149 / 484
i hvilket der ikke blev paabegyndt noget fuldstændig nyt Arbejde af Betyd
ning; Statuen Psyche med Urnen blev fremdragen paany og modelleret om
i noget større Maalestok end første Gang.
Hvad Thorvaldsen havde sendt hjem til Danmark af originale
Værker at være, var hidtil kun lidet; ikke desto mindre var hans Navn
allerede ved det givne Tidspunkt paa alles Læber i Fædrelandet, og mange
af hans Statuer og Relieffer vel kjendte af de Kobberstik, som Brødrene
Riepenhausen og andre dygtige Kunstnere havde udført efter dem. Ved
rejsendes Beretninger og ved de udenlandske Blade holdtes man stadig
i Kundskab om, hvad han tog sig for, og hvor megen Ære der fra
de mest forskjellige Sider gjordes ad ham; det kan derfor ikke undre, at
Landsmændene begyndte at længes efter engang at se ham i deres Midte,
og at der blev gjort kraftige Forsøg paa at faa ham hjem, om end kun
for kortere Tid. Schubart, som i denne Periode opholdt sig i Danmark,
gjorde, hvad han kunde, for at oparbejde Stemningen til Fordel for sin
navnkundige Ven, Frederike Brun virkede baade med Mund og med Pen
i samme Retning, og, hvad der vel havde endnu mere at sige, Landets paa
alle Kunstens Omraader indflydelsesrigeste Mand, Prins Christian Frederik,
den senere Christian den Ottende, blev bestandig stærkere greben af
Begejstring for Kunstneren og for Tanken om at faa ham til at udføre nye
Storværker i og for Fædrelandet. Saa modtog da Thorvaldsen i Marts 1812
de mest indtrængende Opfordringer til at besøge Kjøbenhavn, først og
fremmest fra Schubart, der, selvfølgelig efter Bemyndigelse fra højere
Steder, stillede ham de gunstigst mulige Vilkaar i Udsigt, hvis han vilde
gaa ind paa at efterkomme Kaldelsen fra Hjemmet. »Den ypperlige Prins«,
skriver han, »indbyder Dem at komme til Kjøbenhavn. Hansen [Slottets
Bygmester], som er den fortræffeligste Mand, jeg nogensinde har kjendt,
ønsker iligemaade at se og tale Dem. Hele Bygningskommissionen har
samme Ønske, og man har overdraget mig at foreslaa Dem at komme til
Kjøbenhavn til Foraaret. Deres Rejse vil blive betalt, og De kan faa
Pengene anvist, hvor De vil. Man tilstaar Dem at medtage en af Deres
bedste Arbejdere for at gaa Dem til Haande, hvis De vil bevise vort
Akademi den Velvilje at forarbejde noget i Fædrelandet til Erindring. Man
har fundet en Mine i Norge af hvidt Marmor, af hvilket jeg har medbragt
en Prøve til Dem fra Conferentsraadinde Brun. Prinsen saavel som Hansen
ere liberale nok til at indse, at for at vedblive med at være en stor og
92