Previous Page  175 / 484 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 175 / 484 Next Page
Page Background

I IO

skulde foretrække en Originalitet af tvivlsomt Værd for, hvad der; om end

delvis laant udenfra, maatte tykkes ham det reneste og skjønneste Udtryk

for hans Ide. Det er da især i Toget af Alexanders Ryttere, at man føler

en saadan Indflydelse fra Antiken, at der kan være Tale om Efterligning;

her vise enkelte af Figurerne i deres Omrids en stærk ydre Lighed med

tilsvarende Led i den gamle Frise. Men her som saa godt som overalt,

hvor Thorvaldsen har benyttet ældre Motiver, er der dog komponeret med

en saadan Frihed, at de »laante« Bestanddele ere selvstændig indarbejdede

i Helheden. Og en nærmere Undersøgelse af de to Kunstværker vil utvivl­

somt føre til det Resultat, at den moderne Kunstner, hvad angaar Evnen

til at opfinde, motivere og variere Grupper og Bevægelser, ingenlunde har

behøvet at frygte nogen Sammenligning med den oldgræske Mester.

Som allerede omtalt var der samtidig med, at Alexandertoget

modelleredes, hos Thorvaldsen bestilt to Marmorkaryatider til et Monument

i Warschau; Kejser Napoleon havde, før han tiltraadte Felttoget til Rusland,

lovet Polakkerne, at deres Fædreland atter skulde blive et selvstændigt

Kongerige, og til Ihukommelse af dette Løfte var det, man havde vedtaget

at opstille et Mindesmærke, bestaaende af en Malmtavle med Indskrift,

baaren af tvende draperede Kvindefigurer. Til disse gjorde Kunstneren

strax sine Udkast, og kort derefter tog han fat paa Modelleringen; men

da begge Statuerne vare færdige, havde det vist sig, at Udsigterne for et

frit Kongerige Polen atter vare bievne til intet. Saa fik de mere end sex

Fod høje Figurer anden Anvendelse; de bleve kjøbte til Christiansborg, og

der opstilledes de som Prydelser for den kongelige Trone. Marmorstatuerne

gik til Grunde ved Slotsbranden; Musæet ejer kun Afstøbninger. Det er