151 / 484
94
med Glæde saa’ Deres første Fremskridt paa Kunstens Bane, og som med
Tillid kaldte Dem til at virke for de vordende Kunstnere.
Italien er næppe det for Dem, som det var; Fædrelandet er altid
det samme; maaske De selv vil finde Kunstens Lys at have vundet noget
mere Kraft Mandt os, og'hvad vilde det ej vinde ved Dem!
Dog, jeg vil ej bruge Overtalelse; jeg vil lade Deres eget Sindelag
bestemme Opfyldelsen af mit kjæreste Ønske som Dansk og som Præses
for Kunsternes Akademi.
Kammerherre, Baron Schubart, Kunstnernes sande Ven, der er saa
god at besørge dette Brev, overbringer Dem et Stykke hvidt, norsk Marmor,
hvoraf en stor Blok snarest forventes hertil, og flere maa skaffes til Dem,
hvilket jeg ikke omtvivler vilde kunne gjore det muligt for Dem, saa længe
De bliver blandt os, at øve Deres Kunst i Marmoret. Lad dette være en
Bevæggrund mere til at paaskynde Deres Tilbagekomst, og tro ikke, at
jeg nogensinde vil bidrage til at indskrænke Deres Virksomhed til en Kreds,
der maatte være Dem for snever. De maa altid beholde Frihed til at
hente Deres Føde for Deres Aand i hine lykkeligere Egne, der nu besidder
Dem; kun nogle af Deres Levedage fordrer jeg for Deres Fædreneland.
Med Højagtelse nævner jeg mig
Deres velvillige
Christian Frederik
,
Prinds til Danmark og Ndrge.
Men Thorvaldsen vilde ikke. Det er vel næppe rimeligt, at han,
som Schubart forudsætter i sit Brev, skulde have næret nogen Frygt for,
at hans »Genius skulde forlade ham«, hvis han forlagde sin Virksomhed fra
Rom til K; obenhavn: ret sandsynligt er det endog, at han af mere end
én Grund kan have følt sig fristet til at aflægge et om end kun kortvarigt
Besøg i Hjemmet. I alt Fald skrev han selv til Prins Christian, at han var
opfyldt af Længsel efter at gjense det danske Kunstakademi, til hvilket han
følte sig i saa dyb en Taknemlighedsgjæld, og som nu stod »under en
Prinses Bestyrelse, der vilde fremkalde en smilende Fremtid for de skjønne
Kunster« i Fædrelandet; han forsikrede, at han strax efter Modtagelsen af
det ovenanførte Brev havde »begyndt at søge at jævne de Hindringer«, der
kunde afholde ham fra at rejse hjem for nogen Tid. Synderlig brændende