171 / 484
i o
6
oprindelige Exemplar begynder Fremstillingen rned Fiskeren ved Flod
bredden; ved hans Side ses en Hund; Dromedaren med dens Omgivelser
føjedes senere til, ligesom flere andre Grupper og Enkeltfigurer; nye ere
saaledes Moderen, der sætter Barnet op at ride paa Vædderen, de tre
forreste Spillemænd, den staaende Kriger umiddelbart bag Mazæus og den
forreste Halvdel af de makedoniske Rytteres Tog.
Tilføjelserne for-
anledigedes oprindelig af de Krav, som de større Rum, hvortil de nye
Exemplarer vare bestemte, med Nødvendighed stillede, men vi kunne sikkert
gaa ud fra, at Kunstneren med Glæde har grebet enhver Lejlighed, der
frembød sig, til at udvide »Yndlingsværket« og berige det med nye Skjøn-
heder. De senere »Udgaver« kom da heller ikke alene i Kraft af disse
Supplementer til at adskille sig fra den oprindelige; som allerede sagt blev
Relieffet, da det anden Gang toges for, helt gjennemarbejdet, saa det, hvad
Modelleringen af Enkeltformerne angik, naaede en langt højere Grad af
Fuldkommenhed. Men ikke nok hermed: overalt i Frisen blev under den
frie Gjentagelse hver Skikkelse, hver Bevægelse, hver Linie gjennemtænkt
eller gjennemfølt paany; her er saa at sige intet simpelthen kopieret, alt er
gjenfødt i større Friskhed og Ynde, i rigere og mere betagende Rhythmik.
I adskillige Partier viser dette sig vel først ved et nøjagtigere Eftersyn;
i andre lægger det sig strax for Dagen med al ønskelig Klarhed. Dette
gjælder i ganske særlig Grad med Hensyn til selve Alexanderskikkelsen og
dens nærmeste Omgivelser.
Oprindelig staar Kongen vendt næsten helt
en face
og med Legemsvægten nogenlunde ligelig fordelt paa de stærkt
spredte Ben; den eneste Støtte, der for øvrigt ydes ham under den
hurtige Kjørsel, har han af Spydet, hvis ene Ende han stemmer mod