74 / 121
62
med Møbler, Po rtræ ter og Tap eter fra Kongerne Kristian V ’s og Frederik IV ’s T id, og danner
paa den Maade nu et Slags Overgangsled, der væsenlig bidrager til paa dette Punk t a t an -
skueliggjøre Tanken og Planen i den kronologiske Samling.
Idet vi bede Læserne at kaste et Blik paa den her meddelte Tegning af » R o s e n « ,
som den nu er, skulle vi ledsage den med følgende orienterende Bemærkninger.
Der er nu først T apeterne, hvormed de tre Vægge ere smykkede. D isse, der indtil
den nyeste Tid saa at sige laa gjemte og glemte paa Pulterkamre blandt mange andre henlagte
Sager, ere af overordenlig Skjønhed og kunne, uden Fare for at maatte træde i Skygge, stilles
sammen med de skjønneste Tapeter fra Begyndelsen af det forrige Aarhundrede, i hvilkensom-
helst europæisk Samling eller Borg de end findes. E fter al Sandsynlighed skrive de sig fra
Kong Frederik IV ’s T id , navnlig fra den bekjendte italienske Rejse, han foretog sig i Aarene
1708—9.
P a a den Tid var Florens Sædet for en stor Vindskibelighed og Kun st, og navnlig
havde Væverkunsten i denne Stad sin frodigste Guldalder. Det er da rimeligt, at de ere hjem
sendte herfra tilligemed de mange andre Kunst- og Haandværksgjenstande, som Frederik IV
indkjøbte under sit Ophold der i Fo ra aret 1709. Saa kunde man gjætte videre: af Kong F r e
derik IV vare de vel bestemte til at pryde et eller andet Pragtværelse paa det gamle Kjøben
havns S lo t, hvis Restaurering og mere tidssvarende Udsmykning forestod og, som bekjendt,
udførtes henimod Slutningen af Kongens Regjeringstid. Her fik de imidlertid i saa Fald ikke
Lov til at blive siddende længe —
K jøbenhavns
Slot blev nedbrudt for at give Plads til det
pragtfulde K ristian sbo rg , og Tapeterne
vandrede
til Hirschhohu, der i denne Tid voxede op af
Mosen, for at tilfredsstille Dronning Sofie Magdalenes Pragtsyge og Ødselhed.
Her bleve de
nu, indtil de ved Slottets Nedrivelse i xVaret 1812 bragtes til Rosenborg, hvor de siden henlaa
upaaagtede.
De tre af disse T ap eter, de p aa Hovedvæggen og den venstre Sidevæg, ere af
Silke; Bnnden er blegrød med paasyede og indvævede Felter og Bo rter, forestillende de h e r
ligste Malerier, Efterligninger af Rafaels og andre Mesteres Billeder, alle nærmest af mytliolo-
gisk Indhold, saasom P sycbemythen, legende Amoriner, Galathea o. s. v. Væver-, Maler- og
Broderekunsten have her forenet sig om at give Skjønheden L iv , og dette er lykkedes i en
saadan G rad , at de med Rette vække enhver Kjenders udelte Beundring.
Tapetet paa den
højre Sidevæg er af Guldbrokade, hvorpaa der findes to runde F e lter, omgivne af Løvværk,
Blomster, Fugle m. M., samt en smuk Bo rt, der er prydet med et Slags eftergjorte Perler.
Felterne, der h er, ligesom det øvrige Arbejde, bestaa af Silkebroderi, fremstille ligeledes
Optrin af Oldtidens Gudelære.
Disse Tapeter have holdt sig i en mærkelig G rad , og bevares
nu her som noget af det Skjønneste, der er blevet tilbage af hin Tids italienske Kun st-
frembringelser*).
Vende vi os til Møblementet, da møder vort Øje først den prægtige Lysekrone, der .
hænger midt under Loftet. Den er af sleben Bjergkrystal, sammenholdt af Grene og Blade af
udskaaret Jern.
Denne G jenstand, der, p aa Grund af Slibningen og Jern arb ejd et, er af et
sjeldent Værd og af Antikvitetshandlere skattes til en for os Andre noget nær svimlende Pris,
skal efter Traditionen være en Gave fra Ludvig X IV til Kristian V og staa i Forbindelse med
de Bestræbelser, der, understøttede af Griffenfeldt, gjordes fra Frankrigs Side for at forebygge
Udbrudet af den skaanske Krig.
Den har altsaa Betydning ikke blot som værdifuld Kunst-
gjenstand, men ogsaa som et interessant politisk Mindesmærke.
*) 1873 fik »Rosen« fra Frederiksberg Slot sit nuværende smukke Egetræ s-Parketgulv, og 1874 de fire
Malerier, hvormed dets Loft nu er prydet.
A f disse fremstille do to, et større og et mindre, begge
af Coiffre, det ene: »Venus, der smykkes, medens Amor sidder i hendes Vogn«, det andet »Hemme
ligheden«, medens de to andre tilsvarende Malerier, begge af Heinrich K rock, fremstille »Juno og
Fortuna« og »Fortuna«.