25 / 484
/
14
kun faa og ringe Spor i hans Virksomhed, og disse lade sig i denne Periode
direkte kun paavise i nogle af hans Tegninger.
Rimeligst er det, at alle
de fire unge Kunstnere under deres fælles Øvelser bevidst have lagt an paa
at tegne og komponere i Abildgaards Stil.
Abildgaard var den af Akade
miets Professorer, hvis Stemme vejede mest under Afgjøreisen af, hvem der
skulde vinde Pris i Medaille-Konkurserne, og han var en Mand, som ikke
saa’ mildt til de unge, der vege for vidt ud fra den Bane, han selv fulgte.
Hvor stort et Udbytte Øvelsesaftenerne overhovedet have givet Thorvaldsen,
lader sig ikke afgjøre; vist er det, at de indbragte ham de medarbejdendes
Beundring, ikke mindst for den overordentlige Lethed, hvormed han und
fangede sine Ideer og virkeliggjorde dem i Udkast.
Her lagde sig altsaa
i alt Fald en af de Evner for Dagen, der senere skulde bidrage saa væsentlig
til at grunde hans Storhed.
Dersom Thorvaldsens Fader havde faaet Lov at raade, var Sønnen
vistnok aldrig naaet frem til nogen betydelig Stilling i Kunstens Verden;
for ham stod det uden Tvivl som det vigtigste af alt at faa en habil Træ
skærer ud af ham, en Medhjælper, der kunde tegne hans Gallionsfigurer og
staa ham bi med Udførelsen af dem.
Men Vennerne, baade de ældre og
de jævnaldrende, saa Tingen fra en anden Side; de kjendte og paaskjønnede
i alt Fald til en vis Grad hans store Evner, vare mindre nøjsomme i deres
Krav til ham og vilde have ham frem.
Saa æggede de ham til fortsatte
Kampe, først og fremmest til Deltagelse i Konkursen for lille Guldmedaille.
Den maatte jo vindes, og helst den større med, dersom Kunstneren skulde
kunne gjøre sig grundet Haab om Rejsepenge til Rom — efter den Tids
urokkelige Opfattelse det eneste Sted, hvor en Maler eller Billedhugger
kunde udvikle sig til noget virkelig stort.
Og Vennerne fik Bugt med ham ved deres idelig gjentagne:
»Thorvaldsen! Tænk paa Konkursen!«
Den iste Juni 1 791 lod han sig
indelukke i den »Loge« paa Akademiet, hvor han som Medaillekonkurrent
havde i en vis, meget begrænset Tid at udføre Skitsen til et Relief over
opgivet Æmne; senere skulde han saa, hvis Forarbejdet godkjendtes, model
lere Kunstværket i større Maalestok og fuldt gjennemført.
Opgaven lød paa Makkabæernes anden Bog, tredje Kapitel, Vers
25— 26, »Heliodors Udjagelse af Templet«.
Thorvaldsen har næppe taget
imod den med synderlig glade Følelser; haard var den i sig selv for en ung
Kunstner at magte, og tilmed havde forhen en af Verdens største Mestere,