205 / 484
1 3 0
M odellen kunde g jø re s færdig. Svaret lød paa, at Ih o rva ld sen ikk e ø n sk ed e
at p a a ta g e s ig A rbejdet, med m indre det sku lde ud føres i Marmor, o g kort
derpaa b lev det ham m edd e lt, at dette n etop stem m ed e m ed K ronprinsens
Plan; der øn sk ed e s im idlertid to E x em p la r e r, o g fo r e lø b ig e t i G ip s. Om
nu T h o rva ld sen har frygtet for, at man i M ünchen , naar han først havd e
m od elleret Frisen færdig o g afleveret den i d ette M ateriale, sku ld e finde s ig
foran led iget til at frafalde B estillingen paa M arm orexem p laret, lader s ig ikke
afgjøre; v ist er d e t, at han i den fø lg en d e Tiel ikk e sy n te s at in teressere
s ig synd erlig for det om talte Reliefvæ rk .
S om P røve paa d ets H o ldn in g
o g Proportioner m odellerede han d o g paa F o rlan g en d e et enk elt m indre
S ty k k e , Kvinderne ved Jesu G rav , men dette send te han ikk e til München;
det b lev foreløb ig staaende i hans A telier o g v en ted e p a a , at K ronprins
F udw ig som paatænkt selv sku lde komm e til R om for at v a r e ta g e sine
m angeartede kunstneriske Interesser.
D a dette om sider s k e te , erhverved e
Kronprinsen det; i Marmor b lev det næ pp e n og en sin d e ud ført, h eller ikke
a fstøb t, saa det en este existerende E x em p la r rim eligv is er d e t, som nu
findes i München.
D e t viser os de tre Maria’e r , der m ed Sa lvek rukk er
i Hænderne nærme s ig G raven , en S a rk o fa g , hvis F a a g er væ ltet a f, o g
paa hvis Kant E ng elen sidd er, idet han med den højre Haand p e g e r op
mod H im len.
D e t er en k lar, men ikk e sæ rlig in teressan t eller beaandet
K om po sition .
Paa samm e T id , som Forhand lingerne om F risen til Kirken
i München vare i G a n g , send tes der Kunstneren en B estillin g a f en n o g e t
sæ reg en Art.
Paa de ion iske Ø er havde man v ed ta g e t at hædre deres
Ford - C omm issæ r, Sir T hom a s M aitland , der havde ind lagt s ig sto re
Fortjenester a f den a f England »beskyttede« R ep u b lik , m ed et M onum en t;
foruden a f en k o lo ssa l Portræ tbuste »i h eroisk Stil« sku ld e det b estaa a f
et B ron c er e lief, o g til dette send te man Thorva ld sen en T e g n in g , som han
under M odelleringen vilde have at rette s ig e fter , »som den forelaa , o g
uden den ringeste A fv ig e lse« . Kunstneren har sikkert m oret s ig ov er denne
k o ste lig e N a iv e te t, o g det saa m eg e t m er e, som T eg n in g en frem stillede
M inerva i Færd med at afsløre en kvindelig S k ik k e lse , saa at det viser
s ig , at denne har et D ød n in g eh o v ed .
F o r e lø b ig b lev da B estillingen
h en la g t, uden at der b lev saa m eg e t som svaret derpaa. Men lidt sen ere
kom der d o g n o g e t ud a f S a g en .
D er b lev mundtlig forhandlet om den,
man g a v Ihorva ld sen nogen lunde frie Hæ nd er, o g han lem p ed e s ig saa