S_Thorvaldsen

er om Gruppen Mars og Amor, om hvilken vi netop vide, at den blev

modelleret i 1810. Om en tidligere udført Statue af Krigsguden, den saa-

kaldte »fredbringende Mars«, er der allerede i det foregaaende talt, og det

er meddelt, at dette Kunstværk i Tidernes Løb er gaaet tabt. Afbildingen

a f det viser imidlertid, at Thorvaldsen, da han modellerede sin nye Mars

for at gruppere denne Figur med en Amor, har kunnet benytte adskilligt af

det ældre Arbejde; i Gruppen fra 1810 gjenfinde vi hele Underkroppen med

Benene fra den fredbringende Mars; venstre Arm med Haanden, der støtter sig

ril Lansen, og med Kappen, som hænger over den, er ogsaa i det væsent

lige bevæget og formet paa samme Maade i begge Kunstværker. Men ved

Qnailigdelsen af Hoved, Hals/ Overkrop og højre Arm er Figuren bleven

til noget nyt og mere betydningsfuldt. Den fredbringende Mars synes at

flaarre været en rent dekorativ Figur; den nye Mars er i Aktion og vilde

være helt let forstaaelig i denne, selv om den havde været opstillet som

Fhåofihdlgk'kelsgL Vi mode her den samme Tanke, den samme Følelse som

i idkt nys omtalte Relief med Vulkans Værksted, simplere og mere stilfærdig

imåtøykt,, snen ikke mindre klart. »Tung« er Elskovspilen; det føler den

mældlgc Kampgnud, det véd ogsaa den lille Amor, der smutter op ved Siden

adl hanm ©g ser paa ham med sit paa én Gang barnlig skjælmske og

©wsrfegMe SauL

Sommeren 1810 døde' den preussiske Dronning Louise, Kong

Rrøåndb Wilhdlrn den Tredjes Hustru; hendes Lig blev bragt til et

IMIaumsfaiiim i Qiarløttenburg nær ved Berlin, og dertil ønskede hendes

cfitatlbdite Ægtefælle, at der skulde udføres et passende Gravmonument;

sdk

Skub Ideen dertil: den døde skulde afbildes paa Sarkofagens

Lsfijg,,

faa hun hvilende i en dyb Søvn. Lor at faa dette Grav-

iittsdk måtevt paa værdig Maade lod Kongen da Baron Wilhelm von

Hliiafcåii IlsiMreittfe sig til Tidens højest ansete Billedhuggere, Canova og

mest Opfordring til at indsende Tegninger til et Monument

fSStfS dktt jpaattæislkte, Den førstnævnte skal. have svaret imødekommende,

IMS gprølfe for øvrigt intet ved Sagen; Thorvaldsen derimod nægtede rent

iwtl

v ilk

hm e

noget med denne at gjøre. En væsentlig Grund til hans

liw,, søm hati ogsaa selv i en efterladt Brevkladde har antydet, uden

Tyihll \v^arat dten,,

han principielt ikke vilde indlade sig paa Konkurrencer;

t e s

t e s yad as

hfov sat i anden Række. I Svarskrivelsen til Humboldt