9i
udtaler han sig imidlertid fra et noget andet Synspunkt. »Dersom hans
Majestæt Kongen«, siger han, »ikke selv havde duelige Kunstnere i sin
Tjeneste, saa vilde jeg ingenlunde betænke mig paa strax og med For
nøjelse at føje mig efter Kongens hædrende Opfordring . . . Og endnu en
Grund er der, som holder mig tilbage. Jeg har aldrig gjort Tegninger,
naar det paagjældende Arbejde ikke allerede var bestilt og paabegyndt.
Thi naar en Tegning engang var indleveret og vedtagen, vilde den altid
under Modelleringen i større Maalestok hindre mig i at forskjønne og
forbedre, hvor jeg var overbevist om, at saadant burde ske, idet jeg ikke
turde tillade mig nogen Afvigelse fra det godkjendte Udkast. Saaledes
tror jeg at burde svare af Hensyn baade til mine Venner og til mig selv.«
I Steden for Ordet »Venner« kunde Thorvaldsen have skrevet »Ven«; det
er nemlig afgjort, at den tyske Billedhugger, til hvem han ønskede Bestil
lingen overdragen, var Rauch. Denne fik da ogsaa Arbejdet; vel kom han
til at konkurrere med adskillige andre Kunstnere, men han gik sejrrig ud
af Væddekampen og fuldendte sit Værk paa en saadan Maade, at det
endnu den Dag idag maa regnes blandt den nyere Plastiks aandfuldeste og
dygtigste Frembringelser.
Aaret 1811 begyndte glædeligt for Thorvaldsen: strax efter Nytaar
fik han solgt Marmorarbejder for et ikke ringe Beløb — det var Gjentagelser
af ældre Ting — til Grev Malthe von Putbus; lidt senere fik han Ende paa
alle de Bekymringer, han havde haft i Anledning af Zoégas Dødsbo, idet
Baron Schubart nu sendte ham den længe ventede Opgjørelse og Kvittering,
og endelig ydedes der ham nye Æresbevisninger, som han vel kunde have
Grund til at sætte Pris paa: han blev, efter at forskjellige Arbejder af
ham havde været at se paa Kunstudstillingen i Berlin, optagen som ordinært
Medlem af denne Bys Kunstakademi og kort derefter som Æresmedlem af
Akademiet i Milano. Senere paa Aaret kom der Modgang; Thorvaldsen
blev syg, denne Gang foruden af den sædvanlige Feber tillige af Gigt og
af Øjenbetændelse; han maatte forlade sit Værksted i Rom og for nogen
d id søge Rekreation i den lille Bjærgby Ariccia. Imidlertid var Virksom
heden i Atelieret ingenlunde standset; dér havde en hel Stab af flinke
Marmorarbejdere travlt med at gjøre Bestillingerne Fyldest, Gruppen Amor
og Psyche til Grev Putbus paa Rugen, Sommeren og Høsten til den øster-
rigske Greve v. Schonborn og mange andre Statuer og Relieffer. Tilsynet
med Udførelsen af slige Værker optog Thorvaldsen det meste af Aaret 1811,
12
*