157 / 484
98
og rhytmisk i Linierne og af den højeste Skjønhed i Figurernes Omrids
og Bevægelser.
Frisen blev imidlertid, som det vil være almindelig bekjendt,
senere flere Gange gjentagen og samtidig forøget med ikke uvæsentlige Til
føjelser. Fra første Færd tænkte Kunstneren ikke paa at udføre noget andet
Exemplar end det til Ouirinalpaladset bestilte; det faldt ham ikke engang
ind at lade tage ægte Form over de enkelte Stykker og saaledes sikre sig
Forbilleder til fremtidig Anvendelse; først da en Landsmand, Arkitekten
Professor Malling, indgav ham den Tanke, at der muligvis med Tiden kunde
blive Brug for en Gjentagelse, bleve i sidste Øjeblik de nødvendige Former
tagne. Og snart viste det sig, at den saaledes trufne Foranstaltning skulde
drage vigtige Følger efter sig.
Næppe var nemlig Frisen i fuldstændig Afstøbning opstillet i
Atelieret, før Thorvaldsen med hele sin Energi gjenoptog Arbejdet paa
den; han vilde modellere den om fra Ende til anden, fastholde det oprinde
lige Anlæg, men gjennemføre alle Enkeltheder saaledes, at Værket ogsaa
med Hensyn til dem skulde kunne staa for et Eftersyn paa nært Hold.
Saa gik det da rask fremad med »Alexandertoget«, og for hvert Stykke,
der blev færdigt, voxede dets Ry; Italienerne, der begejstredes for det,
omtalte dets Mester som »il patriarca del relievo«, og i Hjemmet virkede
Beretningerne 0111 dets Skjønhed saa stærkt, at Kommissionen for Slottets
Gjenopførelse allerede inden Udgangen af Aaret 1812 henvendte sig til
Kunstneren med Bestilling paa et Exemplar i Gips. Et saadant lovede han
ogsaa at sende, men han forhastede sig ikke med at faa det afsted. Han
nærede nemlig et Haab om, at der, hvis han gav sig Tid., kunde blive
1