S_Thorvaldsen

Relief som i Antiken ér en slank Yngling, er af Carstens given som en

buttet lille Dreng.

Det næste Arbejde, Thorvaldsen tog fat paa, var vistnok Relieffet

»Venus, Mars og Amor i Vulkans Værksted«. Ogsaa her er Ideen laant

fra et anakreontisk Digt:

Af sin Esse hist paa Lemnos

Kythereas Ægtefælle

Jernet tog, hvoraf han smedder

Pile smaa til Elskovsguden.

Kypris tog de hvasse Brodde,

Dypped dem i liflig Honning,

,— Eros blanded den med Galde.

Da kom Ares ind fra Striden

Rystende sin tunge Lanse,

Saa’ med Haan til Erospilen.

Eros mælte da: »Den falder

Tung; forsøg, saa skal du mærke!«

Og den lille Pil Gud Ares

Tog, imedens Kypris smilte;

Men den stærke Ares sukked,

»Tung!« han sagde, »tag den atter!«

— »Nej,« ham svared liden Eros,

»Nu kan du den selv beholde« —

— »du, som har smilet saa spotsk ad min Pil, skal nu bøjes under dens

Vægt og aldrig slippe af med den« — , dette er vel Meningen med Eros’s

Ord; Kunstneren har ogsaa i sin Illustration til Digtet kraftig betonet

Elskovsgudens Overlegenhed: selv tumler Barnet med Lethed det vældige

Spær, han har taget fra Ares, medens denne øjensynlig føler, at den

saa ringeagtede Pil vejer til, og at han endda maa gjøre gode Miner

den triumferende Haan, der udslynges imod ham.

K j

ærlighedsgudinden,

er i Færd med at dyppe en Pil i den galdeblandede Honning, vendei Hovj

om mod Ares’s prægtige Skikkelse; det Blik, hvormed hun betragter

tyder paa, at Sønnens Værk alt er i Gang. Men den skikkelige S

bliver tilsyneladende uforstyrret ved sin Gjerning, om end det, der fo g

nok kan give ham et og andet at grunde paa.

I et Brev, som Billedhuggeren Rauch i April sendte Thorvaldsen

fra Neapel, udtaler han det Haab, at han ved sin Tilbagekoms

skal finde hans »store Gruppe« under Arbejde. Hvilket Kunstvær

hentydes til, lader sig ikke bestemt afgjøre, men rimeligt er