166 / 484
IOI
Kruse i Sommeren 1817 rejste til Hjemmet, havde lian af Kunstneren (¡mod
taget en Bemyndigelse til at sætte den i Værk. Ved Juletid udsendte han
en trykt Opfordring til ved Sammenskud at tilvejebringe en Sum af
15,000 Sendt; for den vilde Thorvaldsen levere ikke blot et Marmor-
exemplar af Alexandertoget, men desuden to i samme Materiale udkirte
Karyatider, der oprindelig vare bestilte af Napoleon til et Monument i
Warschau, men som nu tænktes anbragte i Tronsalen paa Christiansborg.
I Opfordringen fremhævedes det udtrykkelig, at Mesteren ikke ved denne
Lejlighed tilsigtede noget som helst Kunstnerhonorar for sit Arbejde: den
fastsatte Sum skulde kun forslaa til Dækning af hans Omkostninger. Aaret
derpaa traadte den bekjendte Literat Peder Hjort i Skranken tor samme
Sag; ogsaa han tilskyndede til en Nationalsubskription, idet han i varme
Ord udtalte en Beklagelse over de ringe Udsigter, der foreløbig vare til,
at man nogensinde i Thorvaldsens eget Fædreland skulde kunne laa Lejlijglieil
til ret at gjøre sig kjendt med Mesterens rige Produktion; »yi, skulle nu rejs*.:
Verden rundt for at lære at kjende ham og for at, undervises og udvikles
af hans Værker . . , , Kunde man blot tilvejebringe saa meget, som Alexandus
Triumftog vilde koste i Marmor, mindre end 16,000 Specier, da havde man
gjort noget stort, som kunde kaste en Glemsels Skygge over den lange
Dvælen«.
Dernæst meddeler Forfatteren, at man »for halvandet
1
tisind
Specier vilde kunne anskaffe sig en Samling Alstøbninger at alle Kunst
nerens Værker, hvilken unegtelig hører hjemme i Danmarks fjovetlstail, og
hvis 'VjffasÉig^ vikle
§tf
Paa ^el1 ssiu<'
Ungdom, som siden skal afgive Mænd med Aand og Fasthed til Statens
,
1