101 / 484
6 2
fra Februar 1804, at han endnu ikke »har været i Stand til at kunne
bidrage noget til sine Forældres Bedste«; han har sendt nogle Buster hjem
og bestemt, hvad der kan indkomme ved Salget af dem, til Brug for de
gamle, men véd ikke, om der, naar Fragten er betalt, vil blive noget
Overskud. Muligheden af, at han senere, særlig efter Moderens Død, har
ydet sin Fader en eller anden Understøttelse, kan ikke med fuld Sikkerhed
benægtes, men sandsynligt er det ikke; den bitre Stemning, der raader i
de Breve, hvori Gotskalk Thorvaldsen bebrejder Sønnen, at han ikke vil
komme hjem, tyder i alt Fald ikke paa sligt
Det ligger da vel nærmest
at give dem Medhold, der hævde, at Thorvaldsen har taget sig sine natur
lige Forpligtelser alt for let.
Selv Thiele indrømmer, at man maa »finde
hans Følelse noget sløvet i dette Kapitel«, men søger for øvrigt at und
skylde ham efter bedste Evne.
»Hans Velstand var«, hedder det, »endnu
paa den Tid [i 1806] kun tilsyneladende for dem, som i Afstand hørte
Tale om de Bestillinger, der-indløb til ham; de, som vare i hans Nærhed,
kunde lettere begribe hans stadige Forlegenheder.
Medens Rygtet gik i
Kjøbenhavn og altsaa vist ogsaa naaede hans trængende Faders Øre, at
Thorvaldsen nu var en Kapitalist, som holdt 40 Svende i Arbejde, og at
han boede i mange Værelser og havde meget Sø lvtø j, var der hverken i
hans simple Levemaade eller i hans økonomiske Forhold indtraadt nogen
betydelig Forandring.
Den væsentlige Forandring var den, at han nu var
traadt ind i en Virksomhed, som om føje Tid vilde betydelig forbedre hans
Kaar.
Men for at holde sig i denne Stilling havde han maattet udvide sit
Værksted og antage flere Medhjælpere, og det nødvendige Indkjøb af
Marmor i Forbindelse med de ugentlige Udgifter til Arbejderne i Studiet
kunde let overskride det, han i Forudbetaling modtog, naar et Arbejde
bestiltes hos ham.
Han havde saaledes allerede paa denne Tid optaget
alt, hvad han skulde have for Jason . . . . rede Penge havde han altsaa
ikke at sende sin Fader, og hvad kunde det hjælpe at sende flere Arbejder
til Kjøbenhavn, naar dog ingen kjøbte dem, og Transportomkostningerne
næsten opslugte de ringe Summer, han kunde vente at faa for dem?« —
Enhver uhildet vil let se, at Forsvaret her er meget svagt.
Thorvaldsens
Pengeomsætning var paa det givne Tidspunkt ganske anselig, saa stor i alt
Fald, at der nok ved passende Resignation paa et eller andet Punkt vilde
have kunnet opspares de ringe Beløb, som krævedes for at fri Faderen for
at lide Nød; det havde sikkert klædt ham nok saa godt, om han i det