25
Udmærkelse at vinde en politisk Ven i Frederik II, at Dronning Elisabeth optog ham blandt
Ridderne af Hosebaandsordenen; det skete nemlig just paa en Tid, da hendes Stilling var
meget vanskelig formedelst det spændte Forhold, hvori hun stod til Spanien, og da hun des
uden havde rig Opfordring til at være paa sin Post ligeoverfor den fangne Marie Stuarts mange
hevntørstende Venner.
Da sidstnævnte Begivenhed var forbunden med særegne Omstændigheder, og, saaledes
som den fremkom, afgiver et interessant og ejendommeligt Tidsbillede, skulle vi dvæle lidt
nøjere ved den.
I en egenhændig latinsk Skrivelse, dat. 6te August 1580, havde Dronning Elisabeth
meddelt Kong Frederik II, at han allerede i et Ordenskapitel, der holdtes i Windsor den 24de
April 1579, var bleven optaget iblandt Hosebaandsordenens Riddere, og i sin Svarskrivelse,
dat. 8de September 1580 , havde Kong Frederik modtaget Valget og takket Dronningen for
den Æ re, der var vederfaret ham.
Der hengik imidlertid næsten et Par Aar endnu, inden
Kong Frederik modtog Ordensinsignierne, og som Grund til denne Forsinkelse angaves, at
foruden ham vare paa samme Dag tvende andre Fyrster, nemlig Kongen af Frankrig og den
romerske Kejser, bievne optagne i Ordenen, men at man endnu ikke, af forskjellige politiske
Aarsager, havde set sig istand til at sende disse Fyrster de for dem bestemte Ordenstegn, og
derfor, for ikke, at støde dem, ogsaa havde opsat Insigniernes Afsendelse til Danmark.
Da
hine Aarsager imidlertid endnu vare langtfra at klares, og Dronning Elisabeth tilsidst fandt, at
det vilde være utilbørligt, om Kong Frederik skulde vente længere af den Grund, meldte hun
ham i en Skrivelse af 21de Mai 1582, at nu vilde Ordenen blive ham overrakt ved et i denne
Anledning til Danmark afsendt overordenligt Gesandtskab.
Den 22de Juli 1582 landede dette ved Helsingør. Det bestod af en fornem engelsk
Adelsmand, Lord Willoughby, som Hovedmand, Ordenens Vaabenkonge, Gilbert Dethik og
Ordensherolden, Robert Glover Sommerset, ledsagede af et talrigt og prægtigt Følge.
Efter Gesandtskabets Ankomst hengik der nogen Tid med Underhandlinger, der førtes
paa den ene Side af Lord Willoughby, paa dansk Side derimod af den franske Gesandt og fire
danske Adelsmænd, angaaende Maaden, hvorpaa Installationen skulde foregaa, idet Kong Frederik
hverken ønskede at iføre sig Ordensklæderne, eller at underkaste sig andre Ceremonier, end
den, at modtage Ordenen »i Navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands«. Lorden forestillede
de danske Underhandlere, »hvor ærefuld Ordenen var, formedelst dens første Stifter, formedelst
de hæderlige Vilkaar og Punkter, den var grundet paa, og Mængden af høj berømte Kejsere,
Konger og Fyrster i dette Selskab og Samfund: at Virkningen deraf var kun i ædel og dyde-
fuld Samdrægtighed at forene og forbinde ædle og dydefulde Fyrsters Sind til Guds Æ re, til
deres udødelige Berømmelse og til deres Staters fælles Bedste. I Henseende til Klæderne, da
vare de ej alene kostelige, men ogsaa meget klædelige og pyntelige, saaledes at ingen Fyrste
havde afslaaet dem, men adskillige havde holdt det for en stor Ære at bære dem; og for heri
end mere at tilfredsstille ham (Kongen), havde han (Gesandten) sendt ham et Billede af en
Mand, saaledes paaklædt, tilligemed Statuternes Brug«. Paa Grund at disse Forestillinger,
der bleve Kongen nøje forklarede af de danske Underhandlere, bekvemmede Hans Majestæt sig
til at modtage Ordenen, og ankom i den Anledning den 9de August til Kronborg.
Her bleve nu store Foranstaltninger trufne til Forherligelse af denne for Kongen saa
hæderfulde Begivenhed, og efter at Lord Willoughby havde havt Audiens og overrakt sit
Kreditiv om Mandagen den 12te August, berammedes den næste D ag, Tirsdagen, til Insig
niernes højtidelige Overleverelse. Omgiven af et glimrende Hof, modtog Kongen Gesandtskabet
paa Kronborg »meget kongelig forberedt modtog han Klæderne med hans egne Hænder, og med
stor Fornøjelse modtog og bar Hosebaandet, Halskjæden og Georgsbilledet«, som det hedder i
Lord Willoughbys egenhændige Indberetning til Dronning E lisabeth, hvorfra flere af disse