54
Et Bord fra Kristian V's Tid.
Wismar-Bægeret.
Den 2den September 1675 udstedtes Danmarks Krigserklæring til Sverrig, og den i
mange Henseender saa ærefulde og glimrende, men i sine Følger saa lidet fordelagtige saa-
kaldte skaanske Krig tog sin Begyndelse. Imod GrifFenfeldts Raad aabnedes Felttoget i Svensk
Pommern istedetfor i Skaane, og Begyndelsen gjordes med Angrebet paa Rostock og flere Fæ s t
ninger, der snart faldt i de Danskes Hænder; i November Maaned stod den danske Hær udenfor
Wismars Volde. Men indenfor dem laa en tapper og modig Besætning, der vilde forsvare sig
til det Yderste. Den gjorde liaard Modstand, og da Vinteren var for Haanden, vare de danske
Hærførere, deriblandt Overgeneralen, Hertug Johan Adolf af Holsten-Pløen, GrifFenfeldts Døds
fjende, af den Mening, at Belejringen burde hæves, men fandt en afgjort og utrættelig Mod
stander i GrifFenfeldt, hvis Mening sejrede hos Kongen, saa at Belejringen fo rtsattes, til stor
Harme for Generalerne, der mente, a t Storkansleren burde blive ved sin Pen og ikke blande
sig i Krigssagerne, som han ikke forstod sig paa.
A t han imidlertid ogsaa her var den klo
geste, viste Resu ltatet: den 13de December 1675 faldt nemlig Wismar i de Danskes Hænder.
Dette var en af GrifFenfeldts sidste Triumfer — den 20de Marts 1676 faldt han selv for sine
mange Fjender, hvoriblandt den ovennævnte Hertug af Holsten-Pløen var en af de mægtigste.
I den kronologiske Samling findes et interessant S tykke, der knytter sig til Wismars
Erobring, nemlig det D r i k k e b æ g e r a f K r y s t a l , som den 13de December 1675 blev overrakt