167 / 484
-LO
2
Styrelse. At kjøbe enkelte var halvgjort Gjerning, som lidet vilde frugte«.
Her se vi saaledes allerede Musæumstanken dæmre.
Inden man imidlertid i Hjemmet kom til noget endeligt Resultat
i den
Thorvaldsen saa magtpaaliggende Sag, var Frisen,
som allerede
antydet, bestilt af Grev Sommariva og sat i Arbejde. Da Efterretningen
herom naaede til Kjøbenhavn, vakte den en Del Misstemning; navnlig viste
Prins Christian sig i høj Grad utilfreds med, at den Gave, der tænktes ydet
Kongeborgen ved frivillige Sammenskud fra Undersaatter,nu ikke vilde
blive noget »Unicum«, men snarere en Kopi. I denne Henseende søgte
baade
Professor Kruse og Thorvaldsen selv at berolige ham. Begge
Relieffer vilde, forsikrede de, blive at betragte som selvstændige Arbejder
eller »lige gode Originaler« ; Christiansborgexemplaret vilde desuden faa
ikke ubetydelige Tilføjelser af Figurer og Grupper, der skulde være
særegne for det. Helt let gik det vel ikke at faa Prinsen stillet tilfreds;
en Tid var han endog mest tilbøjelig til at give Afkald paa Alexandertoget
og indledede Underhandlinger med Kunstneren om en anden Frise af samme
Størrelse, men med nyt Æmne. Omsider slog han sig dog til Ro med den
oprindelige Plan, og i Juni 1818 kunde Bygningskommissionen sende Thor
valdsen den endelige Bestilling. P'risen skulde udføres i hvidt Marmor og
anbringes i en Sal, som var 39 Fod lang og 24 Fod bred; derved vilde
der blive Brug for omtrent 16 Fod Figurer ud over, hvad der fandtes paa
Exemplaret i Ouirinalpaladset. Subskriptionen, der for øvrigt synes at have
fundet en ikke ganske ringe Tilslutning, blev standset; det blev Regeringen
selv, der kom til at udrede den for Arbejdet krævede Sum.