58
Dages Ende. Den af ham her i Landet først indførte vilde Parforcejagt, hvor Jægeren paa sin
skummende Hest forfølger den ængstede Hjort over Grøfter og Gjærder, Moser og Hegn, fulgt
af de langhalsede Hunde, der ikke hvile, før de have jaget det ulykkelige Bytte, Skovens stille,
fredelige Beboer, tildøde, var hans Yndlingsforlystelse, og mangen Bonde har vist standset ved
sin Plov og korset sig over Kongens og hans Hofsinders vilde Færd. Den sidste Parforcejagt,
Kong Kristian tog Del i, blev afholdt i Jægersborg Dyrehave, den 19de Oktober 1698; om den
bevarer endnu den kronologiske Samling et Minde.
Over Døren, der forbinder den sydlige Endesal i nederste Etage med Stengangen, ser
man nemlig Takkerne af en Hjort, om hvilke Traditionen fortæller, at de have tilhørt det Dyr,