Previous Page  153 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 153 / 484 Next Page
Page Background

96

for at falde ham til Fode. En stor Del af Indbyggerne, fortælles der, steg

op paa Murene, begjærlige efter at se den inddragende Konge, men endnu

flere gik ham i Møde. Blandt disse sidste var Bagofanes, som var Fæst­

ningens Befalingsmand og Skatmester.

Han vilde ikke staa tilbage for

Mazæus i at vise sin Hyldest og lod derfor Vejen bestrø med Blomster og

Kranse; paa begge Sider lod han opstille Sølvaltre, hvorpaa der var lagt

Røgelse og vellugtende Blomster. Bag efter ham fulgte Gaver af Kvæg

og Heste samt Løver og Panthere i Bur; efter disse kom Magerne, som

efter Sædvane istemmede Sange; derpaa Kaldæere, babyloniske Spaamænd

og Spillemænd med forskj ellige Instrumenter.

Toget sluttedes af det

babyloniske Rytteri, hvis Folk og Heste vare smykkede med overdaadig

Pragt. Alexander, som var omgiven af væbnede Mænd, holdt sit Indtog

i Byen til Vogns.« Denne Redegjørelse lagde Thorvaldsen til Grund for

sin Komposition, hvoraf han senere efter Opfordring af Stern gav en paa

Italiensk affattet Beskrivelse, der medgives dette Værk i Facsimile, og som

i Oversættelse lyder, som følger:

»Beskrivelse af Basrelieffet, der forestiller Alexanders Indtog i

Babylon og er anbragt i det kejserlige Palads i Rom; uddragen afQuintus

Curtius Rufus, iste Del, 5te Bog, Paragraf 3.

Alexander paa sin Stridsvogn, der styres af Victoria, derefter to

Vaabendragere, saa hans Ganger Bucefalus og derpaa Feltherrerne.

Følge af Ryttere og Fodfolk; en Elefant, hvorpaa Krigsbyttet er

læsset; ved Siden en Krigsfange og Følge af Krigsfolk, der skride frem

under Palmetræer.

Floden Tigris, der skiller Hæren fra Byen; ved dens Bred en

Fisker og en Baad, der tjener som Færge til Byen. Tigerflodens Guddom

sidder med en Aare i den ene Haand, Kornax i den anden, ved Siden en

Tiger, bag denne er Babelstaarnet angivet; en Hyrde, der bringer Kvæg

som Gave til Alexander; Folk, der samle sig paa Babylons Mur for at se

den nye Hersker holde sit Indtog, og andre, som vente uden for Murene.

Et Røgelsealter nær ved Porten; Kaldæerne, som gaa ud af

Staden Babylon for at gaa den sejrende Alexander i Møde; Løver, Pan­

there og Heste, der bringes som Gaver til Alexander; Spillemændene med

deres Instrumenter; Darius’s Skatmester Bagofanes lader kaste Røgelse paa

Sølvalteret; Kvinder med Kranse strø Blomster paa Vejen, ad hvilken

Alexander skal skride frem.