183 / 484
1 1
4
udstrakt.
Nu blev Arbejdet gjort om, og Opgaven heldig løst, men
Thorvaldsen havde næppe nogen umiddelbar Del deri; om han selv eller en
af hans Medhjælpere har udbedret de ikke meget betydelige Mangler paa
den »rondaniniske Medusa«, lader sig nu ikke afgjøre. Derimod er det
sikkert, at han selv foretog de meget omfattende Restaurationsarbejder paa
»Fragmentet« — en kvindelig Torso — og paa »Musen«. Det først
nævnte var et kosteligt Værk fra den bedste græske Tid, men ilde med
handlet; Hovedet var borte, ligeledes hele venstre Arm og højre Haand.
Thorvaldsen opfattede Figuren som en Ceresstatue og gav den i den nye
højre Haand Kornax, i venstre et Overflødighedshorn; nu menes det alminde
lig, at den snarere burde været restaureret som en Diana. Musastatuen
manglede Hoved og Hals samt venstre Underarm og det meste af højre
Arm; Thorvaldsen restaurerede den som en Clio med Griffel og Bogrulle;
en Afstøbning af den findes i Musæets Kjælder. Selv gjorde Mesteren
Modellerne til de Legemsdele, der skulde føjes til, men Udførelsen i Marmor
overlod han i det mindste for den overvejende Dels Vedkommende til sine
Medhjælpere; paa samme Maade restaureredes i de nærmest følgende Aar
først en ypperlig Alexanderstatue (Miinchener-Glyptothekets Katalog Nr. 153;
Armene, højre Ben og venstre Fod) og dernæst de navnkundige Gavlfigurer
fra Athenetemplet paa Ægina. Disse Kunstværker, der høre til de betyde
ligste fra den Periode, som ligger forud for den græske Plastiks egentlige
Kulmination, bleve fundne i 1811 og Aaret derefter solgte til den bayerske
Regering for en Sum af omtrent 100,000 Kroner. Billedhuggeren Wagner
paatog sig efter Kronprins Ludvigs Ønske foreløbig at ordne Gavlgruppernes
enkelte Bestanddele og de mangfoldige Brudstykker, men forøvrigt blev
Arbejdet med dem overdraget Thorvaldsen til Trods for de Betænkeligheder,
man nærede med Hensyn til hans »Sendrægtighed« i slige Sager og hans
Iilbøjelighed til at lade Marmorhugningen udføre af andre; han lod en
udmærket lekniker, Antonio, sætte de foreliggende Stykker sammen,
modellerede derpaa, hvad der manglede, og fik saa Restaurationen tilende
bragt af fire dygtige Arbejdere, der stode under Wagners stadige Tilsyn.
Resultatet blev glimrende, og Thorvaldsen nød det selv som en af sine
største Triumfer. Da en Kunstkritiker en Gang i Atelieret i Rom stod
foran en Gipsafstøbning af en af de stærkest restaurerede Æginafigurer —
paa flere af dem skyldes ikke blot Lemmer, men ogsaa Hoveder Thor
valdsen — og henvendte sig til Mesteren for at faa Bekræftelse paa, at