86
den tredje, en vinget Genius, vender Ryggen til de andre, idet han rried
begge sine buttede Arme omfavner deri store Svanes Hals og trykker den
til sit Bryst. Det ligger nær at opkaste et Spørgsmaal om, hvad Kunst
neren vel her har »ment« — hvilken Tanke, der kan have arbejdet paa
Bunden af hans Sjæl, da han undfangede Ideen til Relieffet — den »dybere
Mening«. Det kan vel være rimeligt, at Thorvaldsen selv har tænkt at
give en Allegori — hvorfor har ellers kun den ene Figur Vinger? — men
hvad han har ment, vide vi ikke, og Savnet af denne Viden er ikke stort.
Findes der end mellem Thorvaldsens Arbejder en Mængde, der mere elley
mindre tydelig bære Præg af at skulle være billedlige Udtryk for en Livs
anskuelse, en Aforisme, et Epigram, saa bidrager dog kun rent undtagelsesvis
dette »Indhold« til at give vedkommende Kunstværk væsentlig Betydning.
Hvad der bærer det, er en Stemning, ikke en Tanke, og Stemningen hverken
kan eller skal formuleres som i et Program. — Relieffet »Høsten« er
inspireret af et anakreontisk Digt: »Dan mig, Hefaistos, et Sølvbæger med
gyldne Billeder af Bacchos, Eros og Bathyllos, der stampe Druer under
Vinløvet«. Saa se vi da Vinens og Elskovens Guddomme, her begge som
Børneskikkelser og tæt omslyngende hinanden, knuse Druerne under deres
Fødder i Karret, som Bathyllos, Menneskebarnet, fylder af sin Kurv.
Til Fru von Schubart’s Fødselsdag, deni oende September, plejede
Thorvaldsen altid at møde med en Gave af sit eget Arbejde; som oftest
var det en Tegning; i 1810 blev det Modellen til Relieffet Amor og Psyche:
den unge Kvinde er sunken til Jorden, døvet af den giftige Damp, sorri
stiger op fra Salvekrukken, hun bringer med sig fra Underverdenen og
uforsigtig har aabnet; men hurtig er Guden hende nær; han løfter og støtter
hendes fine Legeme og drager af sit Kogger den Pil, hvormed han skal
vække hende til Livog Salighed. — Midt i September var Thorvaldsen
atter i Rom og sysselsat med Løsningen af nye Opgaver; han modellerede
saaledes ved denne Tid det skjønne Relief »Caritas«, der senere blev udført
i Marmor og opstillet over Fattigblokken i Frue Kirke i Kjøbenhavn.
Caritas er her »den kristelige Kjærlighed«, fremstillet som en ung Kvinde,
der skrider frem med et lille Barn paa Armen; en noget større Dreng gaar
foran hende, idet han med den ene Haand holder i hendes Klædebon og
med den anden peger fremad som for at vise hende Vej til det Sted,
hvor hun skal øve en Kjærlighedsgjerning. Relieffet »Amor og Bacchus«,
der i sin første Skikkelse ligeledes skriver sig fra Aaret 1810, hører til