161 / 484
I oo
Æren for at have sikret sig det første Marmorexemplar af Thorvaldsens
betydeligste Arbejde i Relief.
Det var Grev Sommariva, »en Rigmand, der, om just ikke nogen
sand Kunstkjender, dog satte en Ære i at anvende en betydelig Del af sin
store Formue paa Kunsten og dens Dyrkere«, og som prydede sin Villa
ved Comosøen med Arbejder af Tidens fremragende Mestere. I December
1817 opholdt han sig i Rom — vi foregribe her Udviklingens Gang for at
samle os om, hvad der vedrører »Alexandertoget« — og bestilte hos
Thorvaldsen den navnkundige Frise i Marmor; efter Kontrakten, der er
underskreven Nyaarsdag 1818, skulde den ufortøvet sættes i Arbejde, og
dette fremmes uden Standsning; 2,000 Scudi bleve udbetalte som Forskud,
men først i 1828 kunde Relieffet bringes paa Plads i Villaen. I Mellem
tiden havde Thorvaldsen fundet Anledning til at tage fat paa et andet
Exemplar af det, og denne Gang for sit Hjemland.
Allerede i September 1812 havde Prins Christian antydet for ham,
at Slottets Bygmester ønskede »i det mindste stykkevis at drage Fordel af
Basrelieffet i det kejserlige Palais«; et Par Maaneder senere skriver Malling
til Prinsen, at »et andet Exemplar af Thorvaldsens mesterlige Basrelief for
Kejserpalaiet paa Montecavallo staar færdigt for Kjøbenhavn«.
Endelig syntes det, at der for Alvor skulde blive Tale om Ud
førelsen af et Marmorexemplar til Christiansborg. Den meget produktive
Oversætter, Roman- og Skuespilforfatter Professor Laurids Kruse kom i
1812 til Rom, traadte snart i et nært personligt Forhold til Thorvaldsen og
talte jævnlig med ham om, hvad der vel kunde gjøres for at faa Mesterens
kjære, stadige Tanke virkeliggjort. Omsider modnedes en Plan, og da