Previous Page  137 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 137 / 484 Next Page
Page Background

86

den tredje, en vinget Genius, vender Ryggen til de andre, idet han rried

begge sine buttede Arme omfavner deri store Svanes Hals og trykker den

til sit Bryst. Det ligger nær at opkaste et Spørgsmaal om, hvad Kunst­

neren vel her har »ment« — hvilken Tanke, der kan have arbejdet paa

Bunden af hans Sjæl, da han undfangede Ideen til Relieffet — den »dybere

Mening«. Det kan vel være rimeligt, at Thorvaldsen selv har tænkt at

give en Allegori — hvorfor har ellers kun den ene Figur Vinger? — men

hvad han har ment, vide vi ikke, og Savnet af denne Viden er ikke stort.

Findes der end mellem Thorvaldsens Arbejder en Mængde, der mere elley

mindre tydelig bære Præg af at skulle være billedlige Udtryk for en Livs­

anskuelse, en Aforisme, et Epigram, saa bidrager dog kun rent undtagelsesvis

dette »Indhold« til at give vedkommende Kunstværk væsentlig Betydning.

Hvad der bærer det, er en Stemning, ikke en Tanke, og Stemningen hverken

kan eller skal formuleres som i et Program. — Relieffet »Høsten« er

inspireret af et anakreontisk Digt: »Dan mig, Hefaistos, et Sølvbæger med

gyldne Billeder af Bacchos, Eros og Bathyllos, der stampe Druer under

Vinløvet«. Saa se vi da Vinens og Elskovens Guddomme, her begge som

Børneskikkelser og tæt omslyngende hinanden, knuse Druerne under deres

Fødder i Karret, som Bathyllos, Menneskebarnet, fylder af sin Kurv.

Til Fru von Schubart’s Fødselsdag, deni oende September, plejede

Thorvaldsen altid at møde med en Gave af sit eget Arbejde; som oftest

var det en Tegning; i 1810 blev det Modellen til Relieffet Amor og Psyche:

den unge Kvinde er sunken til Jorden, døvet af den giftige Damp, sorri

stiger op fra Salvekrukken, hun bringer med sig fra Underverdenen og

uforsigtig har aabnet; men hurtig er Guden hende nær; han løfter og støtter

hendes fine Legeme og drager af sit Kogger den Pil, hvormed han skal

vække hende til Livog Salighed. — Midt i September var Thorvaldsen

atter i Rom og sysselsat med Løsningen af nye Opgaver; han modellerede

saaledes ved denne Tid det skjønne Relief »Caritas«, der senere blev udført

i Marmor og opstillet over Fattigblokken i Frue Kirke i Kjøbenhavn.

Caritas er her »den kristelige Kjærlighed«, fremstillet som en ung Kvinde,

der skrider frem med et lille Barn paa Armen; en noget større Dreng gaar

foran hende, idet han med den ene Haand holder i hendes Klædebon og

med den anden peger fremad som for at vise hende Vej til det Sted,

hvor hun skal øve en Kjærlighedsgjerning. Relieffet »Amor og Bacchus«,

der i sin første Skikkelse ligeledes skriver sig fra Aaret 1810, hører til