Previous Page  150 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 150 / 484 Next Page
Page Background

93

berømt Kunstner maa De arbejde og leve i Rom og ikke i Danmark, hvor

Deres Genius snart vilde forlade Dem; men man ønsker, at De tilbringer

et Aarstid i Danmark for tildels at fornye Bekjendtskabet med Deres

Landsmænd, som overhovedet ynder og agter Dem, tildels og ønsker Prins

Christian, at De hjælper ham med Deres gode Raad at organisere Aka­

demiet, for hvilket denne ædle Prins blot lever og existerer. Bygnings­

kommissionen ønsker, at De tager Dimensionerne af de forskjellige Steder,

hvor man kunde anvende nogle af Deres Statuer, og tillige ønsker den, at

De modellerer et eller andet, og derfor er det, at De kan medtage en

af Deres Arbejdere.............. Jeg er overbevist om, at dersom De kommer

til Kjøbenhavn, vil De faa staaende Gage foruden vigtige Bestillinger.

Kort sagt, De vilde nedbryde Deres egen Lykke, om De ikke modtog

denne Indbydelse. De vil af alle blive modtaget som en Halvgud..........

De maa gjøre Deres Konditioner. For Exempel fri Rejse for Dem og

Deres Haandlanger; blot et Aars Forblivelse i Danmark; at De siden

tilbagevender til Rom og nyder fri Rejse; at Bygningskommissionen, naar De

afrejser, giver Dem nogle Aars Arbejde og Beskjæftigelse i Italien etc. etc.

Deres Værelse og Studium [o: Atelier] er allerede præpareret til at

modtage Dem. Alle vente Dem med største Længsel, og De vil blive

modtagen med almindelig Jubel og Enthusiasme.«

Indlagt i Baron Schubarts Brev fulgte en Skrivelse fra Prinsen

selv; den er saa karakteristisk for Afsenderen og tillige saa oplysende med

Hensyn til den Maade, hvorpaa man i Hjemmet ønskede at stille sig til

Thorvaldsen, at den vel kan fortjene at meddeles i sin Helhed:

Hr. Professor, Ridder Thorvaldsen!

Det kan ikke andet end være Dem behageligt at modtage disse

Linier fra en Landsmand, som højagter Dem og paaskjønner Deres Værd

som Kunstner. Derfor benytter jeg denne Lejlighed til at sende Dem min

varmeste Hilsen.

Min Følelse for Kunst, mine ivrige Ønsker for dens Udbredelse

i mit Fødeland vækker naturligvis Ønsket, at se vort Olds største Kunstner

i sit Fag her i vor Midte, i det ogsaa ham kjære Fædreneland.

Her venter Dem Arbejde, her aabnes for Dem en gavnrig Virksom­

hed; De kan, og vil sikkert gjerne, gavne Akademiet, den Stiftelse, der

r