Previous Page  148 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 148 / 484 Next Page
Page Background

9i

udtaler han sig imidlertid fra et noget andet Synspunkt. »Dersom hans

Majestæt Kongen«, siger han, »ikke selv havde duelige Kunstnere i sin

Tjeneste, saa vilde jeg ingenlunde betænke mig paa strax og med For­

nøjelse at føje mig efter Kongens hædrende Opfordring . . . Og endnu en

Grund er der, som holder mig tilbage. Jeg har aldrig gjort Tegninger,

naar det paagjældende Arbejde ikke allerede var bestilt og paabegyndt.

Thi naar en Tegning engang var indleveret og vedtagen, vilde den altid

under Modelleringen i større Maalestok hindre mig i at forskjønne og

forbedre, hvor jeg var overbevist om, at saadant burde ske, idet jeg ikke

turde tillade mig nogen Afvigelse fra det godkjendte Udkast. Saaledes

tror jeg at burde svare af Hensyn baade til mine Venner og til mig selv.«

I Steden for Ordet »Venner« kunde Thorvaldsen have skrevet »Ven«; det

er nemlig afgjort, at den tyske Billedhugger, til hvem han ønskede Bestil­

lingen overdragen, var Rauch. Denne fik da ogsaa Arbejdet; vel kom han

til at konkurrere med adskillige andre Kunstnere, men han gik sejrrig ud

af Væddekampen og fuldendte sit Værk paa en saadan Maade, at det

endnu den Dag idag maa regnes blandt den nyere Plastiks aandfuldeste og

dygtigste Frembringelser.

Aaret 1811 begyndte glædeligt for Thorvaldsen: strax efter Nytaar

fik han solgt Marmorarbejder for et ikke ringe Beløb — det var Gjentagelser

af ældre Ting — til Grev Malthe von Putbus; lidt senere fik han Ende paa

alle de Bekymringer, han havde haft i Anledning af Zoégas Dødsbo, idet

Baron Schubart nu sendte ham den længe ventede Opgjørelse og Kvittering,

og endelig ydedes der ham nye Æresbevisninger, som han vel kunde have

Grund til at sætte Pris paa: han blev, efter at forskjellige Arbejder af

ham havde været at se paa Kunstudstillingen i Berlin, optagen som ordinært

Medlem af denne Bys Kunstakademi og kort derefter som Æresmedlem af

Akademiet i Milano. Senere paa Aaret kom der Modgang; Thorvaldsen

blev syg, denne Gang foruden af den sædvanlige Feber tillige af Gigt og

af Øjenbetændelse; han maatte forlade sit Værksted i Rom og for nogen

d id søge Rekreation i den lille Bjærgby Ariccia. Imidlertid var Virksom­

heden i Atelieret ingenlunde standset; dér havde en hel Stab af flinke

Marmorarbejdere travlt med at gjøre Bestillingerne Fyldest, Gruppen Amor

og Psyche til Grev Putbus paa Rugen, Sommeren og Høsten til den øster-

rigske Greve v. Schonborn og mange andre Statuer og Relieffer. Tilsynet

med Udførelsen af slige Værker optog Thorvaldsen det meste af Aaret 1811,

12

*