57
Samlingen opbevarede Gjenstande, der staa i Forbindelse med Falkejagten, skulle vi her frem
stille en F a l k e h æ t t e .
Denne Falkehæ tte er indvendig af Skind, men udvendig guldbroderet og overalt tæt
besat med ægte P e rle r; i Toppen har den en Busk af forskjelligtfarvede Fjer.
Falkehæ tten, der aftages, naar den afrettede Jagtfalk skal stige tilvejrs efter sit Bytte,
har en indvendig Beklædning af fint blødt Skind, og den maa dannes saaledes, at den ganske
passer til Falkens Hoved og har en Udbøjning for Øjnene, for at disse ikke skulle trykkes.
Den bliver bunden sammen i Nakken, men har en Aabning foran, hvorigjennem Næbet stikkes.
Hensigten med denne Hu e, der oprindelig skriver sig fra Araberne, »det kristelige
Europas Læremestre i Falkonerkunsten, som i saa meget Andet«, og indførtes i Europa af
Kejser Frederik II, der som Korsfarer havde lært den at k je nd e* ), er at forebygge, at Fuglen
modtager forvirrede Indtryk af forskjelligartede og for den fremmede og uvante Omgivelser.
Navnlig er dette, som man kan tænke sig, af stor Vigtighed i al den Tid, Fuglen bliver tæmmet
og afrettet. Tidligere opnaaede man dette ad en temmelig barbarisk Vej: »Med en fin Synaal
stak man tvende Huller — indenfra udad — gjennem det nederste Øjelaag, og trak Enderne
af Traaden op om Hovedet; derefter gjorde man det Samme ved det øverste Øjelaag, og bandt
saa begge Traadene bag paa Hovedet, hvorved bevirkedes, at begge Øjelaagene, dog mest det
nederste, bleve trukne op, og Øjet lukket, medens Hovedets Bagfjer beskyttede Traaden for at
sønderrives af Dyrets Kløer.
Hin Blænding vedvarede indtil den T id, at man skulde prøve
Fuglens Troskab nærmere, og hævedes efterhaanden ved mere og mere at løsne Traaden.«**).
Et Jagtbæger.
Det her afbildede B æ g e r fra Kristian V ’s Tid, der sandsynligvis har prydet J a g t-
taffelerne og efter gammel Skik er gaaet rundt ved Bordet, er en i høj Grad ejendommelig
Gjenstand.
Det bestaar af en omtrent 10 Tommer lang og 6 Tommer bred, indvendig forgyldt
Skaal af Sølv, der er formet i en aflang Runding.
Det holdes af en tigrenet Hjortetak, hvis
Yderspidser danne et naturligt G reb , der slutter om Skaalen, som man maatte tage op af sit
Leje, hvergang den skulde benyttes. Det Hele hviler paa et firkantet Fodstykke af forgyldt
Kobber, og har en Højde af 1 Alen og 6 Tommer.
Kong Kristian
V
v a r, som ovenfor antydet, en lidenskabelig Jæger; endog i sit Livs
senere Dage deltog han i Jagtens Glæder med et Liv og en L y st, der vel for en Stund lod
ham glemme sin tiltagende A fmagt og Brøstfæ ldighed, men som til Gjengjæld bagefter lod ham
bøde derfor ved en forøget A fkræ ftelse og Slapp else, som ikke kunde Andet end fremskynde hans
*) Jfr. J. Reinhardt, Falkejagten.
Dansk Maanedsskrift, 7. B.
**) P. V. Jacobsens Afhandling i Nyt historisk Tidsskrift. 2. B.
(Side 317 18.)