136 / 484
85
ledes, at Goethe i saa høj Grad interesserede sig for hans Kunst, at han
sendte sine Venner i Italien en Anmodning om at foranstalte udført en
Række Konturtegninger af alle Thorvaldsens Værker, for at han derefter
kunde danne sig en Forestilling om hans »Stil og Komposition«. Hvor
megen Pris Thorvaldsen har sat paa denne Æ re, vides ikke; derimod er
det bekjendt, at det voldte ham stor Glæde, da Kong Frederik den Sjette
i Januar 1810 udnævnte ham til Ridder af Danebrog, en Hædersbevisning,
som den Gang var sjældnere, end den er nu til Dags, og som blandt andet
medførte den Fordel, at Kunstneren slap for at høre sit Efternavn saa ofte
mishandlet i Italienernes Mund som forhen; fra nu af tiltalte de, der ikke
vilde betjene sig af den fortroligere Form »Signore Alberto«, ham almindeligvis
som »Signore Cavalliere«.
I Atelieret vare Reliefferne til Slottet, Adonis og flere Værker under
Udførelse i Marmor; samtidig fremstod adskilligt nyt, saaledes den aandfulde
Buste af Ida Brun, udført efter Bestilling af Moderen, og Thorvaldsens egen
kolossale Buste. Denne sidste blev bestilt i Marmor af den kjøbenhavnske
Kunstelsker Etatsraad West, en Mand, blandt hvis Fortjenester den ikke er
den ringeste, at han aabnede sin store og smukke Malerisamling for Publikum
paa en Tid, da det »kongelige Galleri« endnu ikke var almindelig tilgænge
ligt. Maaske havde Thorvaldsen allerede Busten færdig i Leret, inden West
i 1810 kom til Rom, maaske skylder endog selve Modellen West sin Tilblivelse;
færdig stod den i Gipsen ved Midsommerstid, men først fem Aar senere
blev den fuldendt i det herlige Marmorexemplar, der nu tilhører det kjøben
havnske Kunstakademi, i hvis rige Portrætsamling den hævder sin Plads
som et Mesterværk af høj Rang: Mellem alle de mange billedlige Frem
stillinger, i hvilke mere eller mindre fremragende Kunstnere have søgt at
gjøre Rede for den store Mesters Personlighed, findes der næppe nogen,
der saa fint og med et saadant Krav paa Troværdighed fortæller os om
den skarpt og aandfuldt skuende Skjønhedsdyrker, som den, der er given
os af ham selv.
En Del af Sommeren 1810 gik med en Udflugt til Pisa og Florents
samt med nogen Tids Ophold paa Montenero, hvor Thorvaldsen skitserede
de to yndefulde Relieffer, der almindelig betegnes med Navnene »Sommeren«
og »Pløsten«. Det førstnævnte er en frit opfunden idyllisk Komposition,
en af de smaa Drenge har taget den anden paa sine Skuldre, for at han
skal kunne naa op mellem Grenene paa det høje Iræ, hvor Frugten hænger,