102 / 484
63
foreliggende Tilfælde havde stillet sig noget mindre afgjort som »Over
menneske«.
O g man har svært ved at holde den Tanke borte, at Thor-
valdsen i det hele har været en af de Stormænd, der vanskelig bringes til
at ofre noget, som vedrører hans egen Stilling og Fremgang, for andre.
Penge forstod han sig af en Kunstner at være godt paa, al sin Tid; det
viste han, baade naar han solgte, og naar han kjøbte.
Da nu Brevet kom med Abildgaards direkte Forespørgsel om,
hvorledes Thorvaldsen ønskede, at man skulde forholde sig med hans
Fader, blev det nødvendigt at tage Sagen under alvorlig Overvejelse;
Kunstneren raadførte sig med Stanley, og da denne foreslog at prøve paa at
faa den gamle i Vartov ved Hjælp af en a f Kjøbenhavns Borgmestre, til
hvem Stanley stod i nært Forhold, gik Thorvaldsen ind paa Planen.
Ved
Midsommertid var alt for saa vidt i Orden, som Gotskalk Thorvaldsen da
blev optagen som Lem i Stiftelsen, efter at Abildgaard havde indløst hans
Sengklæder hos Pantelaaneren, men den gamle var alt andet end fornøjet
med den Foranstaltning, man havde truffet med ham, og gav sin Vrede
Luft i bitre Bebrejdelser, som Sønnen uden Tvivl tog sig nær.
Efter-
haanden synes dog Gotskalk Thorvaldsen at have forsonet sig saa nogen
lunde med sin Skæbne, og Sønnen har vel slaaet sig til Ro med Bevidst
heden om, hvor vanskeligt det vilde have været at faa den gamle drikfældige
Mand anbragt under den fornødne Kontrol paa anden Maade, end sket var.
Selvfølgelig var det Schubarts magtpaaliggende, at Arbejdet paa
Døbefonten blev hurtig fremmet, og Thorvaldsen tog da ogsaa, kort efter
at han var kommen til Montenero, fat paa Modelleringen af Hovedrelieffet
dertil, en Fremstilling af Kristi Daab, hvormed han aabnede Rækken af
sine mangfoldige Behandlinger af kirkelige Æmner.
De andre Relieffer,
der pryde Siderne og Rygfladen af den fritstaaende Sokkel, bleve først
udførte i Løbet af de nærmest følgende Aar; det var en Maria med Jesus-
barnet og den lille Johannes, en Kristus, der velsigner Børnene, og, til
Bagsiden, tre svævende Genier, om hvilke det ikke uden Grund er antaget,
at de skulle symbolisere Troen, Kjærligheden og Haabet. Efter at Daabs-
relieffet var færdigt, modellerede Thorvaldsen endnu paa Montenero en
Médaillon med Promethevs og Minerva, der senere blev gjentagen i større
Maalestok til Christiansborgs Façade, og rejste saa over Florents til
bage til Rom.