og Dørene
indenfor Klappen udvendig ere beklædte med Metalplader i ophøjet Arbejde.
Materialet i
Skufferne er det saakaldte Atlasktræ, og de udmærke sig desuden alle ved en overordenlig
skjøn Indlægning af forskjelligtfarvede Træsorter.
De graverede Fremstillinger ere udførte efter de omtrent i Midten af det 16de Aar
hundrede udførte og i sin Tid saa opsigtvækkende Billeder til Luthers tyske Bibel af Maleren
Vergilius Solis i Nyrnberg, der af sin Samtid regnedes for Apelles’ Ligemand, ja, paa Grund
af disse Billeders hellige og ophøjede Emner var Henrykkelsen over ham saa stor, at han
med Hensyn til Geni vel endog mentes at have. endel forud for den hedenske Oldtids nys
nævnte Heros i Kunsten — om Nutiden imidlertid ganske vilde dele denne hans Samtids
Kunsthenrykkelse, er et andet Spørgsmaal.
Underdelen, hvorpaa Skabet er stillet, er af sort lakeret Træ og af nyere Dato.
*) Jvfr. Nye Danske Magazin 4 B.